Annonce
- Jeg er MEGA-bange for børn og unges medieforbrug. Jeg er virkelig skræmt af Youtube-forbruget hos vores børn, siger kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Her ses hun, da hun overtog posten fra Joy Mogensen (S) fredag 20. august. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

De kommende forhandlinger om medieområdet skal fokusere på, hvordan der sikres en stærk lokal og regional nyhedsdækning, mener kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som i dette interview for første gang fortæller om regeringens mediepolitiske prioriteringer. Bagtæppet for hendes strategi er, at Facebook, Google og Youtube skal hegnes ind, så både demokratiet og børnene beskyttes mod den uregulerede globalisering.

Kultur og medier: Ministre kan også være bange. Og synge lange, lange bange sange. Der er så meget, man skal passe på. Den nyudnævnte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har jo os, hun skal passe på.

Ane Halboe-Jørgensen sidder i sit nye ministerkontor med direkte udsigt til Thorvaldsens Museum, der er opført i dansk kulturs guldalder i første halvdel af 1800-tallet. Ved indsættelsen fik den nye kulturminister til opgave af statsminister Mette Frederiksen (S) at kickstarte en ny guldalder for dansk kultur.

Et forventningspres, der kan gøre enhver bange.

Men der er også techgiganterne, der kan få frygten til at spire. Facebook, Youtube, Google, Tiktok og så videre, der har lagt et voldsomt pres på, hvordan vi bruger de medier, som det er kulturministerens første og vigtigste opgave at lave en ny politisk aftale om.

- Jeg er MEGA-bange for børn og unges medieforbrug. Jeg er virkelig skræmt af Youtube-forbruget hos vores børn. Jeg er bange for de algoritmer, jeg ikke forstår.

- Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvordan børn skal bruge deres fritid, og hvordan de skal hente deres information, men vi har på et tidspunkt i deres liv, hvor den digitale dannelse og kritiske sans endnu ikke er færdigudviklet, rykket deres input over på nogle platforme, der ikke er underlagt demokratiet. Engang screenede vi film og besluttede for eksempel, at den film måtte man først se, når man blev 16 år. Hvad har vi, som skærmer vores børn og unge i dag?

Meget lidt, mener Ane Halsboe-Jørgensen, der ikke har noget svar parat på, hvordan børn og unge bliver skærmet, så de kan vandre trygt og sikkert ind i en ny medieguldalder.

- Det er en samtale, vi skal have, siger hun.

Og det er en væsentlig del af den kontekst, der skal laves en ny medieaftale i. Ligesom techgiganternes stigende indhug i traditionelle mediers indtægtsgrundlag er en del af konteksten.

Ikke før valget

Mens partifællen Joy Mogensen sad i ministeriet, blev der fra partierne og branchen konstant skreget på et medieudspil fra regeringen. Igen og igen blev det udsat og prioriteret ned.

Ane Halsboe-Jørgensen er meget tæt på at være klar.

I regeringen er der dog ikke megen lyst til at præsentere et medieudspil, før kommunalvalget er overstået. Ikke mindst fordi medieudspillet vil blive en direkte fortsættelse af den land og by-linje, Socialdemokratiet har lagt siden sommeren 2018: mere provins, mindre hovedstad.

Først skal landet gødes. Det gør Ane Halsboe-Jørgensen ved at lægge de overordnede prioriteringer frem: De regionale og lokale medier skal styrkes, techgiganterne skal kontrolleres, og danskerne skal samles om stærk public service.

- Vi har brug for medier, som understøtter den offentlige samtale. Medier, som kontrollerer magthaverne. Medier, som danner og uddanner. Medierne skal gøre det på vegne af et samlet land, og på en måde hvor vi bliver knyttet sammen i stedet for at blive revet fra hinanden. Der er noget i tiden, som gør, at diskussionen om medier er anderledes end ved de foregående medieforlig, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Bred enighed

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen kalder tiden på, at det især er den lokale og regionale samtale, der skal styrkes.

- Det er en dagsorden, der virker til at være bred enighed om på Christiansborg. Man vil gerne styrke den lokale og regionale nyhedsdækning. Der er tendenser til, at der nogle steder i Danmark er tyndt med dækning, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

For hende er det vigtigt, at den lokale og regionale nyhedsformidling både er kritisk og kærlig. Der skal være plads til både dialog og debat.

- Alle mennesker med en magt, som de har på vegne af kollektivet, skal have en kritisk presse omkring sig. Det gælder borgmestre, den lokale formand for vandværket eller os på Christiansborg. Vi skal opleve, at der er nogle, der er efter os. Det oplever jeg, at der er på landsplan. Men det skal også være tilfældet lokalt. Der skal være en presse, som kommer efter dem, der ikke opfører sig ordentligt, og der skal være medier, som faciliterer en samtale, som binder lokalsamfundet sammen, siger hun.

