Annonce
Illustration: Gert Ejton
Debat

Kronik: Fra A til Å - En håndbog i menneskelig viden

Midt mellem børsnoteringer, køb og salg af ejendomme, og reklamer for de københavnske teatres forlystelser var der i Politiken den 21. april 1893 en annonce, som skilte sig ud.

Længst oppe i venstre hjørne på side 3 kunne man læse, at Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikons første bind, ”A-Arkaisk”, nu var færdigt. 1152 tospaltede sider med 280 illustrationer og 12 litograferede og farvetrykte kort kunne den nysgerrige læser finde i bindet. Enhver med bare det mindste kendskab til bogbranchen vidste, at dét var en bedrift ud over det sædvanlige.

Med det første bind færdigudgivet var man ét skridt nærmere drømmen om en dansk encyklopædi, der kunne måle sig med de store franske og tyske værker. Danmark var på vej ind i den internationale liga af nationer, der havde deres helt eget opslagsværk.

To år tidligere var arbejdet med encyklopædien blevet sat i værk. ”En håndbog i hele den menneskelige viden”, proklamerede de fyldige annoncer for det nye bogværk. Anmelderne var begejstrede for udsigten til Salmonsen, og der blev ikke sparet på noget i de positive beskrivelser af storværket.

”En pålidelig vejledning til alle verdens kanter”, stod der i en anmeldelse af det første hæfte, ”A-Aarhus”. Især artiklerne om Aalborg og Aarhus og de nytegnede byplaner over de to byer blev rost til skyerne. I løbet af de følgende år bragte aviserne jævnligt rosende beskrivelser af udgivelsesarbejdet, efterhånden som først hæfte efter hæfte, og senere bind efter bind, landede på boghandlernes disk.

I dag kan den store opmærksomhed i forbindelse med udgivelsen af Salmonsens første udgave måske undre. Hvorfor var udgivelsen af et opslagsværk så stor en begivenhed?

Det enkle svar er, at en encyklopædi blev set som en betydningsfuld udgivelse for hele Danmark og alle danskere. Et lidt længere svar er, at encyklopædien også er blevet set som en vigtig formidler af fx historie og kultur i en national kontekst. Både sidst i 1800-tallet og i det nye årtusinde har man i aviser kunne læse om betydningen af at have en national kultur- og historieformidler i form af en encyklopædi.

I skrivende stund udspiller endnu en af disse kampe sig. Lex.dk kæmper for en plads på finansloven, men det handler om meget mere end penge. Det handler om danskernes enkle og gratis adgang til information og viden.

Et andet sted, hvor vi kan finde svar på spørgsmålet, er i boghistorien. Det kan måske lyde som en temmelig snæver fortælling. Hvor stor betydning kan en bog egentlig have for Danmarks og danskernes historie? Bøger flytter grænser langt mere stilfærdigt end krige, epidemier eller klimakriser. Ikke desto mindre har bogen i århundreder haft en væsentlig rolle for udviklingen af og tilgangen til information og viden, ligesom den har været med til at forme os som mennesker.

Det er i boghistorien, at vi finder en indgang til historien om de danske encyklopædier og leksika. Tidernes forskellige opslagsværker er en del af en kulturhistorisk fortælling om det særlige fænomen, bogen udgør som kulturbærer og kommunikationskanal. I den historie er det ikke svært at forstå, hvordan bøger f.eks. har spillet en vigtig rolle for dannelse og uddannelse og udblik til verden.

Opslagsværker af enhver slags har i generationer stået på reolerne i danskernes stuer. I begyndelsen primært hos den velhavende kulturelle og politiske elite, men efterhånden fandt værkerne også vej til den brede befolkning og blev en del af folkeoplysningen og dermed også demokratiseringen af viden. En bevægelse, som er fortsat med digitaliseringens udbredelse. I dag lever vi i den digitale æra, men indtil for ganske nylig var encyklopædien synonym med en trykt bog – ofte et værk i mange bind. I antikvariater og i større biblioteker kan man stadig finde eksemplarer af de gamle bogværker, der indtager flere hyldemeter.

I dag er der nok ikke mange, der kender til Salmonsen, men den er en vigtig forløber for dagens danske digitale vidensplatforme og har sammen med 1900-tallets øvrige danske opslagsværker været med til at lægge fundamentet til en platform som lex.dk, der dagligt betjener mellem 50.000 og 60.000 besøgende.

At udarbejde og opdatere opslagsværker har altid været et smertensbarn. I historien om danskernes opslagsværker findes også fortællingen om de strandede encyklopædier – værker, der af den ene eller anden grund blev opgivet.

I skrivende stund udspiller endnu en af disse kampe sig. Lex.dk kæmper for en plads på finansloven, men det handler om meget mere end penge. Det handler om danskernes enkle og gratis adgang til information og viden. Og hvordan dét kapitel af opslagsværkernes historie skal skrives, ja det må vi vente og se.

Kronikken er et boguddrag af ”Det store leksikon – 1893” (100 sider) og er en del af serien 100 danmarkshistorier. Bogen udkommer torsdag 14. oktober.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af Danmarks 100 bedste historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark

Dall: Tag valgtesten og test dig i valgstemning

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Danmark

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

Podcasts

Lyt: PFOS- forureningsskandale vokser – Er der en voksen til stede?

Indland

Online konsultationer får flere mænd til at søge læge

Udland

OVERBLIK: Det ved vi om dødelig ulykke på filmset

Danmark For abonnenter

Dansk fregat skal holde piraterne væk

Pirateri: Esbern Snare var en magtfuld stormand i den kendte Hvide-slægt. Han førte korstog og udkæmpede blodige slag for over 800 år siden.

Danmark For abonnenter

Alec Baldwin dræber kvinde i filmulykke

USA: Hollywood er ramt af en tragedie, efter den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins er blevet dræbt under optagelse af en westernfilm i Santa Fe, New Mexico.

Debat

Debat: Danske fiskere skal have kompensation for brexit nu

Debat: Kort efter brexit stod mange fiskere med håret i postkassen. For det betød, at de måtte vinke farvel til adskillige fiskekvoter og lide et stort økonomisk tab. Derfor gjorde det ondt, da fiskeriministeren i sommer meddelte, at EU’s statsstøtteregler stod i vejen for at udbetale kompensation til de fiskere, der måtte sande, at det var blevet sværere at skaffe mad på bordet.

Erhverv For abonnenter

Du spiser allerede genmodificeret mad - om du vil det eller ej

Indland

Vilde fugle i Vadehavet er blevet smittet med fugleinfluenza

Debat

Debat: Grøn omstilling er ikke skyld i den store elregning - tværtimod

Debat

Debat: Danskerne skal ikke ufrivilligt støtte islam

Debat

Debat: Vandet skal være til at drikke

Erhverv For abonnenter

Stævning afslører: Enerådig bankdirektør bevilligede ulovlige lån til egne sønner og bestyrelsesmedlem

Kultur

Transkønnet danserinde har hovedrollen i forestilling om verdens første kønsskifteoperation

Debat For abonnenter

Meningsmager Marianne Lyngby Pedersen om at blive censureret på nettet: Ingen bare baller og våben her