Annonce
Der er fuld damp på Frankrigs atomkraftværker, men priserne på energi er alligevel strøget i vejret, lige som det genkendes fra resten af Europa. Arkivfoto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Erhverv

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Imens danske politikere drøfter, om der er behov for støtte til borgernes skyhøje energiregninger, er andre europæiske lande for længst i gang. Her bruges milliardsummer på at skrotte afgifter, yde statsgaranterede banklån og skrue momsen på energi og fødevarer i bund.

Energi: Energipriserne får blodet til at rulle i årerne på danskerne, der pludselig ser de sparepenge, som hobede sig op under coronakrisen, blive plukket af energiselskaberne. Hvis man overhovedet har et budget, der kan rumme vinterens høje udgifter til elektricitet og gas.

Tirsdag indbød regeringen til drøftelser af, om staten skal komme de hårdest plagede borgere til undsætning, eller om det lille plaster på såret fra november skal række. Dengang vedtog man en varmepakke på 100 millioner kroner, som kommuner kan søge for at få dækket merudgifter til pensionister og kontanthjælpsmodtagere.

100 millioner kroner syner ikke af meget, når man sammenligner med andre lande i Europa. Her har statskasserne åbnet sig for at hjælpe borgerne og presse den stigende inflation ned.

Tag med på rundturen og få et overblik her:

1 Tyskland

Tyske forbrugere betaler de højeste elpriser i Europa (Danmark er på andenpladsen), og halvdelen af husstandene opvarmes med gas, især fra Rusland. Samtidig lægger Tysklands lynhurtige udfasning af egne atomkraftværker et langvarigt pres på energiforsyningen.

I september afviste myndighederne først at hjælpe forbrugerne igennem energikrisen, men endte alligevel med næsten at halvere den afgift på strøm, der skulle fremme den grønne omstilling. 

I sidste uge lød der nye toner fra den nye regering, der vil hjælpe de mest sårbare familier med deres varmeregninger. Engangsbetalinger til varmestøtte er endnu ikke udbetalt, selvom de er nævnt i den koalitionsaftale, der gjorde det muligt at danne regeringen. 

Til gengæld lover regeringen at slå hårdt ned på energiselskaber, der udnytter situationen, blandt andet ved at tilbyde ekstremt dyre el- og gaskontrakter til boligejere, der skifter bolig og skal starte på en ny kontrakt. 

2 Frankrig

I Frankrig er der præsidentvalg til april, og regeringen vil undgå at tabe stemmer på de høje energipriser. Ekkoet fra græsrodsbevægelsen De Gule Veste, der tidligere har skabt uro i gaderne og demonstreret mod energipriser, kan høres i det fjerne, så allerede i efteråret blev der indført ekstra energihjælp på 100 euro (750 kroner) til de fattigste familier. Nu skal der også lægges et loft over stigningen på gaspriser, som skal række til udgangen af 2022.

Desuden vil regeringen bremse prisstigningerne på elektricitet, så den maksimalt kan nå op på fire procent. Det vil koste statskassen et tab på knap 60 milliarder kroner. Endelig skal det statsejede energiselskab, Électricité de France (EDF), sælge billig strøm fra atomkraft til sine mindre konkurrenter for at holde priserne nede.

3 Norge

Den norske mindretalsregering har rullet et stort sikkerhedsnet ud under borgerne efter kraftige stigninger i energipriserne. 

Programmet er ad flere omgange udbygget og koster nu staten godt 10 milliarder danske kroner. Det omfatter blandt andet, at regeringen vil betale 80 procent af den del af elregningen, der overstiger 52 øre pr. kilowatt-time.

4 Sverige

Svenskerne får især strøm fra vandkraft, atomkraft og vindenergi, mens import af naturgas spiller en mindre rolle. Alligevel er energipriserne steget kraftigt, og i sidste uge afsatte regeringen 4,3 milliarder danske kroner til en hjælpepakke, der skal tage toppen af elregningen for december, januar og februar. Det skal hjælpe 1,8 millioner husstande, der har et elforbrug på mindst 2.000 kilowatt-timer om måneden.