Hele landet skal favnes

Jysk Fynske Medier udgiver i dag 14 lokale og regionale dagblade og står bag 63 lokale ugeaviser og denne avis, Avisen Danmark. Derudover har Jyllands-Posten netop åbnet fire nye lokalredaktioner, mens BT har åbnet lokale redaktioner i de fire største byer i Danmark. Den udvikling er ikke gået ubemærket hen i ministerkontoret på Slotsholmen.

Der er magt i, hvor man sender pengene hen. Jeg noterer mig med glæde, at der er en bevægelse i gang, hvor man sidder færre i medierne i København og flere rundt om i hele Danmark.

Ane Halsboe-Jørgensen (S), kulturminister

- Meget lidt nyhedsformidling eksisterer uden offentlig støtte. Det er så vigtig en grundpille i vores demokrati, at det er fornuftigt at prioritere skattekroner på det. Det betyder også, at der er magt i, hvor man sender pengene hen. Jeg noterer mig med glæde, at der er en bevægelse i gang, hvor man sidder færre i medierne i København og flere rundt om i hele Danmark. Når vi lever i en tid, hvor vi er mindre og mindre sammen, og hvor vi blander os mindre og mindre med hinanden på tværs af for eksempel uddannelsesniveau, skal mediebilledet favne hele Danmark. Ellers risikerer vi i den grad, at der er noget, vi misser, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ikke flere penge

- Joy Mogensen nåede at sige det før dig. Nu siger du det også: Flere støttekroner ud i provinsen. Skal pengene tages fra nogen eller kommer der nye penge ind i systemet?

- Nej, det her bliver en prioritering.

- Så nogle skal betale for, at medierne i provinsen får flere penge?

- Nu er det jo skattekroner, som vi politisk har et ansvar for at fordele, så det afspejler, hvad vores demokrati og offentlige samtale har mest brug for. Og jeg vil vurdere, at i den samlede prioritering er der brug for at rykke ting nærmere den enkelte borger.

- Hvor kan man undvære pengene?

- Den samlede tegning kommer vi med, når udspillet kommer, og så vil jeg meget gerne tale om det. Der er ingen politik, som er gratis. Alt er en prioritering. Du kan ikke styrke noget uden samtidig at finansiere det. Hvis man vil styrke de regionale medier, er det en prioritering inden for den nuværende mediestøtte. Det er vigtigere end noget af det andet, der ligger på bordet.

- Er der ikke en risiko for, at du bare skaber midlertidige incitamenter i medierne til at gå ind og få fat i nogle støttekroner?

- Det er faldgruben. Derfor komme denne forhandling ikke til at handle om, at vi skal kunne sige, at vi har gjort noget for regionale og lokale medier. Vi er nødt til at gøre det på en måde, så det faktisk fører til mere lokal journalistik, som opleves relevant og knytter lokalsamfundene sammen. Der er godt nok meget, som påvirker menneskers hverdag, som ikke kommer fra Christiansborg, men som kommer fra rådhuset.

Freder DR

Det tydelige signal fra kulturministeren og regeringen er ikke bare, at regionale og lokale medier skal have en større andel af mediestøtten i fremtiden. Signalet er også, at andelen ikke skal komme fra de cirka tre en halv milliarder kroner, som bliver brugt på DR.

Regeringen har allerede sløjfet store besparelser på DR. Og Ane Halsboe-Jørgensen har som barn af firserne og mor til to noteret sig med glæde, at DR bringer "Kaj og Andrea" tilbage.

- Når vi i vores hverdag kommer længere væk fra hinanden, er det endnu vigtigere, at vi har noget, der binder os sammen på tværs. Det kan være en DR-dramaserie, at vi en gang imellem ser den samme nyhedsudsendelse, eller at vores børn - nu kan jeg se, at der kommer nye udsendelser med Kaj og Andrea - har nogle fælles referencerammer. Det kan også være landsholdet, fordi jeg synes, vi skal kunne se vores landskampe.

- Du synes, vi skal kunne se vores landskampe?

- Ja, os alle sammen.

- Det koster penge.

- Det ved jeg godt. Vi bevæger os hele tiden på en hårfin balance af ting, jeg mener noget om, men ikke kan gøre noget ved, og ting, jeg faktisk kan gøre noget ved.

- Nærmer det sig ikke nostalgi at have en tanke om, at vi skal samles foran vores fjernsyn søndag klokken 20 og så bruge mandagen på at snakke om det?

