Hver fjerde landmand kan forsvinde: - Det vil være hul i hovedet for klimaet

Klima: I sin nytårstale annoncerede statsministeren, at vi i regeringens optik skal have en afgift på drivhusgassen CO2 i Danmark i 2022.

En afgift, der skal sikre, at dem, der sviner mest, betaler mest.

Forslaget har fået en varm modtagelse blandt regeringens støttepartier. Men i den borgerlige lejr er stemningen en anden. For selv om en CO2-afgift ifølge beregninger fra Det Økonomiske Råd er den absolut billigste måde at opnå 70 procents CO2-reduktion i 2030, rammer den skævt.

Mens man eksempelvis i hovedstadsområdet kan få tusindvis af nye job ud af en CO2-afgift, vil den koste arbejdspladser i landdistrikter og Vestdanmark, blandt andet fordi landbruget vil blive ramt hårdt.

En CO2-afgift på 1200 kroner pr. ton udledt CO2 kan eksempelvis koste hver fjerde landmand jobbet.

Og det er simpelthen ikke i orden, at prisen for at nå 2030-målene i så høj grad skal betales i de dele af Danmark, der i forvejen er udfordret på vækst og jobskabelse. Derudover vil CO2-udledningerne i høj grad ikke forsvinde, men blot flytte til udlandet. Det vurderer Marie Bjerre, der er klimaordfører for Venstre.

- Jeg oplever, at venstrefløjen har så travlt med at opnå den her 70-procents-målsætning, at man er ligeglad med, at arbejdspladser og CO2-udledning rykker til udlandet. Det er en form for klima-nationalisme, og den går ikke. Klimakampen er global, siger hun og tilføjer:

- Vi kommer ikke til at være med til at indføre en model, der betyder, at landbrug lukker ned i Danmark og flytter til udlandet. For det ville være hul i hovedet for klimaet ikke at have landbrugsproduktion i Danmark.

Og Venstre får overordnet opbakning fra både Dansk Folkeparti, Konservative og Nye Borgerlige: Det skal ikke være landbruget, der alene betaler prisen for, at Danmark opnår klimamålene i 2030. Hvordan man så undgår den situation, er de fire partier dog ikke helt enige om.

Mona Juul er klimaordfører for De Konservative. Overordnet set er hun positiv overfor en høj og ensartet CO2-afgift, også selv om den vil give en historisk stor omfordeling af det danske arbejdsmarked.

- Men vi vil ikke samtidig rive gulvtæppet væk under de virksomheder, der ikke kan eller kan nå at omstille sig. Det er for eksempel helt naturligt, at en kvægproduktion fører til større udledning end en servicevirksomhed.

Derfor er det vigtigt for Konservative, at de indtægter, som vil komme ind i statskassen fra en CO2-afgift, bliver tilbageført til virksomhederne på en måde, der sikrer både færre reduktioner og bedre betingelser for virksomhederne.

Og det er Marie Bjerre fra Venstre rørende enig i.

- En CO2-afgift er en meget mere effektiv vej til 2030-målene end tilskud og fradrag, og det er essentiel borgerlig klimapolitik: Det skal kunne betale sig at investere i det grønne. Men afgiften skal være en del af en samlet grøn skattereform, som øger incitamentet til grøn omstilling uden at eksempelvis dansk landbrug flytter til udlandet.

Bekymringen for, at udledninger og arbejdspladser blot flytter ud af Danmark, vinder genklang hos Dansk Folkepartis miljøordfører, René Christensen.

- Det her er ikke bare et skrækscenarie, for verden er lille, og jeg tror, klimaet hellere vil have, at der står 100 køer i Danmark, hvor der forskes og arbejdes på at reducere CO2-udledningen, end at de står et andet sted, siger han og tilføjer:

- Vi er enige om målet - der skal være mindre CO2-udledning, og vi har travlt. Men vi skal altså også finde de rette motivationsfaktorer, så virksomheder ikke blot flytter fra Danmark.

Hos Nye Borgerlige er der også en udbredt bekymring for, at arbejdspladser flytter til udlandet, hvis afgiftsskruen strammes i klimaets navn.

Peter Seir Christensen, der er klimaordfører for Nye Borgerlige, forklarer:

- Som udgangspunkt vil vi gerne have, at man gør tingene på den billigste måde, selv om vi ikke selv er med i klimaaftalen, der udstikker 70-procent-målet. Men der er andre hensyn, der skal tages. Man kan ikke bare udslette et erhverv eller lave en politik, der rammer helt skævt. Det er fuldstændig uacceptabelt, og det eneste, vi får ud af det, er at miste danske arbejdspladser, mens produktionen og udledningen flytter til udlandet.

Ifølge en vismandsrapport fra Det Miljøøkonomiske Råd vil det dog ikke være sådan, at hele den CO2-produktion fra landbruget, der forsvinder i Danmark, vil flytte til udlandet. Det anslås derimod, at to ud af tre ton CO2, som en afgift vil fjerne fra landbruget, vil være helt væk, og ikke blive udledt uden for Danmark. Det samme gælder fire ud af fem ton, hvis man ser på den fulde effekt på alle industrier.

Det fortæller Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand.

- De tal er beregnet ud fra en afgift på 1200 kroner pr. udledt kilo CO2 og en antagelse om, at alle lande uden for EU ikke fører en aktiv klimapolitik. For jo flere lande, der påtager sig en aktiv klimapolitik, jo mindre vil lækagen blive, siger han og tilføjer:

- Alt, hvad vi gør omkring klima, giver kun for alvor mening, hvis vi tror på, at resten af verden kommer med.