Annonce
67-årige Hans Bisgaard har i mange år levet med smerter i sin højre skulder, som er ramt af leddegigt. Sidste år blev han indkaldt til operation for at få skulderen skiftet ud med en protese. Men på grund af lang ventetid, som han har udnyttet hos en fysioterapeut, kan han måske beholde sin skulder. Pressefoto: Copsac
Danmark

Hans' skulder skal alligevel ikke skæres af: Derfor vil læger ændre behandlingsgarantien

67-årige Hans Bisgaard skulle egentlig opereres i skulderen, men mens han ventede på at komme under kniven, fik skulderen det bedre. Det er et godt eksempel på, at nogle operationer kan undgås, hvis man ser tiden an. Det mener Dansk Ortopædisk Selskab og Lægeforeningen, der derfor advokerer for at nuancere behandlingsgarantien. Så ville man også kunne prioritere de mest behandlingskrævende patienter, lyder det.

Behandlingsgaranti: Siden han var ung, har nu 67-årige Hans Bisgaard lidt af reumatoid artritis - bedre kendt som leddegigt. I mange år har han særligt døjet med gigten i sin højre skulder i en sådan grad, at han ikke har kunnet bruge den på grund af smerter. Det blev hverdag for ham, at han om dagen ikke selv kunne tage sin jakke på og at han om natten vågnede af smerter.

- Jeg har taget smertestillende i kilovis, fortæller han.

I oktober sidste år nåede han frem til sammen med manden, han kalder Danmarks bedste skulderkirurg Bo Sanderhoff Olsen, at han skulle have udskiftet sin skulder med en protese. Men ventetiden på operationen var lang.

Siden har det dog vist sig, at den lange ventetid måske i sidste ende er blevet redningen for Hans Bisgaards skulder.

- Tilbage i oktober, da ortopædkirurgen havde foreslået en skulderoperation, tænkte jeg, at det måske kunne være godt at styrke musklerne før operationen og ikke kun efter. Siden da har jeg derfor gået hos en storartet fysioterapeut, som har trænet min skulder. Og det har langsomt gjort, at jeg ikke længere har så ondt som tidligere, fortæller han.

Måske kan han derfor helt undgå at få skåret sin skulder af og erstattet med en protese. I sidste uge aftalte han i hvert fald med kirurgen, at operationen skulle udsættes på ubestemt tid.

Ny version af behandlingsgarantien

Ortopædkirurgen Bo Sanderhoff Olsen er både overlæge, professor og afgående formand for Dansk Ortopædisk Selskab, DOS. Ifølge ham er Hans Bisgaards situation et eksempel på noget, han nogle gange ser i sit arbejde; at patienter oplever bedring efter indkaldelse til operation.

Kirurgi er et tveægget sværd. Ting kan også gå galt med kirurgi, så derfor skal alt andet være prøvet, inden man når dertil.

Bo Sanderhoff Olsen, ortopædkirurg og afgående formand for Dansk Ortopædisk Selskab

Dermed er sagen også et eksempel på årsagen til, at DOS ønsker sig en ny version af behandlingsgarantien, en mere nuanceret behandlingsgaranti, der ikke skærer alle patienter over én kam, men som tager hensyn til den enkeltes behov.

- Gigtpatienter har fluktuerende forløb. I perioder har de voldsomme forværringer og i perioder forbedringer. I DOS er vi ikke tilhængere af behandlingsgarantien på en måned. Der er ting som kræft og andre alvorlige sygdomme, som er vigtige at få hurtigt behandlet. Men for eksempelvis at få indsat proteser, er det altid sundt at se tiden an. Situationen kan ændre sig. Derfor er vi i DOS ikke tilhængere af en overall behandlingsgaranti, der skal være en nuanceret behandlingsgaranti, siger Bo Sanderhoff Olsen.

Hvor nogle oplever bedring i ventetiden, ombestemmer andre sig og beslutter sig for at leve med det, hvilket for nogle også vil være det bedste, mener Bo Sanderhoff Olsen.

- Kirurgi er et tveægget sværd. Ting kan også gå galt med kirurgi, så derfor skal alt andet være prøvet, inden man når dertil, siger han.

Derfor kan en længere behandlingsgaranti for visse typer af operationer ifølge Bo Sanderhoff Olsen være en fordel, fordi man blandt andet vil kunne undgå nogle operationer.

Hensyn til den enkelte

Også hos Lægeforeningen er man fortaler for en ny model af garantien.

