Annonce
 Grøntsager vokser i 14 etager, uden sollys og jord. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Danmark

Landbrug i 14 etager: Sådan kan vi få plads til mere skov

I 14 etager vokser grøntsager i lyset af LED-lamper, drevet af offshore vindenergi. Ifølge stifteren af Danmarks største vertikale landbrug, Anders Riemann, er det 250 gange mere effektivt end traditionelt landbrug. På den måde kan landbrug altså fylde langt mindre, og der kan atter bliver masser af plads til naturen. En skør idé eller fremtiden?

Klima: Anders Riemann har sved på panden.

Sådan helt bogstaveligt taget. Og han er forpustet.

Så jeg er ikke i tvivl om, at han har travlt, da vi sætter os ved et plastikcampingbord i det mest primitive showroom, jeg længe har set.

Væggene er dækket af gipsplader, som endnu ikke er blevet spartlet og malet. Ud over et par campingborde og klapstole, er det store rum nærmest tomt. Her lugter af nyt, og en anelse som i en svømmehal.

- Vi er midt i vores første høst, så vi har travlt med at få leveret alt det, vi har lovet, siger stifter af Nordic Harvest, Anders Riemann, da han ser at det store vindue for enden af lokalet har fanget min opmærksomhed.

Vinduet giver nemlig ikke et udsyn over det lidt kedelige industrikvarter uden for Høje Taastrup, hvor vi befinder os. Det, jeg ser, er langt mere futuristisk. Det ser faktisk syret ud.


Det er sådan set min påstand, at vi kunne fortsætte med at køre rundt i dollargrin, hvis bare vi fik de store, vilde skove igen, som vi havde for 10.000 år siden.

Anders Riemann


Jeg står hævet over den 110 meter lange, 60 meter brede og 10 meter høje lagerhal. På gulvplan går nogle hvidklædte mennesker rundt. De ser små ud heroppe fra.

Men det er ikke dem, der løber med min opmærksomhed. Det er derimod de 14 etager høje væksttårne, der fylder lokalet.

På hver eneste etage vokser salater, krydderurter og kålsorter. Hele scenen, som jeg står og ser på, minder mig mest af alt om noget, man ser på fantasifulde tegninger, der skal illustrere landbrug på en Mars-koloni engang i fremtiden.

Hvorfor dyrker virksomheden Nordic Harvest, som Anders Riemann har stiftet, dog grønt på denne måde?

- Det er 250 gange mere effektivt end almindeligt landbrug, fortæller Anders Riemann og fortsætter.

- Hvis vi dyrker vores mad sådan her, kan landbruget altså komme til at fylde meget mindre. Og så kan vi atter få plads til den vilde natur. Til skovene, siger han.

Ingen jord, ingen sol

Vertikalt landbrug er navnet på det, der foregår i lagerhallen. Men det er meget langt fra noget, jeg forbinder med landbrug. For her bruger man hverken jord eller er afhængig af sollys og regn.

Planterne lever derimod med rødderne i næringsfyldt vand og vokser i lyset fra tusindvis af LED-lamper.

- De får lys om natten, hvor offshore-vindmøller producerer overskudsstrøm. På den måde er det klimavenligt. Varmen fra lamperne opfanges af spejle, og det er dét, der opvarmer lokalet, siger Ander Riemann.

Derudover fortæller stifteren, at det vertikale landbrug er så effektivt, at der kan høstes 15 gange om året.

Det lyder ret smart, det må jeg give ham. Men kan det virkelig være mere klimavenligt end at udnytte naturens gaver i jorden og lyset udenfor?

Vindmøller og LED-lamper og alt det andet skal trods alt produceres og transporteres til Høje Taastrup.

- Det afgørende er, at pladsen bliver så meget mere effektivt udnyttet, forklarer Anders Riemann.

På hver etage gror krydderurter og salatter, der kan høstes 15 gange om året. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Hvis der bliver vild natur på en stor del af de arealer, der i dag går til landbrug, vil det binde en helt masse CO2 i biomasse.

Træer, vilde græsser og andet natur er nemlig en slags CO2-støvsugere. Når et træ vokser, forsvinder CO2 fra atmosfæren ind træet. For træet er det nemlig en byggesten.


Man kan dyrke meget effektivt, og der er en stor kontrol. Kontrollen er vigtig, fordi vi forventer mere ekstremt vejr – altså mere tørke og større regnskyl – når klimaforandringerne tager til i fremtiden.

Kristian Holst Laursen, KU


Mere skov betyder altså mindre CO2 i atmosfæren.

- Det er sådan set min påstand, at vi kunne fortsætte med at køre rundt i dollargrin, hvis bare vi fik de store, vilde skove igen, som vi havde for 10.000 år siden, siger Anders Riemann og fastslår så:

- Det er dermed fødevarekrisen, der primært har skabt klimaforandringerne!

Mangler undersøgelser

På Københavns Universitet cirka 25 kilometer fra Nordic Harvest sidder adjunkt Kristian Holst Laursen. Han forsker i alternative dyrkningsmetoder, plantenæringsstoffer og fødevarekvalitet. Mon også han kan se en klimaredningsplan i vertikale landbrug?

