Fødevarer: Hvis du kunne få din letmælk til en rund 10'er for et år siden, må du punge ud med 11 kroner og 50 øre i dag. Sådan rundt regnet.
Det viser tal fra Danmarks Statistik. Men selv om prisen på bestemte fødevarer, særligt olier, mælkeprodukter og visse typer kød, er steget ganske voldsomt det seneste års tid, er det generelle prisniveau på fødevarer trods alt kun steget knap to procent i samme periode.
Sådan fortsætter det ikke.
Henning Otte Hansen, KUDet tyder på, at vi er på vej ind i en global fødevarekrise. Hvor stor, den bliver, og hvor længe, den varer, afhænger af en lang række forhold. For eksempel kan den blive voldsommere, hvis situationen mellem Rusland og Ukraine eskalerer.
For siden sommeren 2020 er prisen på landbrugsvarer internationalt steget med 42 procent, og det vil nu for alvor smitte af på de fødevarepriser, du møder i supermarkedet.
Det vurderer seniorrådgiver ved Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Henning Otte Hansen.
- Det tyder på, at vi er på vej ind i en global fødevarekrise. Hvor stor, den bliver, og hvor længe, den varer, afhænger af en lang række forhold. For eksempel kan den blive voldsommere, hvis situationen mellem Rusland og Ukraine eskalerer.
Alle fødevarer stiger nu
Hos Coop Danmark, der står bag butikker som Kvickly og SuperBrugsen, er informationschef Jens Juul Nielsen enig i, at priserne er på vej op.
- Selv om der har været mindre prisstigninger i 2021, har det været et relativt normalt år. Men vi forventer markante prisforhøjelser i 2022, og det gælder faktisk alle varegrupper.
Det er lidt usædvanligt. Ofte rammer prisstigninger bestemte varegrupper, som er udsat for særlige uheldige faktorer – for eksempel bliver kaffe dyrere, hvis kaffehøsten slår fejl i de lande, der dominerer det marked.
- Men de nuværende prisstigninger skyldes ikke en dårlig kaffehøst eller sådan noget, men primært at omkostningerne på transport og energi stiger i hele verden. Så selv om vi har forhandlet benhårdt, har vores leverandører krævet mere for deres varer i 2022, og det kommer unægtelig til at påvirke den pris, kunderne møder i butikkerne.
Priserne vil altså gå op - ikke kun i Coops butikker, men i alle landets dagligvarebutikker. Hvor meget, prisen reelt vil stige i 2022, tør Jens Juul Nielsen dog ikke spå om, blandt andet fordi han af oplagte grunde endnu ikke ved, hvordan blandt andet kornhøsten rundt omkring vil gå i år.
Hvis kornhøsten bliver presset af for eksempel en større konflikt eller ligefrem krig mellem Ukraine og Rusland, vil det i sidste ende kunne smitte af på dit madbudget, erkender informationschefen.
- Hvis store kornproducerende regioner bliver ramt af uroligheder, har det en negativ indflydelse på prisen, slår Jens Juul Nielsen fast.
Verdens kornkammer
Der bliver dyrket rigtig meget korn i det sydlige Rusland og Ukraine, og det har historisk givet anledning til store sultkatastrofer, hvis høsten i disse områder slår fejl.
Faktisk skyldtes seneste globale fødevarekrise i 2010-2012 primært, at høsten i Ukraine, Rusland og Kazakhstan blev dårlig på grund af omfattende brande.
De lavere leverancer af korn fra områderne satte gang i en række dominoeffekter i verdens fødevaresystemer. Dominoeffekter, som vi vil se igen, hvis leverancerne falder.
- Hvis kornprisen stiger, fordi der er mindre korn, er det dyrere at fodre dyrene, og så bliver mælk, æg, smør og kød dyrere, forklarer Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet.
Samtidig er korn hovedråvaren i en lang række produkter, som vi køber i supermarkedet - brød, pasta og så videre. Så de bliver dyrere, når kornet bliver dyrere.
- Men råvareprisen er kun en lille del af prisen på brød, hvor forarbejdningen fylder mere. Så det er forskelligt, hvor meget forskellige fødevarer påvirkes.
Sult skaber uro
Selv uden en krig i Ukraine vil kornpriserne fortsætte opad. Det vurderer Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet.
- Kornhøsten er ikke gået så godt på det seneste, og lagrene rundt omkring er ved at være små. Dertil kommer, at korn både kan bruges som fødevare og som energikilde. For eksempel bruges cirka halvdelen af alt amerikansk majs til at lave bioenergi. Og prisen på det er gået op med energipriserne.
Så meget er priserne steget
I december 2021 var priserne på fødevarer i Danmark i gennemsnit 1,9 procent højere end i december 2020. Bag den stigning gemmer sig dog en stor variation. Mens nogle fødevarer steg med over 40 procent i pris, faldt andre.
De 5 fødevaregrupper, der steg mest i 2021:
1. Andre spiselige olier (42,4 procent stigning)
2. Frisk mælk med lavt fedtindhold (12,6 procent stigning)
3. Frossen frugt (12,4 procent stigning)
4. Frisk mælk (10,8 procent stigning)
5. Lamme- og gedekød (9,8 procent stigning)
---
De 5 fødevaregrupper, der faldt mest i 2021:
1. Chips og lignende (7,5 procent fald)
2. Smør (7,2 procent fald)
3. Salt, krydderier og urter (7,1 procent fald)
4. Øl med lavt eller ingen alkohol (6,2 procent fald)
5. frossen fisk (5,7 procent fald)
Hvor meget, prisen på fødevarer overordnet vil stige, og hvor længe en fødevarekrise vil vare, er svært at spå om. Men Henning Otte Hansen vurderer, at der kan være tale om en ret lang krise denne gang.
- Normalt vil landmændene øge produktionen ret hurtigt, men de er udfordret af voldsomme prisstigninger på kunstgødning. Derfor kan det godt vare længere tid end de et-to år, man typisk ser, før priserne igen vil falde.
Det er naturligvis rigtig surt her i Danmark, men Henning Otte Hansen minder om, at det kan have endnu større konsekvenser for verdens fattigste.
- Vi bruger i omegnen af 10 procent af vores indkomst på fødevarer i Danmark, men verdens fattigste mennesker bruger nærmest hele deres indkomst på at få mad på tallerkenen. For dem er det her meget alvorligt, og det kan i sig selv skubbe til uroligheder, siger han og tilføjer, at det også kan få politiske konsekvenser:
- Man mener faktisk, at sult i Nordafrika var med til at skabe grobund for det arabiske forår i 2010-11.