- Lægeforeningen har længe arbejdet for, at vi fik en mere differentieret behandlingsgaranti, som tog højde for, at selv to patienter, der begge skal have opereret for eksempel knæ, kan være forskellige. Måske har den ene mere ondt end den anden. Vi så gerne en differentieret behandlingsgaranti, hvor man tog højde for den enkelte patient og sygdom. På denne måde kunne man prioritere de mest syge patienter højest, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Hun hører også om patienter, der skal have foretaget en ortopædkirurgisk operation, som oplever bedring under ventetiden. Det samme gælder dog ikke nødvendigvis for andre typer operationer.

Jeg tror, man skulle begynde at efterleve retningslinjerne, for så ville vi slet ikke have den her diskussion.

Mette Bryde Lind, administrerende direktør, Gigtforeningen

Hvor DOS lægger op til en behandlingsgaranti på op til tre måneder, ser Lægeforeningen gerne en på op til to måneder for ikke-akutte operationer.

- Vi synes, det giver mening, at man fagligt vurderer, hvilke patienter der har det største behov først. Meningen med differentieret behandlingsgaranti er dybest set at lade tiden komme nogle til gode - både i forhold til, at nogle har det lidt værre end andre og måske bør behandles først, men også så nogle kan blive observeret for en stund i forhold til, om der kommer en bedring, siger Camilla Rathcke.

Forslaget går ikke ud på at afskære nogen fra behandling, slår hun fast. Det handler om fleksibilitet.

- Det er også en nødvendig prioritering i et sundhedsvæsen, som ikke har kapacitet nok til alle de mange patienter og opgaver, der skal løses. Derfor skal vi kunne sætte de mest syge patienter først. Og det kan vi bedre med en model, der er en smule mere fleksibel end den fastlåste model, der er i dag, siger Lægeforeningens formand.

Prøv en anden behandling før kniven

I Gigtforeningen svarer administrerende direktør Mette Bryde Lind hurtigt nej til, om foreningen bakker op om at justere på behandlingsgarantien i retning af, hvad lægerne foreslår.

- Behandlingsgarantien er en patientrettighed, der skal fastholdes i den form, den har nu. Der ligger faglige og kliniske retningslinjer for, at patienterne skal have prøvet for eksempel fysioterapi og træning, før en operation kan komme på tale, siger hun.

Hun henviser til en undersøgelse fra 2018, hvor mere end 500 patienter med slidgigt, der var henvist til en knæoperation på Hvidovre Hospital, blev spurgt, om de havde forsøgt sig med andre behandlingsmuligheder som fysioterapi, træning, vægttab og patientuddannelse, inden de blev henvist.

Her viste det sig, at to tredjedele af patienterne blev henvist til ortopædkirurgerne af deres praktiserende læge, inden andre behandlingsmuligheder var afprøvet.

- Det er jo fatalt, når der i de kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen står, at det andet skal afprøves, før man begynder at sende folk til udredning. Jeg tror, man skulle begynde at efterleve retningslinjerne, for så ville vi slet ikke have den her diskussion, siger Mette Bryde Lind.

I Danske Patienter er man enig med Gigtforeningen i, at man skal være varsom med at slække på patienternes rettigheder.

Direktør Morten Freil mener heller ikke, at en differentieret behandlingsgaranti vil løse det, han mener er det grundlæggende problem i sundhedsvæsenet: At kapaciteten ikke er stor nok.

- Det er ikke så simpelt, som Lægeforeningen gør det til, når de siger, at man vil få bedre mulighed for at prioritere de mest behandlingskrævende patienter, hvis man differentierer. Det vil sandsynligvis bare betyde, at sundhedsvæsenet forskyder sine ressourcer til andre områder, der lider nød i dag – psykiatrien, akutområdet og det medicinske område – og så vil ventelisterne blive fyldt op igen. På længere sigt vil vi derfor få det samme pres på de offentlige sygehuses ressourcer, men patienterne vil vente længere, siger Morten Freil.

Giver sundhedsfagligt mening

Tager man et rent sundhedsfagligt udgangspunkt, kan der være meget ræson i en mere nuanceret behandlingsgaranti end den nuværende, forklarer Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet.

- Vi har faktisk haft perioder for år tilbage, hvor regionerne selv kunne administrere de her garantier. Da fandt man nogle behandlinger, hvor man skønnede, at patienterne kunne vente to måneder og andre op til tre måneder. Det giver sundhedsfagligt mening, og det er noget, Lægeforeningen og de lægefaglige selskaber altid har talt for, siger han.