- Klimaudledningen ved vi endnu ikke så meget om. Der er ikke lavet de såkaldte livscyklusanalyser på danske farme endnu. Vi er også udfordret af, at der bliver etableret mange farme lige nu, og de gør det alle sammen på lidt forskellige måder.

Trods det kan han overordnet godt se et potentiale i vertikale landbrug.

- Man kan dyrke meget effektivt, og der er en stor kontrol. Kontrollen er vigtig, fordi vi forventer mere ekstremt vejr – altså mere tørke og større regnskyl – når klimaforandringerne tager til i fremtiden, fortæller han.

Og i vand kan man tilsyneladende dyrke hvad-som-helst.

- Man kan dyrke alle planter i vandkultur, vil jeg påstå – så bare giv mig en udfordring, siger Kristian Holst Laursen kækt.

Kvalitet er mange ting

Men når grøntsager vokser uden solens nærende stråler og jordens mineraler, bliver de så lige så sunde og lækre?

Anders Riemann har fundet nogle blade frem til mig, så jeg kan smage på høsten. Jeg må konstatere, at både basilikum og rucola smager godt. Jeg ville ikke tøve med at bruge det hjemme i mit køkken.

Kristian Holst Laursen fra KU er heller ikke bekymret, selv om han peger på, at kvaliteten skal undersøges nærmere.

- Vi ved endnu ikke, hvordan de her nye dyrkningsformer påvirker kvaliteten og indholdet af næringsstoffer. Og kvalitet er jo i øvrigt mange ting. Mange forbrugere mener, det smager bedre. Det kan skyldes, at det er mere frisk, når det når butikshylderne: Vertikale farme kan ligge tæt på byerne, så transporten bliver kort.

Derudover peger forskeren på, at man kan undgå pesticider i vertikale landbrug. For inde i hallen holdes miljøet sterilt, og derfor behøver man ikke sprøjte for hverken mikroorganismer eller insekter.

Sprøjtefrie, men ikke økologiske

Men selv om grøntsagerne, som Anders Riemann dyrker, ikke er sprøjtet, må han ikke kalde dem økologiske.

- Det er et definitionsspørgsmål. Der skal jord til for at det er økologi, fortæller han.

Af nøjagtig samme grund får Nordic Harvest heller ikke landbrugsstøtte fra EU. Der skal jord til. Og alt sammen er medvirkende til, at Anders Riemanns grøntsager bliver dyrere.

Anders Riemann ser på den vertikale farm fra det store vindue i showroomet. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Vores pris til supermarkederne bliver 20 procent over de økologiske grøntsagers. Til gengæld har vores grøntsager en noget længere levetid i supermarkedet, som derfor smider mindre ud. Det skyldes, at vi ikke behøver at vaske grøntsagerne. De har jo aldrig været i nærheden af jord eller pesticider, slutter Anders Riemann.

Når produktionen i hallen er skaleret fuldt op, forventer Anders Riemann at producere 1000 tons om året. Det er cirka fem procent af det danske behov, fortæller han.

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark

Nabo til Flyvestation Skrydstrup er bekymret over forurening: - Der er nogen, der ikke har været deres opgave voksen

Danmark

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Danmark For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Podcasts

Lyt: Striden om Valdemars Slot er stadig uforløst - køberne står fortsat i kø

Danmark

Corona: Danskerne kører forsigtigt, briterne drøner af sted mod ulykken

Danmark For abonnenter

Tyskland vil sende soldater til Polen for at holde migranter ude

Danmark

Bro lukkes hele vinteren

Lindau (sh:z). Regionen omkring broen over fjorden Slien ved Lindaunis har hovedpine over brobyggeriet, der står på frem til 2025. Det er især Deutsche Bahns beslutning om helt at lukke for trafik og dermed sende folk ud på en lang omvej, der hidser gemytterne op. DB har meddelt at broen er lukket i vinterhalvåret fra den 1. november til den 15. maj.

Danmark

Ny bypark bliver dyrere

Flensbor (FlA). Christiansens Haver i Flensborg ved Den Gamle Kirkegård er under voldsom forandring. Projektet, som oprindeligt skulle koste otte millioner euro, hvoraf 90 procent er statsstøtte, bliver dog langt dyrere end beregnet. Et politisk flertal i miljø- og planlægningsudvalget har i denne uge besluttet, at der kan bruges yderligere 980.000 euro på projektet. Dog har finansudvalget det sidste ord i sagen.

Danmark

Politiet: Kørende chauffører ser tv og læser avis

Slesvig, sh:z. I de seneste uger er otte lastvognstog kørt galt i Slesvig-Holsten. Hans Gralla fra trafikafdelingen hos delstatens politi har en forklaring:

Danmark For abonnenter

Alt for meget 'boligorgasme': Nybyggerne er en omgang søvndrukkent byggesjusk

Danmark For abonnenter

Alle verdens lande dumper i klimatest: Forskere opfordrer til handling

Kultur For abonnenter

Her kan du se eksotiske dyr, efter trækfuglene er fløjet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Hvid mand, 55 år og offentligt ansat: Mød landets mest typiske kommunalpolitiker

Erhverv

Radio Loud skifter navn til 24syv fra næste år

Kultur For abonnenter

Franske 'Gagarine' er en rørende film: En kamp for nabolaget

Debat

Kronik: Skam er blevet et ideal, vi skal stoppe med at forfølge