Der var ellers lagt op til et rivegilde af de store, når Dansk Folkepartis hovedbestyrelse skulle samles på lørdag. Det havde ikke været det letteste at finde en dato for mødet, men formand Kristian Thulesen Dahl havde skåret igennem og sagt, at lørdag den 26. juni skulle være dagen.
Men det var inden, fire af partiets profiler og hovedbestyrelsesmedlemmer røg i totterne på hinanden i en mailudveksling med parlamentsmedlem Peter Kofod og tidligere parlamentsmedlem Anders Vistisen på den ene side og den nuværende partiansatte og tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen og regionsrådsmedlem i Nordjylland Erik Høgh-Sørensen på den anden side.
Mailskænderiet, der blev lækket til Politiken, handlede konkret om, at Kofod og Vistisen var forbandede over, at Henriksen og Høgh-Sørensen får lov at lave opdateringer på sociale medier, som de to unge DF'ere mener er yderligtgående i en grad, så det under Pia Kjærsgaards ledelse ville have fået alvorlige konsekvenser for Henriksen og Høgh-Sørensen, måske ligefrem eksklusion. Her tog det udgangspunkt i en facebookopdatering fra Henriksen, hvor han beskyldte statsministeren for at promovere islam, da hun blev vaccineret af en sundhedsmedarbejder med tørklæde.
Efterfølgende gav Peter Kofod et interview til Avisen Danmark, hvor han annoncerede, at nu ville han hjem fra Europa-Parlamentet til Folketinget bl.a. for at være med til at lægge en ny udlændingelinje, som kan bringe partiet tilbage i folkets hjerter og dansk politiks maskinrum - underforstået at den nuværende ledelse er på vej i den modsatte retning ved bl.a. at tolerere elementer som Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen, der gør sig i en retorik, som Kofod dybest set mener lige så godt kunne komme ud af munden på Rasmus Paludan.
Det er meget, der er paradoksalt i den konflikt.
F.eks. at dansk politik har udviklet sig i en retning, hvor væsentlige kræfter i Dansk Folkeparti insisterer på, at der skal være plads til nuancer i den stramme udlændingepolitik. At man selv i Dansk Folkeparti kan blive beskyldt for at være en udlændingeslapper.
Og ikke mindst at konflikten udspiller sig mellem to parter, hvor de ledelseskritiske, Kofod og Vistisen, er dem, som formand Kristian Thulesen Dahl er enige med i substansen, mens det er de andre, Henriksen og Høgh-Sørensen, Thulesen kan regne blandt sine støtter.
Hvad skal en leder, som i den grad har brug for folk, han kan regne med, den dag hans eget formandsliv for alvor er på spil, dog også gøre i sådan en situation?
I første omgang stak Kristian Thulesen Dahl hovedet i busken. Holdt sig ude af mailskænderiet, der også pingede i hans egen in-box, hver gang nye stød blev sat ind. Også når især Vistisen ihærdigt forsøgte at gøre det til et ledelsesspørgsmål.
Thulesen undlod også at reagere på de subtile, men særdeles syrlige stikpiller Peter Kofod fyrede af i interviewet med Avisen Danmark.
Som for eksempel sekvensen, hvor Kofod først roste Pia Kjærsgaards lederskab af partiet ordrigt og varm og fulgte det op med denne ordknappe og kølige sætning om Kristian Thulesen Dahl:
"Jeg har fuld tillid til, at ledelsen gør det så godt, den kan."
Det er politikersprog og kan sagtens oversættes til det, som f.eks. den hedengange træner for det danske fodboldlandshold Richard Møller Nielsen sagde om udvalgte sportsjournalister:
"Ingen er forpligtet ud over sine evner."
Eller - med et andet Ricardo-citat:
"Jeg udtaler mig principielt ikke om dommere. Specielt ikke ham her."
Kristian Thulesen Dahl har i det hele taget ikke forholdt sig offentligt til Peter Kofods melding om, at han ikke har tænkt sig at sidde den fulde periode i Europa-Parlamentet. En plads han blot udfylder, fordi Kristian Thulesen Dahl vred armen om på Kofod og mere eller mindre tvang ham til at blive spidskandidat ved EU-valget i 2019. Og dermed etablerede en ret dyb konflikt med ikke bare Kofod, men også Kofods gode ven Anders Vistisen, der i samme manøvre blev vraget som spidskandidat.
Og når der kommer et folketingsvalg, og Kofod i givet fald opnår valg og dermed må træde ud af Europa-Parlamentet, åbner det et scenarie af de rigtigt grimme for Dansk Folkeparti.
Vistisen er nemlig førstesuppleant for Kofod, men har efter Avisen Danmarks oplysninger forlængst meddelt ledelsen i DF, at han ikke kommer til at hjælpe partiet her. Han har i mellemtiden fået et godt job herhjemme, som han ikke har tænkt sig at forlade for en afgrænset periode i parlamentet.
Hvem er så den næste i rækken? Tina-Mia Eriksen, byrådsmedlem i Ringsted. Valgt for DF, men blandt den cirka femtedel af partiets byrødder, som har forladt partiet i denne valgperiode - her til fordel for Konservative. Tina-Mia Eriksen listede ikke ligefrem ud af Dansk Folkeparti, men smækkede i den grad med døren efter en giftig konflikt, hvor hun beskyldte centrale personer i partiet for sexisme og rygtespredning.
Hele den situation, hvor Kofods kamp mod sin landsforvisning, risikerer at koste DF dets eneste mandat i Europa-Parlamentet, ligger og simrer uforløst under det hele.
Til gengæld har Thulesen Dahl ikke kunnet undgå at forholde sig til mailskænderiet og konflikten om, hvor grænsesøgende DF's linje i udlændingepolitikken skal være. På Folkemødet i den forgangne weekend lykkedes det formanden at lægge sig et mindst lige så uforløst sted som mandatsituationen i parlamentet ved på samme tid at erklære sig enig i Kofod og Vistisens linje og samtidig give plads til, at f.eks. Martin Henriksen træder gaspedalen i bund med kontroversielle meldinger.
Så alt var lagt op til, at løsrevne hårtotter kunne fortsætte med at flyve rundt i luften på hovedbestyrelsesmødet, der skulle afholdes på lørdag og ende med et socialt arrangement i Bakkens Hvile nord for København.
Men i mellemtiden var der opstået koks i formandens kalender. Der var dukket noget op, han ikke havde været opmærksom på, da mødet blev aftalt. Man holder ikke hovedbestyrelsesmøde uden formanden, så mødet blev aflyst. Det samme blev risikoen for at blive tvunget til at vælge side i konfliktem mellem dem, formanden i substansen er mest enige i, og dem, formanden kan regne med i en afstemning.
Det kan jo være, det går i sig selv igen.
Der er ikke aftalt en dato for en nyt møde i hovedbestyrelsen, men meldingen er, at det ikke bliver på denne side af sommerferien.
Når der kommer et folketingsvalg, og Kofod i givet fald opnår valg og dermed må træde ud af Europa-Parlamentet, åbner det et scenarie af de rigtigt grimme for Dansk Folkeparti.
