Annonce
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal stå i spidsen for den politiske opgave med at genkomplicerede ekspertanbefalinger om en forsimpling af kontanthjælpsystemet. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Danmark

Løvkvist: En kommission løste sin opgave med at forsimple - nu går politikerne i gang med at genkomplicere

Cirklens kvadratur. Det typiske udtryk, der bliver brugt, når politikere stiller eksperter eller embedsmænd en opgave, som tilsyneladende er umulig. Ydelseskommissionen skulle løse cirklens kvadratur:

Forenkle kontanthjælpssystemet, så både sagsbehandlere og borgere, der er fanget i systemet, faktisk kan overskue det, og så færre børn havner i fattigdom. Men gøre det uden det koster penge, og uden at det får en negativ indflydelse på, hvor mange mennesker der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Og så lige den ting, der ikke står i kommissionens opgave, men som gennemsyrer alt, hvad der sker i politik i disse år: Der må ikke stå så meget som én radikal folketingspolitiker bagefter og sige, at nu blev systemet lige en anelse mere gavmildt/mindre stramt i forhold til indvandrere og flygtninge.

Man må sige, at kommissionen var helt enig i, at der var behov for den. Kommissionsformand Torben Tranæs stod i hvert fald på et pressemøde mandag og præsenterede sine anbefalinger med en prolog med en grum beskrivelse af det eksisterende system, der bekræftede alle, der mener, at velfærdsstaten i hvert fald ude i hjørnerne er et bureaukratisk monster skabt af rastløse politikere, der ikke kan læse en historie i avisen uden at få trang til at komplicere systemet yderligere.

Tranæs sagde, at alle har tabt overblikket over både systemet og de resultater, som systemet skal levere. At de administrative byrder er enorme, og at borgerne ikke er i stand til at gennemskue deres rettigheder. At der skal sendes op til fem breve ud til den enkelte borger ved selv små ændringer. At der mangler ensartethed. At der mangler retfærdighed.

Og så lagde han et bud på et nyt system frem, der virkede forbløffende enkelt. To satser - en grundydelse og en forhøjet sats. Muligheden for at optjene og gøre sig fortjent til den forhøjede sats. Uden behov for et kontanthjælpsloft, der sikrer at man ikke bare kan få ydelser her og der og dermed få så godt et levegrundlag, at det kan konkurrere med et lavtlønsjob. Et loft, som ellers kan lyde simpelt, men har martret systemet med et nyt lag af kompleksitet.


Man kunne tilsyneladende løse cirklens kvadratur. Hvad gør man så, når man er politiker?


Hvor gulerod i højere grad end pisk faktisk er med til at øge tilskyndelsen til at komme i job. Hvor man ikke bare kan komme til Danmark og få del i systemet på lige linje med mennesker, der er vokset op med forældre, der har bidraget til samfundskassen. En model, som oven i købet ikke koster mere den nuværende.

Man kunne tilsyneladende løse cirklens kvadratur.

Hvad gør man så, når man er politiker? For det er jo bare anbefalinger og hverken en aftale eller et udspil, og politikere vil have sejre, tilføje andre nederlag og ikke bare stemple "godkendt" på et arbejde fra eksperter.

Når man taler med regeringskilder og folk i partierne, har de simpelthen svært ved lige at finde deres ben at stå på. Fordi nogle i kontanthjælpssystemet vil få lidt mere - ikke meget, men lidt - primært forsørgere. Andre vil få lidt mindre, men ikke meget mindre - primært enlige kontanthjælpsmodtagere. Der er ikke rigtigt nogle, der er sure, ikke rigtigt nogle, der for alvor er glade.

I Enhedslisten havde man skruet sig helt højt op og var begyndt at true med valg, hvis ikke der blev gjort noget for især børnefattigdommen og er blevet jævnt overrasket over, at der faktisk er kommet nogle anbefalinger, der ikke er helt tonedøve i forhold til partiets ønsker.

I Venstre holder man fast i, at ydelser ikke må sættes op, og at man ikke bare skal kunne komme til Danmark og skrabe til sig (hvis nogle havde fået den opfattelse, at dette er beskæftigelses- eller socialpolitik, tager de fejl - det er udlændingepolitik), og Venstre har lidt svært ved at gennemskue, hvad anbefalingerne egentlig betyder, når nu det hele er lidt på den ene side og lidt på den anden side, samtidig med den stillede opgave tilsyneladende er løst. Venstre er konstruktive, men kritiske, som er det, man siger, når det faktisk ikke er helt nemt, hvad man egentlig skal mene om den samlede pakke.

I udgangspunkt ville man egentlig gerne bevare det nuværende system og så bare skrue lidt ned for ydelserne en gang imellem, og er ikke enig i med eksperterne i, at det er unødigt uigennemskueligt og hyperkomplekst, men det er på den anden side også svært at være mod forenklinger.

I regeringen er man varsom med bare at omfavne anbefalingerne, selv om man egentligt godt kunne have lyst til det - ikke mindst fordi det ikke står helt klart, hvordan partierne omkring regeringen står.

Men nu ligger der altså en løst opgave foran Folketinget og regeringen. En forsimpling, der ikke for alvor gør ondt på nogen. En løsning, der udvider arbejdsmarkedet en smule.

Regeringen indkalder nu til tekniske gennemgange for partierne af kommissionens rapport fra tirsdag og nogle uger frem. Lodder stemningen og fremsætter efter sommerferien sit eget udspil. Stille og roligt. Uden hast. Bider sig langsomt ind på det politiske arbejde med at tage eksperternes løste opgave ved at begynde at sætte sine egne små fingeraftryk og lave knopskydninger.

Det sædvanlige politiske arbejde: At genkomplicere. Så er der også noget at lave for kommende politikere.

Danmark For abonnenter

Efter 15 år i søgelyset: Berygtet omskæringslæge er sat ud af spil

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Danmark For abonnenter

Motorvejsplaner efterlader borgere i usikkerhed i årevis: Sådan kan de skånes i fremtiden

Danmark For abonnenter

Skamlingsbanken: Nyt oplevelsescenter, hvor du også kan lære at holde tale

Podcasts

Net-butikker presser din urhjerne: Sådan undgår du uønskede impulskøb