Annonce
Hvor tæt må vindmøllerne og solcellerne komme på dig? Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Danmark

Se kortet: Så tæt står vindmøllerne i landets kommuner

Det er vidt forskelligt, hvor tæt vindmøllerne står i de danske kommuner. Særligt langs vestkysten står møllerne tæt, mens der er få på Nordsjælland. Men kommuner med flest landvindmøller har ikke nødvendigvis flest utilfredse naboer. For nabotilfredsheden afhænger ikke kun af, hvor mange mølle- og solcelleparker, man kan se fra vinduet, men også af, hvem der ejer og bestemmer over dem.

Klima: Danmark skal have fire gange mere grøn strømproduktion til lands inden 2030, hvis man skal tro regeringens reformudspil, Danmark kan mere II.

Men hvor skal de mange nye solceller og vindmøller være, og hvordan kan man få naboerne til de store projekter til at sluge den?

For borgmester i Thisted Kommune Niels Jørgen Pedersen (V) handler det hele om magt og penge. For selv om netop hans kommune har den højeste vindmølletæthed i Danmark, vurderer han, at de fleste thyboer faktisk er glade for møllerne i landskabet.

- Der er mange thyboer, der er medejere af de her vindmøller. Skal vi lykkes med det her, mener jeg, at vi er nødt til at eje vindmøllerne – og solcellemarkene – i fællesskab. Det nytter ikke noget, at det er andre byer mod øst eller kapitalfonde, der ejer møllerne her, siger borgmesteren.

Niels Jørgen Pedersen får opbakning fra Kristian Borch, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og i mange år har beskæftiget sig med, hvordan man kan undgå, at borgermodstand bremser den grønne omstilling af energisektoren.

- De fleste mennesker har ikke et problem med at få en vindmølle eller en solcellepark i nærheden af deres hjem, men man har et problem med at det ikke er en beslutning, der bliver taget lokalt. Som mange i Vestjylland udtrykker det, sidder der nogle smarte forretningsfolk et sted og propper pengene fra projektet i bagagerummet på deres Tesla for så at køre hjem til storbyen igen.

Kommunerne skal se lyset

Utilfredsheden med vindmøller kaldes ofte Nimby – not in my backyard, eller på dansk: Ikke i min baghave, og er et udtryk, der omfavner, at selv om de fleste støtter op om den grønne omstilling, så er vindmøller og solceller ikke noget, man ønsker i sin egen baghave. Men Kristian Borch mener, at udtrykket bliver misbrugt.

- Mange kobler Nimby på, hver eneste gang en ny vindmølle eller solcellemark bliver diskuteret. Det narrativ er simpelthen en misforståelse. For der er ikke den store modstand mod vindmøller ude vestpå, i Thisted, Lemvig og Ringkøbing-Skjern, hvor der ellers er mange møller. For de kommuner er relativt gode til at inddrage borgerne. Men i mange andre kommuner er det noget helt andet, fortæller Kristian Borch.

Der er altså ikke nødvendigvis en sammenhæng i, hvor mange vindmøller og solcellemarker, man har i et lokalområde, og hvor tilfredse borgerne i området er med det. For borgerprotesterne opstår primært, hvis processen omkring projektet gribes forkert an, så man lokalt hverken har magt over processen eller en økonomisk fordel af projektet.

- Hvis man starter med at udvælge et sted, og så ringe til den relevante landmand og laver en plan, man så sender ind til godkendelse i kommunen - så er der en hel masse borgere, der ikke har hørt noget, som så bliver vrede, for de kan jo godt se, at de ikke får meget at sige, siger Kristian Borch og tilføjer.

- Af en eller anden grund er mange kommuner berøringsangste i forhold til at gå ud og tale med deres borgere. Men borgerinddragelse er en stor del af svaret på det her. Og en ting er, at Klima-, Energi og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen ikke har gennemskuet det, men mange kommuner har heller ikke set lyset endnu.

En lokal pengeregn

Lyset, som Kristian Borch henviser til, er et andet ord for penge. For ifølge forskeren er der rigtig mange penge at tjene for kommunerne, hvis de lader den grønne strømproduktion flytte ind på den rigtige måde.

Grøn strøm på land er en god businesscase, som kun er blevet bedre de seneste år. Og derfor peger vi på, at det giver mening at give en større del af den gevinst til naboer, lokalsamfund og kommune.

Karsten Capion, Concito

Penge, som sikkert vil varme godt i de ofte fattige landkommuner, som langt hen ad vejen faktisk har nogle af de bedste forhold til at blive storleverandører at grøn strøm.

