Vinskolen - Med madanmelderen på skolebænken: Den spanske drue med de mange aliasser

Spanien er, som nævnt i forrige kapitel, verdens klart største vinland set i forhold til opdyrket areal. Omkring 975.000 hektar. Taler vi volumen er det dog kun verdens tredjestørste efter, som vi nok husker, Frankrig og Italien.

Vin er blevet produceret på Den Iberiske Halvø i mindst 2000 år. Selv under de 700 år med islamisk styre blev der produceret vin, og historiske kilder beretter om kaliffer, der trodsede alkoholforbuddet og nød den fermenterede druesaft i fulde drag.

Først fra midten af 1800-tallet og frem vurderes det dog, at spanierne begyndte at producere kvalitetsvin i større udstrækning. Områderne Rioja, Ribera del Duero og Jerez var de første, der viste vejen.

Spanien består af 17 forholdsvis selvstyrende regioner og har fire officielle sprog - castiliansk, catalansk, baskisk og galicisk. Der er også flere vinmyndigheder, der arbejder på både lokalt og nationalt niveau. Det overordnede organ hedder Instituto Nacional Denominaciones de Origen og forkortes INDO.

Traditionelt har der været fire nationale betegnelser for kvalitetsvine i Spanien: Denominacion de Origen (DO) svarende til AOC i Frankrig og DOC i Italien. Denominacion de Origen Calificada (DOCa), som kan sidestilles med DOCG i Italien. Herudover er der betegnelsen Vino de Pago, som er for vine, der ikke opfylder kravene til DO eller DOCa, men som stadig er af ypperlig kvalitet - det kan være for eksempel være vine lavet på internationale druer. Der er også Vinos de Calidad con Indicación Geográfica (VC), som er niveauet liger under DO.

Med den nye vinlov i EU fra 2012 blev disse fire betegnelser samlet i én: Denominacion de Origen Protegida (DOP). Ved samme lejlighed blev landvine, Vino de la Tierra (VDlT), til Indicación Geografica Protegida (IGP), og bordvine, Vino de Mesa (VdM), fik slet og ret betegnelsen Vino.

Der laves rødvin på flere forskellige blå druer i Spanien. Kongen over dem alle er og bliver dog tempranillo, som hedder noget forskelligt, alt afhængig af i hvilken region man befinder sig. Den menes at have omkring 60 synonymer: I Catalonien kalder man den for eksempel ull de llebre, i Ribera del Duero hedder den tinto fino eller tinta del pais, og i Castilla-La Mancha går den under navner cencibel.

Fadlagring er meget almindeligt for spanske vine - både for hvide og røde. Lagringstiden angives ofte på etiketten med betegnelser som Crianza, Reserva og Grand Reserva. En rødvin i sidstnævnte kategori skal for eksempel minimum være lagret i fem år, hvoraf to af dem skal være på fad - tjek faktaboksen for de forskellige lagringstider.

Rioja er uden tvivl Spaniens mest kendte vinområde og var det første til at få DOCa-status. Her laves hovedsageligt rødvine på tempranillo. Regionen er inddelt i tre underområder Rioja Alta, Rioja Alavesa og Rioja Oriental, og stilen har på det seneste rykket sig fra det markant fadprægede til en frugtig og tæt stil med en mere balanceret fadkarakter.

Spansk vin er dog meget andet end tempranillo fra Rioja. Området Penedés ved Barcelona er blandt andet kendt for den mousserende cava, som dog også må produceres i andre regioner. I Catalonien finder man også området Priorat, som er Spaniens andet DOCa-område og fremstiller nogle af landets dyreste vine. Længst oppe i det nordvestlige hjørne af Spanien, i Galicien, produceres nogle af Spaniens bedste hvidvine på druen albariño, og i Ribera del Duero finder man en af Spaniens mest ikoniske vine, Vega Sicilia.

Følger man floden Duero vestpå ind i nabolandet skifter den navn til Douro, som samtidig er navnet på et af de mest kendte vinområder i netop Portugal.

Selvom Portugal er et forholdsvist lille land, er det et vigtigt vinland og Europas femtestørste. Ikke mindst grundet produktionen af portvin, som vi dog ikke kommer ind på her. Der kommer et kapitel, som udelukkende omhandler hedvin, hvor vi naturligvis også vil komme ind på sherryproduktionen i Spanien.

EU-klassificeringen i Portugal minder en hel del om den i Spanien: Bordvinen, Vinho de Mesa, har fået betegnelsen Vinho; landvin, Vinho Regional, kaldes Indicação Geográfica Protegida (IGP), og kvalitetsvin, som traditionelt har betegnelsen Denominação de Origem Controlada (DOC), er blevet til Denominação de Origem Protegida (DOP).

Geografisk inddeles Portugal i 14 regioner - såkaldte Indicações Geograficas - og inden for disse områder findes der så en række DOP’er.

I Portugal dyrkes en lang række lokale druer, og det er normen at lave vin, hvor man blander de forskellige sorter. Iblandt de blå sorter er der trincadeira, som er den mest dyrkede druesort i området Alentejo, baga udgør 90 procent af de blå druer i området Bairrada, og så bliver der lavet rødvin på de klassiske portvinsdruer som touriga franca, touria nacional og tinte roriz, som er et af to portugiske navne for tempranillo.

Hvad de grønne druer angår, bruger man i det førnævnte Douro-område sorter som gouveio, viosinho og mavasia fina, mens man i Vinho Verde hovedsageligt bruger alvarinho, og i Dão hedder den dominerende hvidvinsdrue encruzado.

Så kom vi nogenlunde rundt om Spanien og Portugal. I næste kapitel krydser vi Atlanten og besøger Chile og Argentina og USA.