Corona: Indtil videre har alle Gitte Anna Madsens frygtscenarier for coronaepidemien vist sig at være ubegrundede.
Først frygtede afdelingslægen på lungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, at hun ville blive nødt til at vælge mellem liv og død for patienterne i et dansk sygehusvæsen, hvor der herskede kaotiske tilstande som i Italien, og hvor der ville være mangel på respiratorer. Nogle måneder inde i epidemien har det danske sundhedsvæsen ikke været i nærheden af sin smertegrænse. Tværtimod er antallet af indlagte fortsat faldende.
Og senest frygtede hun, at påskeferien og genåbningen af skoler og daginstitutioner ville få antallet af coronapatienter til at stige betragteligt. Men der er stadig masser af tomme coronasengepladser på universitetshospitalet, hvor kun et ud af fire covid-19-afsnit er åbnet, og hvor der kun er meget få covid-patienter på et af sygehusets to intensive afsnit.
- Det er helt sikkert gået langt fra, hvad jeg havde forestillet mig. Heldigvis, siger hun.
Coronaen indefra
Journalister, fotografer og andre besøgende er forment adgang på sygehusene af hensyn til smitterisikoen, og derfor er Gitte Anna Madsens læsernes øjne og ører i sundhedsvæsenet.
Som afdelingslæge på afdelingen for lungesygdomme bliver hun en del af sundhedsvæsenets frontlinje, når antallet af coronapatienter når sit højdepunkt. Hun skal tage sig af nogle af de patienter, der for alt i verden ikke må blive smittet, hun tager imod coronapatienter i akutafdelingen, og hun skal behandle coronaramte lungepatienter på intensivafdelingen og på et af de coronaafsnit, som sygehuset er klar til at tage i brug, hvis epidemien for alvor kommer til at rase.
Artiklerne bringes med jævne mellemrum. I nogle uger vil du opleve, at der vil komme flere artikler, og andre gange vil der være flere ugers mellemrum imellem artiklerne om afdelingslægens kamp mod presset fra covid-19.
Flere patienter
Der er dog blevet en anelse mere travlt på sygehusene de seneste par uger. Sygehusene tester nu alle indlagte patienter for covid-19 og flere af Gitte vanlige lungepatienter er også kommet tilbage. Ligesom på andre sygehuse har hun oplevet, at mange patienter, som normalt burde være dukket op med andre lidelser end covid-19, er blevet hjemme. Og det kan have alvorlige konsekvenser for patienter, der kommer forsinket i gang med behandlingen.
- Der er generelt begyndt at komme flere patienter. Men vi er slet ikke oppe på noget højt niveau endnu. Man kan godt mærke, der er åbnet mere op, men vi er slet ikke underdrejede, siger Gitte, der fortæller, at der kun er halvt fyldt på lungeafdelingen, hvor alle senge normalvis ville være optaget.
Patienterne forklarer, at de har været bange for at opsøge sundhedsvæsenet under coronakrisen og derfor også har udsat besøget hos de praktiserende læger og sygehusene.
- Nogle af dem kommer ikke ind, fordi de har været bange for at blive smittet. Og nogle patienter siger stadigvæk, at de ikke vil indlægges, fordi de ikke vil være herinde. De har stadig en frygt for, at hvis de ikke allerede her covid-19, så får de det af at være herinde, siger afdelingslægen, der fortæller, at det kan have alvorlige konsekvenser for muligheden for at behandle patienterne og i sidste ende redde de mest kritiske patienters liv, hvis patienter kontakter sundhedsvæsenet med forsinkelse.
Mange af de patienter, som normalt ville være indlagt, er ældre patienter, som har holdt sig inden døre under coronakrisen. Det betyder på den ene side også, at de ikke udsættes for eksempelvis en forkølelse, som kan betyde behov for indlæggelse for en lungepatient. Men det kan også give bagslag, frygter Gitte, der fortæller, at hun blandt andet har haft en lungesyg patient som blev indlagt med en anden sygdom som følge af inaktivitet.
Kommer i bølger
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede torsdag endnu en genåbning af samfundet. Og selvom Gitte forbereder sig på, at der dermed også sandsynligvis bliver mere travlt på sygehusene, er hun overbevist om, at hun og det øvrige sundhedspersonale skal forberede sig på, at intensiteten af coronaepidemien vil bølge op og ned i fremtiden. Derfor vil det være nødvendigt hele tiden at skrue op og ned for beredskabet, siger hun.
- Vi forventer nu, at der kommer bølger af covid-19 med jævne mellemrum. Så vi skal nok forvente, at hele beredskabet fortsætter et-to år endnu, siger hun.
Hvordan den kommende genåbning påvirker lægernes arbejdsdag, kan du læse mere om, når vi igen vender tilbage til Gitte Anna Madsen for at høre mere om kampen mod coronaepidemien på Aarhus Universitetshospital.
Fem korte om Gitte Anna Madsen
2. Hun er afdelingslæge på lungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Her har hun været tilknyttet siden 2012.
3. Hun har været uddannet læge i 11 år og har været uddannet speciallæge i to år.
4. Hun er formand for Lægeforeningen Midtjylland og fællestillidsrepræsentant for yngre læger.
5. Gitte Anna Madsens tre børn bor under coronaepidemien mest hos deres far, så Gitte Anna Madsen kan koncentrere sig fuldt ud om sit arbejde på Aarhus Universitetshospital.