Annonce
Hjernen er overraskende foranderlig. Det er muligt at skabe nye forbindelser mellem neuronerne, og det kan være det, som sker under et trip - lidt som hvis man giver en gammeldags pladespiller et skub, når pickuppen har sat sig fast i en rille på LP’en. Det passer også med, at dem, der har været på et trip, jævnligt beretter om en fornemmelse af at være en del af noget større og føle en stor kærlighed til hele universet. På billedet de tørrede psilocybin-svampe. Foto: Kirchherr/Stockfood/Ritzau Scanpix
Kultur

Hjerneforskere sender patienter på syretrip

Nyt studie bekræfter de senere års forskning, som viser, at psykedeliske stoffer under de rette omstændigheder kan hjælpe patienter med svær depression, angst og andre psykiske lidelser - især i de tilfælde, hvor antidepressiv medicin ingen virkning har.

Forskning: Da Kirk Rutter i 2015 ankom til Hammersmith Hospital i London, havde han været ramt af depressioner i en årrække - en tilstand, der i 2011 blev yderligere forværret som følge af hans mors død, et forlist forhold og en trafikulykke. Det føltes, som om hans hjerne var fanget i kviksand og konstant mindede ham om alt det negative.

- ”Alt, hvad jeg gør, går skævt”. Det troede jeg faktisk på, fortæller han til det videnskabelige tidsskrift Nature.

Forskellige typer antidepressiv medicin havde ikke gjort en forskel - ud over bivirkningerne - så han havde sagt ja til at deltage i et forsøg. Efter en grundig samtale med læger og psykologer og en skanning af hans hjerne blev han ledt ind i et rum med dæmpet lys og musik, hvor en af psykologerne sad parat. En af lægerne gav ham to piller med psilocybin, som er det stof i bestemte svampearter, der sender dem, der indtager det, på et psykedelisk trip.

For Kirk Rutter betød det et farverigt møde med indiske tekster og smykkeklædte figurer, mens hans hjerne gik i gang med at bearbejde de negative tanker, der hidtil havde fastholdt ham i depressionens favntag. Trippet blev kombineret med samtaleterapi, hvilket gav ham mulighed for at gøre op med den sorg, han havde båret rundt på uden at kunne give slip.

En uges tid efter var han en tur i byen med nogle venner og kunne mærke strejf af optimisme og åbenhed i forhold til verden.

- Det føltes, som om nogen havde åbnet et vindue ind til et indelukket rum, beretter han.

Kirk Rutter er langt fra den eneste patient, som har oplevet bedring efter at have indtaget psilocybin. I de senere år har forskere i USA og Europa gennemført en lang række forsøg med stoffet, og forleden kom så et foreløbigt resultat fra medicinalvirksomheden Compass Pathways om det hidtil mest omfattende studie af effekten på patienter med depression, hvor antidepressiv medicin har vist sig virkningsløs. Forsøget havde 233 deltagere, og 29,1 procent af dem, der fik den højeste dosis, var i bedring tre uger efter trippet, mens det kun gjaldt for 7,6 procent af dem, der fik den laveste dosis.

- 29,1 procent lyder måske ikke af så meget, men man skal tænke på, at der er tale om mennesker, der ikke har kunnet få hjælp på nogen anden måde, siger Martin Korsbak Madsen, som er læge og forsker på Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, hvor man undersøger, hvordan psilocybin påvirker hjernen.

Krig mod stoffer

For de fleste leder ”magiske svampe” nok tankerne hen på 1960’erne og hippiernes drøm om et helt andet samfund, men faktisk blev der allerede dengang gennemført en lang række studier af både svampe og LSD som medicin mod psykiske lidelser - også i Danmark.

På Frederiksberg Hospital gennemførtes en række berygtede eksperimenter, hvor mere end 400 patienter fik meget høje doser LSD uden at vide det. En del blev låst inde i kælderrum eller bæltefikseret og gik igennem skrækindjagende trip helt alene - en oplevelse, de havde til fælles med forsøgspersoner andre steder i verden. Samtidig kunne medierne bringe historier om unge, der under et trip var hoppet ud ad vinduer fra stor højde, og da stemningen vendte sig mod ungdomsoprøret, og den amerikanske præsident Richard Nixon i 1971 erklærede krig mod stoffer, blev de psykedeliske stoffer klassificeret sammen med kokain og heroin, hvilket satte en stopper for forskningen.

Men nu har de altså fået en renæssance rundt om i laboratorier og klinikker.

- Lidelser som depression og angst er blevet folkesygdomme, der for den enkelte kan være nærmest invaliderende, siger Martin Korsbak Madsen, der også peger på, at sygdommene har store omkostninger for samfundet i form af behandling og udgifter i forbindelse med de sociale problemer, lidelserne kan medføre.