5 Storbritannien

Den udskældte premierminister Boris Johnson og hans regering har indført hjælpeprogrammer for 4,5 milliarder kroner, der skal støtte udsatte familier med alt fra energiregninger til køb af mad og tøj. Der findes også en ordning, der udløser godtgørelser på 900-2.400 kroner til delvist at betale varmeregningen for fattige familier.

Desuden vil den britiske stat garantere for lån på milliarder af pund, der skal hjælpe energiselskaberne med at udjævne stigningen i energipriserne over de næste 5-10 år.

6 Polen

Inflationen i Polen nåede i december op på 8,6 procent og er den højeste i 21 år, og regeringen giver russiske gaspriser og EU’s klimakamp skylden. Fra februar til juli vil momsen på brændstof falde fra 23 procent til otte procent, mens afgiften på gas til opvarmning og madlavning fjernes helt. Det samme vil momsen på visse fødevarer.

Programmet vil koste staten 33 milliarder kroner og skal reducere inflationen med 1,5 procentpoint.

7 Italien

Den italienske regering har postet tæt på 40 milliarder kroner i bekæmpelse af inflation, der især af drevet af energipriserne. Momsen er sænket på gas og elektricitet, der ydes ekstra hjælp til udsatte familier, og borgerne får mulighed for at betale deres energiregninger i flere rater i hele 2022.

Endelig annoncerede den italienske erhvervsminister i sidste uge, at selskabsskatterne vil stige for energiselskaber, der har lukreret på de høje priser.

8 Belgien

Allerede i oktober valgte regeringen at give rabatter på energiregningen for 500.000 husstande, svarende til en udgift på 1,5 milliarder kroner frem til udgangen af marts. 

Dertil kommer en ekstra energi-check på 80 euro (600 kroner) til de hårdest trængte borgere.

9 Holland

Her vil regeringen skære i energiafgifterne for både familier og virksomheder for ca. 24 milliarder kroner i 2022. Desuden er der ekstra hjælp på vej til de mest udsatte familier.

10 Irland

I efteråret introducerede regeringen skatterabatter for opvarmning og elektricitet, og i december godkendte politikerne at bruge 1,6 milliarder kroner på en ekstraordinær 100 euro-check til alle private elkunder.

Kilder: Tænketanken Bruegel, Reuters, AP, Bloomberg, Financial Times, TV 2 og Ritzau

Forsiden netop nu
Danmark

Statsministeren mødte læserne: Se Mette Frederiksen forklare, hvorfor hun vil af med forsvarsforbeholdet

Danmark For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Danmark

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Indland

Elbiler dyster i Vestjylland om at nå længst på færrest kilowatt

Udland

Putin: Vi er klar til at drøfte korneksport fra Ukraine

Udland

Harpoon-missiler fra Danmark er nået frem til Ukraine

Ukraines forsvarsminister bekræfter lørdag på Facebook, at hans land er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

Indland For abonnenter

Forsker om velfærd: - Man belønner og anerkender folk for at give urealistiske løfter

Velfærd: Udfordringen er til at få øje på, i 2030 vil der mangle 44.000 ansatte i det offentlige, og flertallet vil mangle i kommunerne, med andre ord i blandt andet ældrepleje, skoler, børnehaver og vuggestuer.

Udland

Kvindelig festdeltager stoppede potentielt masseskyderi i USA

En kvindelig festdeltager stoppede et potentielt masseskyderi i USA, da hun denne uge trak sin pistol frem og skød mod en mand, der havde åbnet ild med en halvautomatisk riffel mod en større menneskemængde.

Danmark

Efter gentagne afvisninger: Skatteminister åbner døren for forbud mod spilreklamer

Danmark

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Debat

Debat: Identitetspolitisk galskab hos DR

Debat

3F om de manglende hænder: Ulven kommer - ikke

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Indland

Borgmester i Grønlands største kommune stopper efter boligsager

Indland

Overtændt publikum afbrød koncert: Jelling fortsætter som normalt

Debat

Debat: Vi skal gøre mere for at bekæmpe og forebygge ludomani