Annonce
Imens nogle brancher buldrer frem på et endnu højere niveau end før coronakrisen, er det svært at være en tvangslukket butik i et storcenter. Det betyder, at økonomien er ude af takt, påpeger nationalbankdirektør Lars Rohde i en frisk analyse. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Danmark

Hold på hat og briller: Dansk økonomi er som en vild tur i rutsjebanen

Nationalbankdirektør Lars Rohde har præsenteret sine forudsigelser for dansk økonomi. Stritter det i alle retninger, eller er det bare sådan, at en pandemi ser ud? Erhvervsredaktør Jens Bertelsen tager dig med rundt i onsdagens store analyse.

Nationaløkonomi: Dansk økonomi tager et langt større dyk end ventet. Samtidig er boligmarkedet rødglødende, men slet ikke som før finanskrisen. Og hele erhverv ligger øde, mens andre overgår hinanden med rekordresultater.

Fakta om dansk økonomi

Nationalbanken spår nu en mindre økonomisk vækst i Danmark i år. Bnp ventes at vokse 1,4 procent, efter at der i december blev spået en vækst på 2,9 procent.

Bnp, eller bruttonationalproduktet, er et udtryk for aktiviteten og størrelsen af et lands økonomi. Stigninger eller fald i bnp viser derfor, om økonomien vokser eller skrumper. Det vil sige, om vi bliver rigere eller fattigere.

Siden 1966 er Danmarks bnp gennemsnitligt vokset omkring 2 procent om året.

Kun i enkelte perioder har væksten været lav eller negativ. Senest væksten var negativ inden 2020, var under finanskrisen i 2008-2009. Den negative vækst på 4,9 procent i 2009 var den største nedtur i dansk økonomi siden Anden Verdenskrig.

/ritzau/

Billedet af den danske nationaløkonomi er en vanvittig størrelse. Den er præget af uvisheden om, hvordan og hvornår samfundet genåbner i takt med, at smittetallene falder og vaccineudrulningen ruller.

Nationalbankdirektør Lars Rohde havde med andre ord en masse på hjerte, da han onsdag fremlagde en frisk prognose for dansk økonomi. Men hvad betyder det for dig? Læs med her:

1 Boligfesten er okay

Nationalbanken forventer enorme prisstigninger på enfamiliehuse på 9,7 procent i 2021. Det er mere end tre gange højere, end hvad Nationalbanken forventede tilbage i december. En stor del af stigningerne er allerede sket, men Lars Rohde forventer fortsatte stigninger i 2022 og 2023. 

Nordea har regnet på tallene: Fremgangen svarer til, at en gennemsnitlig boligejer med et hus på 140 kvadratmeter til 2 millioner kroner vil få øget sin friværdi med 265.000 kroner frem mod 2023. Det er godt nyt for boligejerne, men mindre godt for dem, der skal ind på boligmarkedet.

Lyder det som en giftig boligboble? Ikke ifølge Lars Rohde, der ser markante forskelle fra finanskrisen, hvor folk købte huse i forventning om, at dyre huse ville stige endnu mere. I dag stiger huspriserne, fordi danskerne har store opsparinger, nyder godt af lave renter og i øvrigt har lært at sætte pris på en god hjemmebase under coronakrisen.

2 Dyk i økonomien

Coronanedlukningerne trækker ud, og det får nationalbankdirektør Lars Rohde til at halvere forventningerne til væksten i dansk økonomi i 2021. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Coronakrisen trækker ud, og endnu et kvartal - det, vi befinder os i nu - er lige til glemmebogen. Her i første kvartal forventer Nationalbanken, at det danske bruttonationalprodukt (bnp), altså vores samlede produktion, falder med op mod 4 procent.

Det skulle ifølge lærebøgerne udløse en selvforstærkende krise med fyringsrunder, investeringsstop og konkurser, der kunne lamme økonomien flere år ud i fremtiden. Men dette er ikke en normal finanskrise, og Nationalbanken forventer en hurtig opblomstring, når flere er vaccineret og samfundet kan genåbnes. Det understøttes af erfaringerne fra sidste sommer, hvor danskerne kastede om sig med sparepengene, da butikker og restauranter genåbnede efter måneders nedlukning.

Samlet forventer Nationalbanken en vækst i bnp på 1,4 procent i år. Det er en halvering i forhold til den seneste prognose fra december og skyldes den forlængede coronanedlukning. En vækst på 1,4 procent er efter sædvanlige forhold godkendt i Danmark, men ikke efter et 2020, hvor bnp faldt med 3,3 procent. Nationalbanken trøster med, at væksten til gengæld vil nå 4,5 procent i 2022, når der forhåbentlig er fuldstændigt styr på pandemien.

3 Det særlige K

Kriser og deres forløb kan antage mange former. Det spekulerede regeringen og økonomer allerede i, da coronakrisen var helt ny sidste forår. Hvis krisen var formet som bogstavet V, ville det betyde et hurtigt dyk og en lige så hurtig genrejsning. Det var det gode scenarie.

Krisen kunne også ligne et W, hvor økonomien dykker og rejser sig flere gange, og sådan kan man godt beskrive en virkelighed med flere runder af coronanedlukninger. Bogstavet L symboliserede en dyb krise, der forbliver dyb i lang tid. Det er det sidste, der må ske, og derfor har politikerne være rundhåndede med støtteordningerne.

