Annonce
30-årige Sahra Ali skulle sende 50 ansøgninger, før hun fandt et sted, der ville have hende i praktik som sosu-hjælper. Derefter startede hun som tilkaldevikar i Kerteminde Kommune, hvor hun nu er fastansat i gruppen af plejere, der hjælper borgerne i eget hjem. Foto: Emma Sennels
Erhverv

Knap hver tredje ansatte i fremtidens ældrepleje vil have udenlandsk baggrund

I fremtiden vil plejepersonalet i endnu højere grad have udenlandsk baggrund. Det kan være en del af løsningen på, at der mangler personale. Sahra Ali er et eksempel på den udvikling. Men løsningen er ikke altid uden udfordringer, påpeger FOA.

Integration: Det kogende vand løber gennem kaffefiltret og ned i den kuglerunde termokande, mens posen med cornflakes bliver tømt ud i en glasskål, før Sahra Ali stiller begge dele frem på bordet.

- Jeg har lavet din morgenmad, og kaffen er også klar!

- Ka’ du så opføre dig pænt, til vi ses igen, lyder svaret fra den ældre herre inde fra stuen

- Jeg skal prøve - og i lige måde!

Sahra Ali træder ud af de blå overtrækssko, ud i morgenkulden og lukker hoveddøren efter sig.

- Sådan snakker vi altid til hinanden, uddyber hun med et smil, før hun ajourfører arbejdsopgaverne på sin smartphone og begiver sig videre på dagens rute.

Sahra Ali er 30 år, kommer fra Somalia, og så er hun sosu-hjælper i Kerteminde Kommune. Optaget på de danske sosu-skoler viser, at en tredjedel af eleverne på uddannelsen har udenlandsk baggrund, og størstedelen af dem stammer fra ikke-vestlige lande. Sahra Ali er en af dem.

Integration uden om storbyerne

Favrskov, Nordfyn, Kerteminde og Stevns Kommuner er de kommuner i Danmark, der de seneste 10 år har haft den største procentvise udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere. Avisen Danmark har besøgt kommunerne og talt med nogle af de mennesker, der ligger bag tallene.

I 2030 ventes der at være 160.000 flere ældre over 80 år end i dag. Det er derfor heller ikke uden betydning, når fagforbundet FOA i samme ombæring skønner, at der vil mangle over 42.000 ansatte i plejesektoren frem mod 2030

Personer med udenlandsk baggrund kan være en del af løsningen på den rekrutteringsudfordring, som plejesektoren står over for, mener Torben Klitmøller Hollmann, der er sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA

Vores ansatte har endnu mere travlt i dag end tidligere, og de har ikke nødvendigvis tid til at hjælpe med sprogudfordringer, som de havde før. Og hvis sproget er en udfordring, så kan det eksempelvis betyde, der ikke bliver dokumenteret rigtigt, og i sidste ende kan det gå ud over kvaliteten og patientsikkerheden.

Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA

Sproget udfordrer

Sahra Ali kom til Danmark som flygtning for syv år siden. Da hun forlod asylcentret, hvor hun havde opholdt sig i 12 måneder, havde hun et mål - hun ville i beskæftigelse hurtigst muligt.

I Somalia arbejdede hun som journalist, men eftersom hun stadig ikke begik sig med lethed på det danske sprog, kunne hun ikke fortsætte i det spor i Danmark. Derfor faldt valget på en social- og sundhedsuddannelse.

- Det er meget svært, når man søger arbejde her uden at have en uddannelse. Men når du tager en sosu-uddannelse, så er der arbejde at få, fordi Danmark virkelig mangler plejepersonale, fortæller hun, der i marts 2020 blev uddannet fra social- og sundhedsskolen i Holstebro.

Et af de steder, som mærker det øgede optag af indvandrere og efterkommere, er Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

Uddannelsesstedet har samtidig fået lavet en analyse, som sætter tal på nogle af de udfordringer, som uddannelsesmiljøet møder med den multikulturelle elevsammensætning.

- Sprog lader til at være en af de væsentlige udfordringer på skolerne, forklarer Rasmus Brygger, der er stifter af Videnscenter for Integration og står bag undersøgelsen, som viser, at 61 procent af eleverne med udenlandsk baggrund oplever, at sprog er en barriere for deres mulighed for at deltage i undervisningen.

Det samme gælder for en fjerdedel af de etnisk danske elever.