- Det er ikke en nødvendighed for en ny guldalder, at vi alle sammen ser noget søndag klokken 20. Det gjorde vi heller ikke med Oehlenschläger, og hvem der ellers var en del af den forrige guldalder. Da læste vi ikke H.C. Andersens eventyr på samme tid, men alle kendte historien om den lille, grimme ælling, der blev en svane. Det afgørende er, at vi har både nyhedsformidling og kulturelt indhold, der tager afsæt i vores hverdag. At vi har børneindhold, der tager udgangspunkt i et dansk børnesyn og de værdier, vi er fælles om.

- Jeg sidder og siger ting, jeg ikke nødvendigvis har svar på, men jeg tror, det er nødvendigt i denne diskussion. Når vi har en folkevandring væk fra flow-tv til streaming, er det da vigtigt, at man kan finde DR's app, når man køber et smart-tv. Sådan noget kan også være med til at sikre, at vi har et stærkt DR i fremtiden - at det overhovedet er tilgængeligt. Det har altid været sådan, at når man tændte sit tv, at så lå DR på kanal 1 - nu ligger Disney+ der.

Handler om mere end penge

- Altså, I skal tage fat i Panasonic og fortælle dem, at de skal huske at lægge DR's app ind på deres smart-tv?

- Jamen, det er da nogle af disse diskussioner, vi bliver nødt til at have, selv om vi ikke ved, hvordan vi løser problemerne. Det handler om meget mere end penge. For mig er det vigtigt, at når mine børn bliver ældre, at de oplever at bo i et land, hvor der er en eller anden grad af samhørighed og forbundethed på tværs.

- Skal den samhørighed være bundet op på DR?

- Nej, det behøver ikke at være DR, men nu er vi så heldige, at vi har DR, der laver rigtigt meget godt, allerede har fat i mange af os og leverer noget over en bred kam af det, jeg mener er centralt for sammenhængskraften, forbundethed, offentlig samtale, kritisk journalistik. Hvorfor skulle vi ikke bygge videre på det, når vi ser mange af de andre lande i den vestlige verden bliver mere polariserede, og folk bliver flået fra hinanden af algoritmer og af mediebilleder, der er parallelle med hinanden. Vi har noget, der virker, lad os da ikke smadre det, men se hvordan vi kan bygge på det i fremtiden.

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark

Giftstoffer fra Forsvarets flyvestationer spreder sig: Politikere kritiserer kommuner for svigtende tilsyn

Danmark

Nabo til Flyvestation Skrydstrup er bekymret over forurening: - Der er nogen, der ikke har været deres opgave voksen

Danmark

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Podcasts

Lyt: Striden om Valdemars Slot er stadig uforløst - køberne står fortsat i kø

Danmark

Corona: Danskerne kører forsigtigt, briterne drøner af sted mod ulykken

Danmark For abonnenter

Forsonlige toner fra EU-ledere i polsk strid

Danmark

Bro lukkes hele vinteren

Lindau (sh:z). Regionen omkring broen over fjorden Slien ved Lindaunis har hovedpine over brobyggeriet, der står på frem til 2025. Det er især Deutsche Bahns beslutning om helt at lukke for trafik og dermed sende folk ud på en lang omvej, der hidser gemytterne op. DB har meddelt at broen er lukket i vinterhalvåret fra den 1. november til den 15. maj.

Danmark

Ny bypark bliver dyrere

Flensbor (FlA). Christiansens Haver i Flensborg ved Den Gamle Kirkegård er under voldsom forandring. Projektet, som oprindeligt skulle koste otte millioner euro, hvoraf 90 procent er statsstøtte, bliver dog langt dyrere end beregnet. Et politisk flertal i miljø- og planlægningsudvalget har i denne uge besluttet, at der kan bruges yderligere 980.000 euro på projektet. Dog har finansudvalget det sidste ord i sagen.

Danmark

Politiet: Kørende chauffører ser tv og læser avis

Slesvig, sh:z. I de seneste uger er otte lastvognstog kørt galt i Slesvig-Holsten. Hans Gralla fra trafikafdelingen hos delstatens politi har en forklaring:

Danmark For abonnenter

Alt for meget 'boligorgasme': Nybyggerne er en omgang søvndrukkent byggesjusk

Danmark For abonnenter

Alle verdens lande dumper i klimatest: Forskere opfordrer til handling

Danmark For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Kultur For abonnenter

Her kan du se eksotiske dyr, efter trækfuglene er fløjet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Radio Loud skifter navn til 24syv fra næste år

Kultur For abonnenter

Franske 'Gagarine' er en rørende film: En kamp for nabolaget

Debat

Kronik: Skam er blevet et ideal, vi skal stoppe med at forfølge