Nationalbankdirektør Lars Rohde introducerer nu endnu et bogstav, K. Der afspejler en økonomi i flere hastigheder og vil genkendes af masser af erhvervsdrivende lige nu: Supermarkederne, it-branchen og byggebranchen buldrer frem på et endnu højere niveau end før coronakrisen. Til gengæld går det fuldstændigt ned af bakke for oplevelsesindustrien med rejsebureauer, hoteller, restauranter og forlystelsesparker. Det samme gælder de mange små serviceerhverv som frisører, fitnesscentre og butikkerne i storcentrene, der er tvangslukket.

Lars Rohde bruger udtrykket, at ”økonomien er ude af takt”, og det er svært at håndtere for politikerne. De vil gerne hjælpe erhvervslivet, men kun dem, der reelt er i nød. Det lykkes bestemt ikke lige nu, hvis man spørger de erhvervsorganisationer, der kæmper for de hårdest ramte brancher.

4 Håb for beskæftigelsen

Nedlukningen af samfundet i marts sidste år udløste et chok på arbejdsmarkedet, og i løbet af de første to måneder steg ledigheden med over 50.000 personer. Det lysnede hurtigt, da samfundet gradvist blev genåbnet, og i november var godt to tredjedele af den tabte beskæftigelse hentet hjem igen.

Mange fandt ganske vist et job i den offentlige sektor, så i december lå den private beskæftigelse stadig 40.000 personer lavere end før coronakrisen. Hvordan ser det så ud i år? Selvom stemningen i de hårdest ramte brancher er dyster, er ledigheden i januar og februar ”kun” steget med 10.000 personer. Lars Rohde forklarer, at mange job forsvandt umiddelbart efter nedlukningen i marts sidste år, og det samme job kan jo kun nedlægges én gang.

Men der er også optimisme at spore. Modsat sidste forår, hvor vi kendte meget lidt til covid-19 og dens egenskaber, ser vi nu vaccinerne ankomme og tænde et tydeligt lys for enden af tunnelen. Derfor holder arbejdsgiverne fast i de ansatte, hvis det overhovedet kan lade sig gøre - godt hjulpet af lønkompensation fra staten. Ifølge Lars Rohdes ser det ud til, at beskæftigelsen er helt genoprettet allerede i løbet af næste år.

5 Advarslerne

Det er altså hverken boligpriser, et dyk i bnp eller arbejdsløsheden, der bekymrer Nationalbanken lige nu. Til gengæld håber Lars Rohde, at politikerne har modet til at afskaffe de mange støtteordninger, så snart samfundet genåbnes. Dels er ordningerne meget dyre for statskassen, dels kan de holde liv i usunde virksomheder, så nye og mere konkurrencedygtige virksomheder holdes nede.

Nationalbanken foreslår også at afskaffe den såkaldte boligjobordning, der giver forbrugerne fradrag for en række håndværks- og serviceydelser. Lige præcis byggebranchen er overhovedet ikke kriseramt. Her leder man forgæves efter arbejdskraft, og priserne på byggematerialer stiger.

Lars Rohde advarer i det hele taget imod, at man giver en bred støtte til erhvervslivet, imens visse brancher er lukket ned. De får ingen gavn af gaveregnen, og de åbne virksomheder ser ikke ud til at have behov for hjælp. Til gengæld kan forbrugernes store opsparinger - og udsigten til endnu flere feriepenge inden påske - udløse det opsving, alle håber på.

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark

Dall: Tag valgtesten og test dig i valgstemning

Danmark For abonnenter

Veninden om dronning Margrethe: 'Prins Henrik var syg i meget længere tid, end man ved. Det blev nogle rigtig hårde år for hende. Men hun beklagede sig aldrig'

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Podcasts

Lyt: Anette Hoffmann var mæt af håndbold efter OL-guld 3:4

Kultur For abonnenter

Regent i snart 50 år: Fra skrøbelig prinsesse til stærk monark

Debat

Midt i en ferietid: Tyske køtilbud - på godt og ondt

Danmark

Kommunalpolitik har masser af partihop - med tilhørende højt støjniveau

Partihop: Kommunalpolitikere har tradition for at være noget mere troløse over for deres partier end landspolitikerne er. Alligevel ommøblerer  kommunal- og valgforsker Roger Buch rynkerne i pandebrasken en ekstra gang, når talen falder på byrådene i Tønder og i Aarhus.

Debat

Debat: Jobcentrene er prygelknabe for politisk misrøgt

Vi betaler en relativt stor del af vores indtægt til fælleskassen, og selvfølgelig skal vi debattere, om vi bruger pengene fornuftigt. Det gælder også i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Det er også helt fair, at vi debatterer, om de offentligt ansatte gør deres arbejde godt. Det gælder også de ansatte på de kommunale jobcentre og i diverse tilbud. Det skal bare ske på en ordentlig måde. Desværre er det på ingen måde tilfældet, når det handler om beskæftigelsesindsatsen.

Danmark For abonnenter

Dansk fregat skal holde piraterne væk

Pirateri: Esbern Snare var en magtfuld stormand i den kendte Hvide-slægt. Han førte korstog og udkæmpede blodige slag for over 800 år siden.

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Danmark For abonnenter

Alec Baldwin dræber kvinde i filmulykke

Debat

Debat: Danske fiskere skal have kompensation for brexit nu

Danmark

Giftstoffer fra Forsvarets flyvestationer spreder sig: Politikere kritiserer kommuner for svigtende tilsyn

Danmark

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

Erhverv For abonnenter

Rekordhøje energipriser sender stor ekstraregning til danskerne

Kultur

Transkønnet danserinde har hovedrollen i forestilling om verdens første kønsskifteoperation

Debat For abonnenter

Meningsmager Marianne Lyngby Pedersen om at blive censureret på nettet: Ingen bare baller og våben her