Annonce
I øjeblikket er der risiko for, at der står flere hotelværelser tomme rundt om i landet, end der kunne have været. Hotellerne er nemlig nogle af dem, der melder om stor mangel på arbejdskraft. Faktisk er det hele 80 procent af hotellerne herhjemme, der mangler ansatte, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Erhverv

Hænderne mangler: Her er cheføkonomernes løsningsforslag

Mellem hver tredje og hver fjerde virksomhed mangler lige nu ansatte. I nogle brancher er situationen værre end andre - eksempelvis er særligt hotellerne ramt. Politikernes løsningsforslag får blandede modtagelser af to cheføkonomer, som også selv kommer med deres bud på løsninger på problemet.

Arbejdsmarked: Mere end hver fjerde virksomhed herhjemme melder om mangel på ansatte. Det viser helt nye tal, som Danmarks Statistik udgav mandag.

Danmark er i høj grad kommet økonomisk ovenpå efter coronakrisen og lang tids nedlukning i store dele af landet. Men vi er kommet så godt ovenpå, at der lige nu ikke er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til at tage de tusindvis af jobs, som mangler at blive besat.

- Vi står i en situation, hvor virksomhederne ikke kan besætte ledige stillinger. Det er et problem, fordi nogle virksomheder så må takke nej til ordrer, og hoteller og restauranter må takke nej til gæster. Det betyder lavere velstand, og det er ærgerligt, når vi står i en situation, hvor man via reformer faktisk godt kan få flere i arbejde, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Han kalder det et ideelt tidspunkt at lave reformer, fordi det er let for dem, der bliver berørt, at komme i beskæftigelse, hvis eksempelvis dagpengesatsen sænkes. Derfor opfordrer han politikerne til at komme med konkrete forslag, der kan øge arbejdsudbuddet. Hvis ikke det sker, vil manglen på arbejdskraft nemlig bremse det økonomiske opsving, der er i gang.

Det er jo også en god mulighed for at få nogle andre grupper ind på arbejdsmarkedet. Vi kan allerede se, at antallet af langtidsledige er begyndt at falde. Men selvfølgelig er det en udfordring for virksomhederne, at de skal kigge efter arbejdskraft ad andre kanaler, end de plejer.

Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

- Manglen på arbejdskraft er en bremse på velstandsudviklingen. Vi vil få grundlæggende mindre vækst og færre vil komme i beskæftigelse, hvis ikke det håndteres via reformer, siger han.

Ikke kun skidt

På den anden side står Erik Bjørsted, der også er cheføkonom, men som er det i den økonomisk-politiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han anerkender den udfordring, som mange virksomheder står i med at finde kvalificeret arbejdskraft, men han mener ikke nødvendigvis, at det er rent skidt.

- Det er jo også en god mulighed for at få nogle andre grupper ind på arbejdsmarkedet. Vi kan allerede se, at antallet af langtidsledige er begyndt at falde. Men selvfølgelig er det en udfordring for virksomhederne, at de skal kigge efter arbejdskraft ad andre kanaler, end de plejer, siger Erik Bjørsted.

Sådan får vi flere i arbejde - ifølge Erik Bjørsted

  • Ifølge Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er det et grundlæggende problem, at for få unge tager erhvervsfaglige uddannelser. En del af løsningen er ifølge ham derfor at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne og samtidig opmuntre flere unge til at søge den vej. Det er dog en løsning, som ikke afhjælper det akutte behov her og nu, men som kan sikre arbejdskraften på længere sigt.
  • En anden del af løsningen er at skubbe virksomhederne til at tage imod flere lærlinge, som både kan hjælpe den akutte mangel på arbejdskraft, men også være med til at sikre mængden af arbejdskraft i fremtiden.
  • Derudover bør man være bedre til at give langtidsledige en chance på arbejdsmarkedet, ligesom arbejdsmarkedets parter skal finde løsninger på, hvordan man får integreret bl.a. indvandrerkvinder og ufaglærte på arbejdsmarkedet. Her kan virksomhedspraktik være en god start, mener Erik Bjørsted.
  • Danske virksomheder bør i højere grad søge arbejdskraft uden for landets grænser. Der er 15 millioner ledige at tage af alene i EU, fortæller han, og det kan vi blive bedre til at udnytte.

For ham er det en start, at regeringen netop har fremlagt et udspil til næste års finanslov, hvor man prøver at sænke tempoet i økonomien. Der findes dog ingen snuptagsløsning på problemet, siger han.

Topskat og indvandrerkvinder

Selv har regeringen sat en såkaldt reformkommission på arbejde for at finde en løsning gennem en reformplan. Udgangspunktet er at øge udbuddet af arbejdskraft ved at få flere indvandrerkvinder og ufaglærte i arbejde.

At tage fat i de grupper og integrere dem på arbejdsmarkedet, kan begge cheføkonomer se fornuften i.

