Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

Energi: Der skal bygges mange flere vindmøller i de kommende år.

Det er stort set alle Folketingets partier enige om. For vindmøllerne producerer billig, grøn strøm. Problemet er bare, at udbygningen af særligt de danske landvindmøller stort set er gået i stå.

Mens der i 2015 blev bygget over 600 nye landvindmøller, er tallet siden faldet, så der i 2020 kun blev bygget 39, og til og med september 2021 er der ifølge Wind Denmark kommet 16 nye møller til. Heldigvis for det grønne regnskab er møllerne blevet større og langt mere produktive de seneste år men ikke nok til at udligne for faldet i antal nye møller.

Alt i alt går det ikke lige så hurtigt, som det har gjort med at få mere grøn strøm fra landvindmøller i kontakterne.

Det udfordrer den danske forsyningssikkerhed i de kommende år, hvor grøn energi særligt fra vind i stigende grad skal tage over for blandt andet kulkraftværkerne, som skal være helt udfaset senest i 2030, påpeger Katarina Ammitzbøll, der er energiordfører for De Konservative.

- I to et halvt år har regeringen ikke gjort nok for at fremme grøn energi. Men vi er nødt til at få en plan for, hvordan vi sikrer den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og elprisen for forbrugerne, slår hun fast.

Det er hendes kollega fra Venstre, Carsten Kissmeyer, overordnet enig i.

- Det hele går for langsomt. Både med at udbygge produktionskapaciteten men også med at udbygge distributionssystemet, mener han.

Og for at det kan komme til at gå hurtigere, skal kommunerne have et venligt skub i retning mod at godkende langt flere vindmølleprojekter og i øvrigt få dem placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til elnettet og forbruget, mener de to energiordfører.

På en god dag kan de nuværende danske vindmøller uden problemer forsyne hele Danmark med grøn elektricitet. Og mere til. Faktisk kan man risikere, at danske møller står stille, når det rigtigt blæser – simpelthen for ikke at overophede det nordeuropæiske elnet.

Så hvorfor bygge flere møller?

Fordi der på mindre blæsende dage mangler grøn elektricitet, og behovet for elektricitet i øvrigt forventes at stige voldsomt de kommende år, da flere får elbiler og varmepumper.

Så flere møller vil altså være med til at sikre, at der er grøn strøm i kontakterne, også når der bare blæser lidt, vurderer venstres energiordførere, Carsten Kissmeyer.

- Dertil kommer Power-to-X-anlæggene, som markedet er ved at være klar til at levere. Men for at de skal give mening, skal vi kunne levere grøn strøm til dem, påpeger Carsten Kissmeyer.

Power-to-X anlæg er i stand til at omdanne overskudsstrøm til brint og flydende, grønt brændstof og ses derfor som en væsentlig del af den grønne omstilling.

Og det er ikke godt nok, at de store mængder grøn strøm først er klar i 2029, hvor der er udsigt til, at flere store havvindmølleprojekter kan stå færdigt. Vi skal bruge den meget før den tid, påpeger Carsten Kissmeyer.

- Dels har vi sat os mål undervejs inden 2030, og de er udfordrede. Dels kan vi ikke bede virksomheder investere i for eksempel Power-to-X, hvis ikke vi sikrer, at der er grøn strøm til produktionen.

Dertil kommer, at der kan komme langt flere strømnedbrud i fremtiden, hvis ikke møllerne og de andre grønne energikilder kan levere den strøm, der er brug for, og vi samtidig får opdateret det danske elnet, så det kan klare et større elforbrug og en mere svingende produktion.

Nøleriet med at udbygge den danske vindmølleproduktion skyldes blandt andet, at kommunerne holder tilbage med at godkende nye projekter, vurderer Katarina Ammitzbøll.

- De har vetoret til at sige nej til projekterne, og der mangler incitament fra Christiansborg til at få projekterne til at blive i virkeligheden ude i kommunerne, siger hun.

For når det ofte ender i et nej fra kommunen, skyldes det blandt andet, at vindmølleprojekterne kan møde modstand fra naboer, der frygter larm og andre gener, mener Carsten Kissmeyer.

- Kommuner tør ikke godkende nye projekter, hvis de møder stor lokal modstand. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi håndterer den her demokratiske proces, samtidig med at vi holder en hvis hastighed, siger Carsten Kissmeyer og tilføjer:

- Mit indtryk er, at problemet alt i alt ikke er at bygge parkerne, men at planlægge og få godkendelserne hjem.

Ifølge De Konservatives Katarina Ammitzbøl er løsningen, at der kommer en national plan for, hvor vindmølleparker og andre vedvarende energianlæg skal være, og hvornår de skal stå færdige.

Det vil gøre det lettere for kommunerne, der ikke alene skal tage de ofte upopulære beslutninger om store vindmølleparker i nærområdet, fordi en del af beslutningerne vil blive taget på nationalt niveau. Samtidig kan det sikre, at parkerne bliver placeret mere hensigtsmæssigt i forhold til elnetværket.

- Vi kan ikke bare læne os tilbage og tro på, at det her kommer til at ske helt hensigtsmæssigt og planmæssigt af sig selv. Vi skal have en plan og sikre, at den bliver til virkelighed, siger hun.

Og hun får umiddelbart opbakning fra Venstres Carsten Kissmeyer, der samtidig gerne vil se på om godkendelsesprocessen står til mål med den trussel, som klimakrisen er.

- Der er flere steder, hvor vi er nødt til at se på, om det giver mening. Er det for eksempel rimeligt, at lokale miljøhensyn til sjældne arter ofte fører til afviste projekter? For mon ikke også disse arter vil blive endnu mere udfordret, hvis ikke vi lykkes med den grønne omstilling, påpeger han.