Men én ting er, hvad lægerne ser som en god idé på et fagligt niveau. Noget andet er, hvad patienter med smerter og et ønske om at blive behandlet hurtigt vil mene om, at der skelnes mere mellem forskellige sygdomme.

Og netop sidstnævnte er ifølge Jes Søgaard den primære årsag til, at man fra politisk side ikke har haft den store lyst til at tage diskussionen op.

- I det politiske frygter man, at det vil blive opfattet som en slags forskelsbehandling af patienterne. Derfor har politikerne været meget lidt tilbøjelige til at gå ind i diskussionen om differentiering af udrednings- og behandlingsgarantierne, siger Jes Søgaard.

Skulder for livet?

Tilbage sidder Hans Bisgaard og håber på, at han kan undgå operationen. Som bedringen er lige nu, vågner han ikke længere af smerter om natten, og han kan igen tage sin egen jakke på. Og han ved, at en skulderprotese vil betyde, at han eksempelvis ikke vil kunne løfte sit barnebarn, da en protese sætter grænser for, hvor meget man kan løfte.

Han er af samme opfattelse som sin kirurg, man skal kun opereres, hvis man ikke længere kan leve med smerterne.

- Og det kan jeg godt nu, siger han.

Samtidig har hele forløbet fået ham til at tænke på, at han lige så godt kunne være begyndt hos en fysioterapeut tidligere for at afprøve, om det kunne forbedre hans situation. Tanken har bare ikke strejfet ham, før han vidste, at han skulle opereres og i den forbindelse ville blive bedt om at begynde i et genoptræningsforløb.

- Jeg kunne jo selv have tænkt på det for mange år siden. Men jeg har aldrig været i fysioterapi før, og det slog mig først i anledningen af, at jeg vidste, jeg skulle opereres, siger han.

I øjeblikket er operationen stadig udsat på ubestemt tid. Det hele er et spørgsmål om smerter, siger han. Og lige nu er smerterne til at klare.

Forsiden netop nu
Danmark

Formand for landdistrikter om penge til sportshaller i bytte for flere vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Danmark

Se billederne: Kom med ind i Victor og Birgittes vilde drømmehus med 360 graders terrasse, snedkerkøkken og privat shelter direkte ned til åen

Podcasts

Lyt til 'Det blå hjørne': Støjberg og Vanopslagh debatterer muligt landsforræderi og uddeler blå mærker til Messerschmidt og Krarup

Erhverv

Hylder boykot, men sælger stadig selv Ecco-sko: Nu trækker Niels Flemming Hansen sig som ordfører

Udland

Ukraine: Ny russisk offensiv i øst kan få afgørende følger

Kultur For abonnenter

Smartphone fylder 15 år: Teenageren i vores lomme

Smartphone: Det var noget galt i bilens lastrum. Den afghanske dreng og de øvrige flygtninge havde svært ved at trække vejret, og der var ved at udbryde panik, for ingen kunne høre dem råbe eller banke på vognens sider.

Indland

Endnu et tilfælde af abekopper konstateret i Danmark

Der er konstateret endnu et dansk tilfælde med abekopper.

Danmark

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Klima: Der skal være 10.000 vindmøller og en håndfuld energiøer i Nordsøen inden 2030. Det skal alt sammen forbindes med store kabler til både Danmark og Centraleuropa og sikre grøn strøm til over 200 millioner mennesker.

Erhverv

Så kommer kameraerne for alvor op på fiskekutterne: - De skal dokumentere, at reglerne overholdes

Danmark

- Historisk selvmål af Putin: Eksperter gør status på tre måneders krig i Europa med ukrainsk lykke på slagmarken

Erhverv

Kristian bor i en campingvogn og vender hver en krone, mens han uddanner sig på ny: - Vi har brug for at se på, hvordan det ikke er urealistisk for voksne at lave et sporskifte

Læserbrev

Stop nu den afgiftsrabat for plug-in-hybridbiler

Læserbrev

Den lokale håndværker kan være med til at sætte en prop i Putins gas

Udland

Etiopisk biolog er genvalgt som WHO-chef

Indland

To forfattere udtræder af Det Danske Akademi og gør plads til nye

Læserbrev

Bonnichsen: Regeringen burde sidde på anklagebænken og for længst være faldet på sagen