Annonce
Illustration: Gert Ejton
Debat

Kronik: Racismeparagraffen - Ekkoet fra 1939

Racismeparagraffen er en af de mest kontroversielle paragraffer i den danske straffelov. Nutidens følelsesladede debatter er et ekko af de diskussioner og kampe, der udspillede sig i tiden omkring paragraffens indførelse – og dens historie er derfor en påmindelse om, hvad der dengang og stadig er på spil.

Januar 1939. Justitsministeren, socialdemokraten K.K. Steincke, var irritabel. Han havde stillet lovforslag om ændringer og tilføjelser til straffeloven, der skulle øge demokratiets slagkraft over for de tiltagende aggressive politiske kampformer, der prægede de urolige 1930’erne. Men debatten trak ud.

Oppositionen havde betænkeligheder over for lovforslagets indskrænkning af presse- og ytringsfriheden og kredsede om det afgørende spørgsmål: Hvor meget kan man begrænse demokratiet i sin iver for at beskytte det? Venstres ordfører Svenning Rytter udtrykte sig næsten poetisk: ”Jeg ved godt […] at ministeren decideret og absolut ikke er nazist, men jeg ville ønske, at han var så lidt nazist, at han ikke ville gennemføre nazistiske regler”. Han betvivlede desuden, at forholdene i Danmark var så forværrede, at der var behov for drastiske skærpelser af straffeloven.

Bemærkningen fik justitsministeren til at miste tålmodigheden: ”Man kan jo ikke sige, at man ikke er advaret, eller at man ikke ved, hvad det drejer sig om”, sagde Steincke, hvorefter han fra Landstingets talerstol citerede fra Hitlers Mein Kampf og taler af Joseph Goebbels, propagandaminister i Det Tredje Rige.

Det var ikke hverdagskost, at en justitsminister tillagde et nabolands leder antidemokratiske hensigter. Og da slet ikke i et neutralt land, der på enhver måde søgte at undgå at provokere Tyskland, der under det nazistiske diktatur igen truede med krig og grænserevisioner.

Den mest bemærkelsesværdige tilføjelse i loven fik imidlertid ingen opmærksomhed i sin samtid. Nemlig straffelovens § 266 b: ”Den, der ved udspredelse af falske rygter eller beskyldninger forfølger eller ophidser til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens tro, afstamning eller statsborgerforhold, straffes med hæfte eller under formildende omstændigheder med bøde”.

Kun én eneste gang under de lange politiske debatter om straffeloven fremgik det direkte, hvad paragraffen drejede sig om, da et af Rigsdagens medlemmer gjorde et par bemærkninger om ”den såkaldte jødeparagraf”. Ordet ’jøde’ eller ’race’ optrådte ellers ikke i lovforslaget.

I sidste ende blev Steinckes lovforslag vedtaget alene med regeringens stemmer, men oppositionens indvendinger gik udtrykkeligt ikke på tilføjelserne til § 266. Paragraffen, der i dag lyder tilnavnet ´racismeparagraffen´, var en realitet.

Dermed fik retssystemet et værktøj til at bekæmpe den nazistiske antisemitisme, der ramte alle personer af jødisk baggrund uanset religiøst sindelag. Mens blasfemiparagraffen – der i moderne form blev indskrevet i dansk ret i 1866 (og afskaffet i 2017) – beskyttede jøders tro mod forhånelse, var den nye paragraf et værn mod racismen, der definerede racer som homogene grupper med nedarvede evner.

For Steincke og hans samtidige var selve demokratiet på spil. De var bekymrede for racismens og nazismens fremmarch, og frygtede, at sådanne holdninger ville undergrave demokratiet og retsstaten.

For Steincke og hans samtidige var selve demokratiet på spil. De var bekymrede for racismens og nazismens fremmarch, og frygtede, at sådanne holdninger ville undergrave demokratiet og retsstaten.

Den nye straffelov trådte i kraft 1. juli 1939, to måneder før Anden Verdenskrigs begyndelse. Der skulle gå fem år, før paragraffen for første gang kom i brug, da den blev anvendt i retsopgøret med de såkaldte ’landsforrædere’. Da var det nemlig en skærpende omstændighed, at antisemitisme og racisme var strafbar efter gældende borgerlig straffelov.

Racismeparagraffen blev indført i 1939, fordi den udfyldte et vigtigt hul i dansk strafferet. Den skulle beskytte mennesker, som bliver udsat for forfølgelse og forhånelse - ikke for noget de har gjort, men for noget de er. De krænkes ikke som enkeltpersoner, men fordi de tilhører – eller påstås at tilhøre – en gruppe af mennesker, hvis træk relaterer sig enten til deres etnicitet, nationalitet, religiøse overbevisning, race eller hudfarve (og ved en senere tilføjelse også seksuel orientering). De kan vanskeligt forsvare sig imod disse angreb, fordi de anklages for handlinger eller holdninger, der tillægges dem som en del af en gruppe.

Justitsministerens formaning fra 1939 har derfor heller ikke mistet sin vægt: ”Man kan jo ikke sige, at man ikke er advaret”.

Kronikken er et uddrag af bogen ”Racismeparagraffen – 1939”, der er en del af serien ”100 danmarkshistorier”. Bogen er udkommet 9. september på Aarhus Universitetsforlag.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af Danmarks 100 bedste historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark

Giftstoffer fra Forsvarets flyvestationer spreder sig: Politikere kritiserer kommuner for svigtende tilsyn

Danmark

Nabo til Flyvestation Skrydstrup er bekymret over forurening: - Der er nogen, der ikke har været deres opgave voksen

Danmark

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Podcasts

Lyt: Striden om Valdemars Slot er stadig uforløst - køberne står fortsat i kø

Indland

79 grønlandske isbjørne er dræbt i nødværge siden 2007

Udland

Ligdele fundet i Florida tilhører mistænkt forlovet i drabssag

Danmark For abonnenter

Forsonlige toner fra EU-ledere i polsk strid

Polen/EU: Der var lagt op til skældud og vrede miner, da EU's stats- og regeringschefer torsdag skulle drøfte det opgør, Polen har taget med EU's traktater.

Danmark

Bro lukkes hele vinteren

Lindau (sh:z). Regionen omkring broen over fjorden Slien ved Lindaunis har hovedpine over brobyggeriet, der står på frem til 2025. Det er især Deutsche Bahns beslutning om helt at lukke for trafik og dermed sende folk ud på en lang omvej, der hidser gemytterne op. DB har meddelt at broen er lukket i vinterhalvåret fra den 1. november til den 15. maj.

Danmark

Ny bypark bliver dyrere

Flensbor (FlA). Christiansens Haver i Flensborg ved Den Gamle Kirkegård er under voldsom forandring. Projektet, som oprindeligt skulle koste otte millioner euro, hvoraf 90 procent er statsstøtte, bliver dog langt dyrere end beregnet. Et politisk flertal i miljø- og planlægningsudvalget har i denne uge besluttet, at der kan bruges yderligere 980.000 euro på projektet. Dog har finansudvalget det sidste ord i sagen.

Danmark For abonnenter

Alt for meget 'boligorgasme': Nybyggerne er en omgang søvndrukkent byggesjusk

Danmark For abonnenter

Alle verdens lande dumper i klimatest: Forskere opfordrer til handling

Danmark For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Kultur For abonnenter

Her kan du se eksotiske dyr, efter trækfuglene er fløjet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Radio Loud skifter navn til 24syv fra næste år

Kultur For abonnenter

Franske 'Gagarine' er en rørende film: En kamp for nabolaget

Debat

Kronik: Skam er blevet et ideal, vi skal stoppe med at forfølge