Karsten Capion, der er seniorrådgiver ved den grønne tænketank Concito, mener, at den lokale opbakning bedst kan sikres ved at omfordele overskuddet mere hensigtsmæssigt end man gør i dag.

- Grøn strøm på land er en god businesscase, som kun er blevet bedre de seneste år. Og derfor peger vi på, at det giver mening at give en større del af den gevinst til naboer, lokalsamfund og kommune, siger han.

Derfor foreslår Concito, at man udvider den ordning, der allerede i dag kompenserer de nærmeste naboer til vindmølle- og solcelleparker.

- Modellen er fin, men den skal udvides, så der bliver taget høje for, hvor mange møller og solceller, man bor i nærheden af. Det vil betyde en større økonomisk fordel til naboer, fortæller Karsten Capion.

Man skal starte med at se borgerne som mennesker, der godt kan tænke selv.

Kristian Borch, AAU

Hvis Concitos forslag kom ind i varmen, ville det reelt betyde, at mange ikke længere blot ville blive kompenseret, men ligefrem belønnet, hvis de fik en vindmøllepark som nabo. Der kunne endda opstå noget, der næsten kan kaldes omvendt Nimby, vurderer Karsten Capion.

- Visse huse vil ligefrem kunne stige i værdi, hvis vi fik en mere rimelig fordeling af overskuddet fra den grønne energiproduktion.

Start ikke med prikker på et kort

Mere rimeligt, det skal det i hvert fald være, hvis regeringen skal i mål med deres ambition om fire gange mere grøn strøm inden 2030. Det vurderer Kristian Borch, der dog hellere ser at politikerne vender hele processen på hovedet frem for at udvide og justere de kompensationsordninger, der allerede findes i dag.

For alene det, at man tænker i kompensation frem for at tænke vedvarende energiprojekter som noget, der kan skabe lokal værdi, er problematisk.

- Man skal starte med at se borgerne som mennesker, der godt kan tænke selv. Sådan er lovgivningen ikke nu, den er på teknologiens præmisser og promoverer ikke lokal forankring, siger han og tilføjer:

- Og desværre bliver jeg ikke beroliget af at læse regeringens nye grønne reformudspil. Regeringen ønsker hurtigere sagsbehandling og bedre balance i miljøreguleringen, hvilket godt kunne tolkes sådan, at borgernes adgang til at klage skal begrænses, og miljøet skal betale en højere pris. Og ikke at borgerne i højere grad skal inddrages.

Borgmesteren i Thisted er helt på linje med forskeren: De grønne projekter skal have lokalt ejerskab. Spørger man Niels Jørgen Pedersen (V), hvad hans råd er til andre kommuner, som endnu er langt bagud i forhold til at producere grøn strøm, lyder det således.

- For det første vil jeg anbefale det lokale ejerskab, så projekterne er forankret både økonomisk og politisk lokalt, så er man rigtig godt på vej. Og så skal man starte med at tale med borgerne om, hvad det er for nogle udfordringer, der skal løses – ikke starte med at sætte nogle prikker på et kort, slutter han.

Forsiden netop nu
Danmark

Se med her: Statsministeren svarer på læsernes spørgsmål op til folkeafstemningen

Danmark For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Danmark

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Udland

Forskere: Rusland stopper næppe med fremskridt i Donbas

Udland

Harpoon-missiler fra Danmark er nået frem til Ukraine

Ukraines forsvarsminister bekræfter lørdag på Facebook, at hans land er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

Indland For abonnenter

Forsker om velfærd: - Man belønner og anerkender folk for at give urealistiske løfter

Velfærd: Udfordringen er til at få øje på, i 2030 vil der mangle 44.000 ansatte i det offentlige, og flertallet vil mangle i kommunerne, med andre ord i blandt andet ældrepleje, skoler, børnehaver og vuggestuer.

Udland

Kvindelig festdeltager stoppede potentielt masseskyderi i USA

En kvindelig festdeltager stoppede et potentielt masseskyderi i USA, da hun denne uge trak sin pistol frem og skød mod en mand, der havde åbnet ild med en halvautomatisk riffel mod en større menneskemængde.

Danmark

Efter gentagne afvisninger: Skatteminister åbner døren for forbud mod spilreklamer

Danmark

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Debat

Debat: Identitetspolitisk galskab hos DR

Debat

3F om de manglende hænder: Ulven kommer - ikke

Danmark

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Indland

Borgmester: Letbane skal forhindre at Odense sander til i biler

Indland

Overtændt publikum afbrød koncert: Jelling fortsætter som normalt

Debat

Debat: Vi skal gøre mere for at bekæmpe og forebygge ludomani