Annonce
Folketingets afslutningsdebat i Folketingssalen på Christiansborg onsdag 2. juni. Nu er der højst to år til næste folketingsvalg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Danmark

Løvkvist: På to år har den socialdemokratiske matrone ædt sig federe og federe

To år er gået siden folketingsvalget. Fra nu af skal alle være klar til valg, har Mette Frederiksen fortalt regeringens ministre.

Og Mette Frederiksens tale til Folketingets afslutningsdebat onsdag, var et signal om, at nu begynder ministrene at løfte deres blikke fra de dynger af charteks, embedsmændene lægger på deres skriveborde hver morgen, for i stedet indstille dem på reformer med et tiårigt perspektiv. Den kunne snildt tolkes som, at der skal produces politik, der kan indgå i et valgprogram. Og det skal den også.

Der er nemlig ved at være tomt på hylderne med politik i Socialdemokratiet. Langt det meste, partiet havde med fra oppositionen, er simpelthen gennemført eller sat i værk, og selv hvis Mette Frederiksen laver en Lars Løkke Rasmussen og venter til den yderste dag med at udskrive valg (hvad der sagtens kan ske), skal der stadig være forøget fokus på at udvikle politik og ikke bare på at holde driften kørende.

Men al snak om valg og hvornår befinder sig på samme niveau som at spekulere i, hvornår Løkke lancerer sit parti. Det kommer, når det kommer.

Det, vi ved, er, at vi som minimum er halvvejs.

Hvordan kommer partierne så til at gå ind til næste halvleg, efter vælgerne har reageret ret voldsomt på de forgange to år - i hvert fald når de er blevet kontaktet af meningsmålingsinstitutterne?

Socialdemokratiet. Det eneste regeringsparti. Det er gået hen og blevet hele Danmarks mor. En omfavnende/omklamrende matrone, der vokser sig federe og federe i målingerne, mens hun drager med en insisterende tryghed, der er lokkende varm og dejlig at give sig hen til - i hvert fald hvis man selv, ens forældre og bedsteforældre har ydet sit til Danmark/velfærdsstaten og frigjort sig fra eventuelle rødder i Stormellemøsten.


Socialdemokratiet er gået hen og blevet hele Danmarks mor. En omfavnende/omklamrende matrone, der vokser sig federe og federe i målingerne, mens hun drager med en insisterende tryghed.


Regeringen er blevet så forpligtet på sin iver efter, at alt skal handle om tryghed, at den har en justitsminister, der ser det som sin opgave at etablere en ny og banebrydende filosofisk retning, der vender alt på hovedet og gør et overvågningssamfund til det ideale eksempel på ultimativ frihed for alle, der vil fællesskaber. Fordi uden tryghed ingen frihed.

SF ligger i matronens favn med et smil, der er så stort, at det kan oplyse hele den småklaustrofobiske mellemetage på Christiansborg, hvor partiet har sine kontorer. Efter en kaotisk periode fra Thorning-regeringen til Pia Olsen Dyhrs lederskab, hvor uforudsigeligheden var SF's konstante følgesvend, er partiet nu blevet en ren Børge Mogensen-sofa af forudsigelighed.

SF er det glade parti. Selv når partiets indignerede mukkert af en tømrersvend og fagforeningskarl, Karsten Hønge, svinger sig op til at rase foran et kamera, gør han det med et smil. Et sigende smil. Fordi der er én ting, der styrer strategien i SF: SF'erne er hyperlystne for at komme i regering igen.

Radikale har sat sig på al uforudsigeligheden på venstrefløjen. Mens SF er drevet af lyst, er Radikale stadig gennemsyret af bitterhed over at stå uden for regeringen. Det har givet en flikflakken mellem trusler om valg og angst for statsministerens trusler om valg, som får partiet til at stå diffust og forvirret.

Bedre bliver det ikke, at Radikale går ind i de næste to år med stiv retning mod et fatamorgana. Radikale koketterer med at ville finde sig et flertal uden om regeringen til at hæve pensionsalderen og sænke topskatten i reformer, der skal sikre statsøkonomien og virksomhedernes evne til vækst. Et flertalsfatamorgana, der måske nok kan se betagende ud på afstand, men vil forsvinde i det øjeblik, man nærmer sig.

Enhedslisten rider på en opadgående tendens i målingerne, der giver partiet en enorm selvsikkerhed. Og succesen med at få det til at se ud som en kæmpesejr at have fået regeringen til at levere nøjagtig det halvvejsmål på klimaindsatsen, som partiet have ønsket sig, har givet partiet en sund appetit på mere. Mens slåskampene på klimaområdet fra nu af let kan blive teaterslåskampe, kommer de reelle til at stå, der hvor regeringen er på vej hen: et udvidet arbejdsmarked.

Venstre er den store ubekendte i dansk politik. Partiet står afpillet tilbage både i målingerne og på politikken. Den store socialdemokratiske matrone har ædt det hele: udlændingepolitikken, synspunktet om at det skal betale sig at arbejde, opgøret med centralisering.

Tilbage står noget med frihed og et skattestop, hvis primære konsekvens indtil videre har været, at Venstre ikke ville være med til at styrke politiet, fordi det blandt andet blev finansieret ved at hæve gebyrer på pas, kørekort og våbentilladelser. Venstre efterlader et indtryk af, at partiet ikke for alvor har begrebet, at det står midt i et nederlag, fordi det ankom til oppositionen fra en solid valgsejr.