Dybt ind i hjernen

For at forstå hvorfor psilocybin kan få afgørende betydning for de hårdest ramte patienter, skal vi dybt ind i hjernen. Menneskets hjerne består af nerveceller, neuroner, der kommunikerer med hinanden og gør os i stand til at bevæge os, fordøje vores mad, huske, føle kærlighed og alt muligt andet. Kommunikationen foregår kemisk ved hjælp af molekyler, der kaldes neurotransmittere, som frigøres fra én celle og binder sig til en anden på særlige receptorer som en nøgle i en lås. Et af stofferne er serotonin, der blandt andet kan fremkalde en fornemmelse af velvære og lykke og også har med opfattelse af omverdenen at gøre, og man ved, at niveauet af netop serotonin er lavt hos mennesker, der lider af depression eller angst.

- Når vi har haft forsøgspersoner i skanneren, kan vi se en markant sammenhæng mellem, hvor meget psilocybin der er i blodet, hvor meget hjernens serotonin-2A-receptorer stimuleres, og hvor kraftige de psykedeliske effekter opleves, forklarer Martin Korsbak Madsen.

Det er en virkning, som David Erritzøe har oplevet på nærmeste hold. Han er overlæge, ph.d. og leder af Center for Psychedelic Research ved Imperial College i London og var i 2016 med til at gennemføre det første forsøg med psilocybin til mennesker med depression, siden forskningen blev skrinlagt i 1971.

- Resultatet var meget lovende. Det viste sig, at en enkelt intervention med fuld dosis psilocybin hos behandlingsresistente patienter førte til markante forbedringer, forklarer han.

Siden har han og mange andre forskere rundt om i verden lavet flere studier, og de bekræfter i lighed med resultaterne fra Compass Pathways, at stoffet fra de ”magiske svampe” ikke alene formår at sende hippier på et trip, men også kan gøre en livsvigtig forskel for de mennesker, der er hårdest ramt af depression.

Der er endda også meget, der tyder på, at behandlingsformen kan hjælpe på angst, afhængighed og spiseforstyrrelser.

Adskiller sig markant

Behandlingen med psilocybin adskiller sig markant fra antidepressiv medicin. Hvor patienter kan være på sidstnævnte i årevis og ofte melder om bivirkninger som vægtøgning, manglende sexlyst og en fornemmelse af at leve i en osteklokke, skal psilocybin kun indtages en enkelt gang - eller med lange mellemrum - for at patienten oplever en effekt.

Og det er faktisk ikke alene stoffet psilocybin i sig selv, der er afgørende, men i høj grad også de oplevelser og de forandringer i hjernen, det åbner sig, når patienter tripper og sideløbende modtager terapi sammen med de tilknyttede psykologer.

David Erritzøe fortæller, at man ved hjælp af skanninger kan se, at aktiviteten i hjernen forandrer sig, og at det kan betyde, at der løsnes op for deres tankemønstre.

- Ved psykisk lidelse kan der være nogle indgroede modeller, som er negative og rigide - for eksempel opfattelsen af en selv: Jeg er ikke god nok, og ingen kan lide mig. Selv om det er urealistisk, så bliver alt presset ind i den model i hjernen, forklarer han.

Vi ved allerede i dag, at hjernen er overraskende foranderlig. Det er muligt at skabe nye forbindelser mellem neuronerne, og det kan være det, som sker under et trip - lidt som hvis man giver en gammeldags pladespiller et skub, når pickuppen har sat sig fast i en rille på LP’en. Det passer også med, at dem, der har været på et trip, jævnligt beretter om en fornemmelse af at være en del af noget større og føle en stor kærlighed til hele universet.

- Det giver også god mening, for hvordan kan det ellers være, at der stadig er effekter hos patienterne, når stoffet ikke længere er til stede i kroppen eller hjernen længere?, spørger David Erritzøe retorisk.

Mirakelkur - for nogle

Brugen af psilocybin er i en del medier og af fortalere i forskellige new age-miljøer blevet udnævnt som en mirakelkur, men som i så mange andre situationer vokser træerne ikke ind i himlen.

For det første er der endnu et stykke vej fra forsøgene på Rigshospitalet, Imperial College og andre steder til en standardbehandling. Indtil videre er forsøgspersonerne fundet efter grundige samtaler, stoffet indtages under helt særlige forhold, og det kombineres med terapi. Det er altså mere omfattende end blot at tage et par piller dagligt, og det kan have betydning for, hvor mange man kan i fremtiden kan tilbyde denne form for behandling.