Sådan får vi flere i arbejde - ifølge Mads Lundby Hansen

  • Ifølge Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, er reformer effektive til at få flere i arbejde. Et af hans forslag går på at reducere SU'en med 20 procent, fjerne det sjette SU-år og samtidig øge lånemuligheden for studerende. Han mener, det vil sætte 10.000 ekstra i arbejde.
  • Et andet forslag går på dagpengeregulering. Især dimittendsatsen skal reduceres for at få nyuddannede hurtigere i arbejde.
  • Topskattegrænsen skal sættes 100.000 kroner op, så endnu færre danskere skal betale topskat. Det vil skabe større incitament til overarbejde og på den måde hjælpe til at løse nogle af problemerne med manglende hænder, forklarer Mads Lundby Hansen. I det hele taget mener han, at en "meget stor skattereform, som sænker skatten" vil være effektiv.

Til gengæld har Erik Bjørsted ikke meget til overs for forslaget fra De Radikale og De Konservative, som handler om at hæve topskattegrænsen, sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft og hæve beskæftigelsesfradraget i bunden af indkomstskalaen. Han opfatter forslaget i sin helhed som varm luft og mener ikke, at det løser problemerne med den akutte mangel på arbejdskraft.

Han kan dog til dels følge den del af forslaget, der går på at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, for der er trods alt 15 millioner arbejdssøgende EU-borgere at tage af.

- Men danske virksomheder er ikke særlig flinke til at annoncere jobs uden for landet. Danmark har cirka 3000 ledige stillinger i jobdatabasen. I Norge har de 30.000, og i Sverige har de 60.000 stillinger slået op uden for landet. Vores nordiske naboer er bedre, siger han og pointerer, at det ikke hjælper meget at sænke grænsen, hvis ikke andre EU-borgere ved, at der i jobs i Danmark er komme efter.

Samtidig kalder Mads Lundby Hansen fra Cepos de to partiers samlede forslag for gode. Særligt er han fortaler for at flytte topskattegrænsen - og gerne endnu mere end politikerne foreslår. Han mener, det vil give eksempelvis hotelansatte incitament til at påtage sig mere overarbejde, da de i så fald selv kan høste en større del af gevinsten. Han mener dog ikke, at de samlede forslag vil sætte så mange flere i arbejde, som De Radikale og De Konservative selv påstår, men 2600 flere i arbejde er også en fin start, mener han.

Både Erik Bjørsted og Mads Lundby Hansen giver gerne politikerne råd med på vejen i form af deres bedste løsningsforslag til at få flere i arbejde. Læs dem i faktaboksene.

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark

Giftstoffer fra Forsvarets flyvestationer spreder sig: Politikere kritiserer kommuner for svigtende tilsyn

Danmark

Nabo til Flyvestation Skrydstrup er bekymret over forurening: - Der er nogen, der ikke har været deres opgave voksen

Danmark

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Podcasts

Lyt: Striden om Valdemars Slot er stadig uforløst - køberne står fortsat i kø

Indland

79 grønlandske isbjørne er dræbt i nødværge siden 2007

Udland

Ligdele fundet i Florida tilhører mistænkt forlovet i drabssag

Danmark For abonnenter

Forsonlige toner fra EU-ledere i polsk strid

Polen/EU: Der var lagt op til skældud og vrede miner, da EU's stats- og regeringschefer torsdag skulle drøfte det opgør, Polen har taget med EU's traktater.

Danmark

Bro lukkes hele vinteren

Lindau (sh:z). Regionen omkring broen over fjorden Slien ved Lindaunis har hovedpine over brobyggeriet, der står på frem til 2025. Det er især Deutsche Bahns beslutning om helt at lukke for trafik og dermed sende folk ud på en lang omvej, der hidser gemytterne op. DB har meddelt at broen er lukket i vinterhalvåret fra den 1. november til den 15. maj.

Danmark

Ny bypark bliver dyrere

Flensbor (FlA). Christiansens Haver i Flensborg ved Den Gamle Kirkegård er under voldsom forandring. Projektet, som oprindeligt skulle koste otte millioner euro, hvoraf 90 procent er statsstøtte, bliver dog langt dyrere end beregnet. Et politisk flertal i miljø- og planlægningsudvalget har i denne uge besluttet, at der kan bruges yderligere 980.000 euro på projektet. Dog har finansudvalget det sidste ord i sagen.

Danmark For abonnenter

Alt for meget 'boligorgasme': Nybyggerne er en omgang søvndrukkent byggesjusk

Danmark For abonnenter

Alle verdens lande dumper i klimatest: Forskere opfordrer til handling

Danmark For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Kultur For abonnenter

Her kan du se eksotiske dyr, efter trækfuglene er fløjet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Radio Loud skifter navn til 24syv fra næste år

Kultur For abonnenter

Franske 'Gagarine' er en rørende film: En kamp for nabolaget

Debat

Kronik: Skam er blevet et ideal, vi skal stoppe med at forfølge