Venstre står afpillet tilbage både i målingerne og på politikken. Den store socialdemokratiske matrone har ædt det hele.


Konservative står lige ved siden af og rager til sig, som bliver partiet betalt for det. Det gør det så også af vælgerne (i målingerne i hvert fald). I de forgangne to år er der dybest set kun sket én ting, der har kunnet fjerne smilet fra Søren Pape Poulsen, nemlig at partiets tidligere leder og statsminister Poul Schlüter sov stille ind. Til gengæld resulterede det i en uge, hvor alle i Danmark blev mindet om, hvad Konservative kan udrette med den rette leder. Midt i sorgen er det en uvurderlig gave, der sender Konservative spurtende ind i næste halvleg.

Dansk Folkeparti lider ikke af det komplekse problem, at det endnu ikke er sivet ind, at det befinder sig i et nederlag. Til gengæld har partiet stadig ikke fundet ud af, hvordan det skal håndteres.

Som Venstre drømmer DF stadig om, at det en dag skal blive afsløret, at den socialdemokratiske matrone ikke bare vil levere tryghed til danskere, men også til hele verdens flygtninge. Det paradoksale er, at hver gang Socialdemokratiet giver en lille luns af noget, der kan tolkes som udlændingeslaphed - som i børnetilskud til fattige familie og hjemtagelsen af mødre fra fangelejre i Syrien - bliver DF og Venstres håb holdt i live.

Skal man op af et hul, er det en god idé at have en strategi for, hvordan det skal ske, og hvad er det nu, man siger om håb og strategi?

Nye Borgerlige har etableret sig som det første egentlige sociale medier-parti, hvor alt ses gennem linsen "hvordan-vil-det-spille-på-Facebook?". Et parti lige dele styret af algoritmer og mavefornemmelser. Når Pernille Vermunds mave fornemmer, at statsministeren redder liv, når hun resolut lukker landet ned, er det linjen. Når Pernille Vermunds mave fornemmer, at statsministeren er en tyrannisk, totalitær Kammerat Napoleon, der ikke vil sætte borgerne fri igen, er det linjen.

Man kan aldrig rigtigt vide, hvad der sker med mavefornemmelsen, men medmindre man mener, at sociale medier kommer til at fylde mindre i fremtiden, må man tro, at Nye Borgerlige er godt rustet.

Liberal Alliance og Frie Grønne er der også. To gange tre folkevalgte, der kæmper. Alternativet og Kristendemokraterne - to gange én folkevalgt, der kæmper. Inger Støjberg, Simon Emil Amitzbøll-Bille og Orla Østerby.

Og på et eller andet tidspunkt sidder Lars Løkke Rasmussen ikke længere i Folketinget som løsgænger, men som partileder.

Det kommer, når det kommer.

Forsiden netop nu
Danmark

Forsvaret har fundet PFAS-giftstoffer på størstedelen af sine brandøvelsespladser: Få det fulde overblik her

Debat

Debat: Stop kødindustriens manipulation - at spise kød gør ingen til 'en rigtig mand'

Danmark

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Podcasts

Lyt: Er der et DF tilbage til den kommende formand?

Danmark

Færre udsatte boligområder: Minister tager æren, men der er flere forklaringer

Udland For abonnenter

Superrektor skriver historie som Sveriges første transkønnede minister

Kultur For abonnenter

Forvrøvlet og virkelig vellavet film om en stor, rød hund

Film: At “folk ikke kan lide det anderledes”, som er en af filmens væsentlige budskaber, er en sandhed med modifikationer, både i det virkelige liv og i historien her, al den stund nytilflyttede og knap så velhavende, men ellers ikke voldsomt anderledes Emily mobbes ondt og intenst af sine skolekammerater, mens den hus-store, knaldrøde hundehvalp, der må siges at være voldsomt anderledes, bliver kæledyrs-superhelt.

Kultur

Tillykke med de 50! Koldinghus hylder kronprinsesse Mary med kæmpe udstilling

Udstilling: Den 31. januar 2022 åbner Koldinghus sæsonen med et brag, der med sikkerhed vil give genlyd både i medierne og blandt publikum. Anderledes kan det næppe være, når den første store udstilling i det kommende år sætter fokus på kronprinsesse Mary, som fylder 50 den 5. februar.

Danmark

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

En 34-årig mor til fem skal indtil 20. december fortsat sidde varetægtsfængslet for støtte til terrororganisation og ulovligt ophold i Syrien.

Danmark For abonnenter

Mangel på sygeplejersker presser sygehuse til at kaste flere millioner efter vikarer - én region må helt opgive jagten

Danmark For abonnenter

Mette F. opfordrer til at tage imod tredje stik - men vil ikke tvinge nogen

Danmark

Se videoanalyse: Regeringen vil købe sig tid, så sundhedssystemet ikke kollapser

Debat

På kant: Bagsiden af MeToo viser desværre en søstersolidaritet i opløsning

Danmark

Kommission vil have Forsvaret til at se på slettede sms'er

Erhverv

Noget tyder på, at #KollektivOpsigelse ikke endte som den store masseopsigelse blandt sygeplejersker

Kultur For abonnenter

Græsk sci-fi under en pandemi: Er du parat til at huske, hvem du er?

Debat

Klimarådets anbefaling: Højere dieselafgift vil bringe Danmark tættere på klimamål