Lizette Risgaard: Andenrangs-arbejdsmarked på fremmarch må stoppes nu

Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft. Og løsningen har vi hørt før – mere arbejdskraft fra udlandet. Gennem de sidste 30-40 år har jeg hørt arbejdsgiverne gentage nøjagtigt de samme to melodier: Når ledigheden er høj, så er dagpengesatsen alt for høj. Når ledigheden er lav - ja, så har vi brug for arbejdskraft fra udlandet.

De tilsyneladende enkle svar holder bare ikke uden videre i virkeligheden.

At en lang række virksomheder mangler arbejdskraft her og nu - det er helt åbenlyst. Men inden man ukritisk lukker flere udenlandske lønmodtagere ind, bliver politikerne nødt til tale åbent om det andenrangs-arbejdsmarked, der er ved at opstå. Hvis vi ikke gør noget nu, vil det brede sig til hele det danske arbejdsmarked.

Politikerne bliver nødt til at se i øjnene, at vi endnu ikke har fundet ud af, hvordan udenlandsk arbejdskraft bliver ordentligt omfattet af den danske model. Det er ikke i sig selv nok, at vi har regler og overenskomster, som er et forbillede for mange andre lande. For når det gælder udenlandske lønmodtagere, bliver reglerne bliver overtrådt i stort omfang.

Vores model forudsætter, at virksomheder melder sig ind i arbejdsgiverorganisationer, og at lønmodtagerne melder sig ind i fagforeninger. Men det gør udenlandske lønmodtagere som hovedregel ikke! Derfor er der opstået et parallelt arbejdsmarked, hvor overenskomster og regler sat ud af kraft. Snyd og bedrag og hårrejsende vilkår er dagens orden; ren Wild West.

Fagbevægelsen er dagligt vidne til misbrug af sårbare udenlandske lønmodtagere inden for især byggeriet, transport- og servicesektoren. Det handler bl.a. om underbetaling, slumagtige boligforhold og dårligt arbejdsmiljø fx uden pauser og hviletid. Vi har set det bl.a. i Padborg-sagen og nemlig.com.

Når det går så galt, skyldes det ikke mindst, at mange af de udenlandske lønmodtagere ikke kan stille krav, ligesom danske lønmodtagere gør - typisk gennem deres fagforening. Udlændingene er ofte sårbare, fordi de risikerer at blive udsat opsagt og hjemsendt af deres arbejdsgiver, hvis de melder sig en fagforening. Manglende sprogkundskaber og frygt for at miste opholdstilladelsen gør mange ekstra sårbare.

Sagerne, som vi kender fra medierne, er kun toppen af isbjerget: I sektorer med mange udenlandske ansatte, er lav løn og dårlige arbejdsvilkår efterhånden blevet et konkurrenceparameter.

Og det kan blive et problem for os alle sammen. Hvis vi ikke får gjort noget ved lovløshed og urimelige vilkår, ender vi med at dette andenrangs-arbejdsmarked breder sig til hele det danske arbejdsmarked.

Så kære politikere, det er ved at være i sidste øjeblik, at I får styr på de presserende problemer i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Hvis de virksomheder, der udnytter udenlandsk arbejdskraft ikke stoppes ved porten, vil de lægge hele arbejdsmarkedet ned.

Det handler ikke om at holde udenlandsk arbejdskraft ude - den frie bevægelighed i EU er et godt princip, som skaber et stort arbejdsmarked med mange muligheder for både lønmodtagere og virksomheder. Det handler i stedet for om at afsætte ressourcer til, at de regler vi har i Danmark, rent faktisk bliver overholdt. Fx bør ordregivere have pligt til at sikre en effektiv kontrol og at arbejdsklausuler rent faktisk bliver håndhævet. Der er brug for at styrke den fælles indsats fra Arbejdstilsyn, Politiet og SKAT med udenlandsk arbejdskraft. Når vi har sikret os, at vores danske regler bliver overholdt – så kan vi tale om at åbne for flere udlændinge.