Sahra Ali vil gerne uddanne sig til sygeplejerske. Men fordi hun gerne vil søge permanent opholdstilladelse i Danmark næste år, spænder krav om beskæftigelse imidlertid ben for, at hun kan starte på uddannelsen. Derfor venter hun lidt endnu. Foto: Emma Sennels

Vigtige relationer

Hos fagforbundet FOA ser man også med bekymring på de sproglige udfordringer, som er et velkendt problem i hverdagen i ældreplejen. Det er eksempelvis en udfordring, hvis de ansatte i plejesektoren, som sektorformand Torben Klitmøller Hollmann kalder “et relationsfag”, ikke kan begå sig i det danske sprog, mener han.

- For at danne relationer med andre, skal man kunne forstå, hvad der bliver sagt, og reflektere over den kultur, man er en del af, og det menneske, man står over for, siger han og fortsætter:

- Vores ansatte har endnu mere travlt i dag end tidligere, og de har ikke nødvendigvis tid til at hjælpe med sprogudfordringer, som de havde før. Og hvis sproget er en udfordring, så kan det eksempelvis betyde, der ikke bliver dokumenteret rigtigt, og i sidste ende kan det gå ud over kvaliteten og patientsikkerheden.

Sværere at danne relationer

Årsagen bag sprogbarriererne skal blandt andet findes i de mange nationaliteter, der går på skolerne. Her er sosu-skolerne Fredericia-Vejle-Horsens ingen undtagelse. Skolens direktør, Anne Mette Vind, forklarer, at det er normalt med 10 forskellige nationaliteter i én klasse.

Ifølge direktøren medvirker det til et højt frafald på skolen. De nyeste tal viser, at 30 procent af eleverne ikke er fortsat på uddannelsen efter det indledende grundforløb.

Anne Mette Vind fortæller, at det i høj grad skyldes, at eleverne har svært ved at deltage i undervisningen og danne relationer til hinanden. Simpelthen, fordi elevernes sprogkundskaber er for ringe.

- Når man træder ind på ungdomsuddannelse, kan det være ensomt, og det er endnu sværere at danne relationer, når det er sprogbarrierer. Det kan være relationer, der afgør, om man kommer af sted om morgenen, og vi kan bare se et større frafald i gruppen med anden etnicitet, siger Anne Mette Vind.

Anne Mette Vind oplever, at der i for høj grad bliver dannet grupper i nationaliteter. Og det bakker tallene fra Videnscenter for Integration op om.

Blandt eleverne med dansk oprindelse svarer knap halvdelen, at de primært er sammen med andre med samme kulturelle baggrund som dem selv. For elever med udenlandsk baggrund gælder det en tredjedel.

Sådan er udviklingen

Plejehjemspersonale med udenlandsk baggrund steg fra at udgøre syv til 11 procent i perioden 2008-2019

På landets sosu-uddannelser havde 31 procent af eleverne udenlandsk baggrund i 2020. Andelen steg med 10 procentpoint i perioden 2012-2020

Andelen af elever med ikke-vestlig baggrund udgjorde i 2012 18 procent. Nu er det tal 25 procent.

I 2012 havde cirka 11.700 sosu-elever dansk baggrund, mens tallet i 2019 var 10.400.

Etnisk profilering

Sahra Ali husker, at hun og to andre udlændinge i hendes klasse følte sig ensomme.

- Dengang blev jeg ked af at være en af de få, men det kan jeg godt forstå nu, hvorfor jeg gjorde - for hvis man ikke taler sproget særlig godt, så får man problemer og føler sig ensom. Det gjorde jeg i hvert fald, fortæller hun.

Tine Rostgaard, der er professor på Roskilde Universitet, har blandt andet forsket i udfordringerne ved den øgede andel af efterkommere og indvandrere i ældreplejen. Hun ser positivt på, at flere unge med udenlandsk baggrund søger sosu-uddannelsen, da behovet er stort. Men hun påpeger, at “den etniske profilering" kan skade faget.

- Det kan godt skabe en problematik i forhold til at højne statussen af arbejdet, hvis det bliver set, som om arbejdet har en bestemt etnisk profil. Så risikerer det, at nogle ikke har lyst til at søge ind på området, forklarer Tine Rostgaard med henvisning til, at andelen af etniske danskere i faget falder.

Antallet af etniske danskere ansat på plejehjem

Fra 2008 til 2019 er antallet af personale med dansk baggrund ansat på plejehjem faldet med cirka 11.000 personer, mens det er steget for personer med udenlandsk baggrund med 4000 - svarende til en stigning på 55 procent.


Professor Tine Rostgaard peger på, at der blandt plejepersonalet ses en stigning i antallet af personer, som kommer fra uddannelsessvage hjem og hjem, hvor ingen af forældrene er i beskæftigelse. Resultaterne er ikke direkte koblet til nationalitet, men når der kommer flere elever med udenlandsk baggrund, stiger andelen af personer fra ressourcesvage hjem også.