For det andet viser de større forsøg som det fra Compass Pathways, at det ikke er alle patienter, der har gavn af stoffet. I det nævnte studie udviste et antal patienter endda selvmordsadfærd - om end man endnu ikke ved, om det skyldtes behandlingen eller den svære depression, de lider af.

- Jeg vil sige det sådan, at selvom psilocybin ikke ser ud til at virke for alle, kan det være en mirakelkur for nogle, især blandt dem, der er allerhårdest ramt af depression, men det vil være ét blandt flere værktøjer i værktøjskassen, siger Martin Korsbak Madsen, der vurderer, at vi vil se konkrete behandlingstilbud senest inden for de næste 5-10 år.

Det vil uden tvivl glæde britiske Kirk Rutter, hvis depression ikke er vendt tilbage i de fem år, der er gået, siden han medvirkede i forsøget i London.

Flere lovende stoffer

Det er ikke kun svampe, der har forskernes opmærksomhed, når det gælder behandling af psykiske lidelser. Her er tre andre:

  1. LSD påvirker hjernen på en måde, der minder om serotonin og påvirker blandt andet områder, der styrer vores bevidsthed og vores følelser. Under trippet oplever folk ofte en opløsning af selvet, og det får forskerne til at se stoffet som en måde at bryde negative tankemønstre på hos patienter med angst og depression.
  2. MDMA - det, som i nattelivet er kendt som ecstasy - udløser en flod af neurotransmittere i hjernen, herunder serotonin. Stoffet mindsker aktiviteten i amygdala, som blandt andet har med frygt og hukommelse at gøre. Den effekt har vist sig at være gavnlig for patienter, der lider af posttraumatisk stress efter eksempelvis krigsdeltagelse eller tortur.
  3. Ketamin er egentlig et bedøvelsesmiddel, men forskning har vist, at stoffet også kan fremme dannelsen af nye forbindelser mellem neuronerne i hjernen gennem påvirkning af neurotransmitteren glutamat. Evnen til at forandre hjernen er central for behandlingen af psykiske lidelser.

Eksperterne advarer kraftigt imod at eksperimentere med psykedeliske stoffer selv.

- Stofferne er enormt potente, og selv om de ser sikre ud anvendt på den rigtige måde, er der mennesker, som kommer meget galt af sted, når de anvender dem på egen hånd, siger læge og forsker på Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, Martin Korsbak Madsen.

Resultatet var meget lovende. Det viste sig, at en enkelt intervention med fuld dosis psilocybin hos behandlingsresistente patienter førte til markante forbedringer.

David Erritzøe, overlæge, ph.d. og leder af Center for Psychedelic Research ved Imperial College i London
Forsiden netop nu
Danmark

Antallet af coronasmittede sætter rekord: Statsministeriet indkalder til pressemøde

Danmark

Topchef afviser ansvar i sag om brændstof til Syrien

Danmark

Susanne mistede sin mor og lillebror, da et fly ramte familiens hus: - Vorherre og jeg er ikke på talefod

Sport

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Indland

Skærper flyrejserestriktioner for to byer: Test eller bøde

Udland

Etiopiens regeringshær hævder at vinde terræn fra TPLF

Erhverv

Udbud af Thor Havvindmøllepark er nu afgjort ved lodtrækning

Det bliver selskabet Thor Windfarm I/S, der vinder udbuddet om at anlægge og drive den kommende Thor Havvindmøllepark ud for Thorsminde. Det oplyser Klima-, Energi og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Danmark For abonnenter

USA's abortmodstandere vejrer morgenluft og vil ændre 50 års fri abort

USA: USA's højesteret går nu i gang med at vurdere en lov fra staten Mississippi. Den kan få vidtrækkende konsekvenser for alle i USA.

Danmark For abonnenter

Partijura slår skår i DF-duoen Messerschmidt og Kofods formandsdrømme

DF-formand: Selv om Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, gerne slår sig op på at være en nidkær jurist, har han og partifællen Peter Kofod begået, hvad politisk kommentator Hans Engell kalder en stor fodfejl.

Danmark

DF-profil: Messerschmidt bør trække sig som næstformand

Danmark

Moderselskab i sag om brændstof til Syrien: Tjente ikke på det

Danmark

Selv om du er 'uskyldig til det modsatte er bevist', kan du havne bag tremmer i årevis - uden dom

Danmark For abonnenter

Amalie har sagt op og vil væk fra sygeplejen: - Det er hele min identitet, der er krakeleret

Danmark

Skuddrab på uskyldig mand under bandekonflikt: Først 26 måneder efter kommer sagen for retten

Erhverv

Familieejede Jesperhus er blevet solgt til nye ejere

Kultur For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste tv-julekalendere

Debat

Kronik: Da provinsen fik sine egne museer