Og det kan også præge tilgangen til arbejdet, mener professoren.

Rostgaard har tidligere stået bag et omfattende studie af kommunernes rekruttering inden for ældreplejen. Det viser, at kommunerne målrettet forsøger at ansætte kvinder med ikke-vestlig baggrund. Det var kvinder, som netop havde nogle udfordringer med at komme ind på arbejdsmarkedet, og som havde sproglige og kulturelle udfordringer.

- Så er det klart, når man står ude i hjemmeplejen eller i en plejebolig, så er det også nogle relativt svage medarbejdere, man skal lede og få til at arbejde inden for feltet.

For Torben Klitmøller Hollmann kan det faglige niveau også godt bekymre, men han er ligeglad, hvor “stærkt” et hjem, man kommer fra.

- Jeg er ligeglad, hvor man kommer fra, eller hvem man er, bare man kommer ind i vores fag og kan begå sig teoretisk, fagligt og menneskeligt og kan forstå og skrive dansk. Det er det vigtigste.

Når hun er færdig med sine egne besøg, ringer Sahra Ali til en kollega for at spørge, om kollegaen har brug for hjælp hos en borger. Den udkørende gruppe besøger borgere, der bor i området nær plejecentret. Foto: Emma Sennels

- Jeg fryser ørerne

I et boligområde ikke ret langt fra plejecentret begynder Sahra Ali at gøre sig klar til sit sidste besøg inden frokost.

- Sahra, er det nu dig, der kommer og forstyrrer igen? spørger en kvinde grinende.

Sahra Ali pakker sig ud af vinterjakken og træder atter i de blå overtrækssko. I et spejl i entréen retter hun på sit orange tørklæde, hæfter det med en nål, før hun træder ind i stuen.

- Det er det nemlig - skal jeg tage opvasken? svarer hun.

Dengang Sahra Ali skulle flytte fra asylcentret, blev hun i første omgang placeret i Struer. Inden hendes afgang dertil gav en lokal Røde Kors-medarbejder hende nogle ord, hun sent glemmer, . med på vejen. Han sagde, at "de, der bor i Jylland, de taler uforståeligt, og de kan ikke lide fremmede".

Men det var slet ikke den mentalitet, hun mødte. Hverken i Struer, hvor hun boede sine første fem år i Danmark, eller nu i Kerteminde, hvor hun dagligt besøger borgere i deres hjem.

Sahra Ali fortæller, at det “nærmest aldrig” giver anledning til problemer eller diskrimination, at hun har en anden hudfarve og er “fremmed”, som hun selv kalder det. Hverken på arbejdspladsen eller ude hos borgerne.

Men hun har oplevet ældre og demente borgere, der har brug for at få stillet nysgerrigheden og spørger ind til, hvorfor hun bærer tørklæde.

- Det bliver meget kompliceret, og jeg har ikke lyst til at snakke om religion. Så siger jeg bare, "Ved du hvad, Børge, jeg fryser ørerne", og så griner vi af det sammen.

Forsiden netop nu
Erhverv

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Danmark For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Udland

Mindst 11 blev dræbt ved flere angreb i Kabul

Udland

Vicesherifs datter var blandt dræbte børn i skoleskyderi

Danmark

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Fuglemord: I starten af 1900-tallet blev landets største og mest markante rovfugle udryddet i Danmark. Det var arter som havørn, fiskeørn, rød glente og kongeørn.

Indland

Heunicke: Ti patienter er kommet til Danmark efter krig i Ukraine

Der er indtil videre kommet ti patienter til Danmark fra enten Ukraine eller berørte nabolande, som har haft brug for behandling.

Indland

Dansk stjerneinstruktør genforenes med Mads Mikkelsen i ny film

Mads Mikkelsen og Nikolaj Arcel genforenes for første gang siden den internationale succes "En kongelig affære" fra 2012.

Danmark

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Erhverv

Bryggeri varsler dyrere øl: Tørke og krig sender forbrugerne til lommerne - endnu engang

Læserbrev

Landbrugsformand og minister: Stem ja til tryghed og indflydelse

Danmark

Minister: 200 vacciner mod abekopper ankommer fredag

Indland

DSB må vente et halvt år længere på levering af 100 eltog

Udland

Ukraines udenrigsminister: Nato foretager sig intet

Udland For abonnenter

Juryen bedømmer det beskidte vasketøj fra filmstjerners ægteskab

Debat

Ikke kun på Herlufsholm: Konsekvenserne fra min egen hårde tid på kostskole