Annonce
For mange unge betyder studietid druk og fester. Gymnasieelevernes organisation, Danske Gymnasiers Sammenslutning, mener, at kulturen omkring alkohol har taget overhånd og er med til at skubbe de elever, der ikke drikker, ud af fællesskabet. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Danmark

Gymnasier og elevernes organisation er enige: Alkohol skal ikke fylde alt i skoletiden

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at drukkulturen har taget overhånd i skolerne. Flere gymnasier har hver deres tilgang til problemet og forsøger at opfostre en kultur, hvor skoletiden ikke er domineret af druk.

Alkoholkultur: Det er ikke kun Sundhedsstyrelsen og foreningen Danske Gymnasier der mener, at alkoholkulturen på danske ungdomsuddannelser er gået for vidt.

Det samme mener organisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og de tager kampen op mod en alkoholkultur, der kan skabe splid i fællesskabet på en skole.

For nyligt viste en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed, at mange unge drak betydeligt mindre i nedlukningen, end de gjorde før, og at en del af de adspurgte faktisk slet ikke havde savnet alkoholen.


Det værste er, hvis nogle bliver presset til at starte med at drikke på grund af kulturen ude på skolerne

Alma Tynell


På flere gymnasier har man valgt at tage hånd om problemet med unges overforbrug af druk ved at begrænse tilgængeligheden af alkohol til fester og aktiviteter arrangeret at skolerne.

Der er dog enighed om, at et forbud ikke er vejen frem.

Fokus på problemet

På Viborg Gymnasium mener rektor, Lene Klemmensen Gade, at man fra skolens side allerede gør meget for at begrænse de unges forbrug at alkohol. Hun ser det som skolens ansvar, at de unge får god start på skoletiden, og at alkohol ikke bør spille en stor rolle på det punkt.

- Vi synes, at det er skolens ansvar, at eleverne får en god start på deres gymnasietid. Det synes vi ikke, alkohol er en del af. Det er en del af de unges festkultur, men at få lavet et godt klassemiljø skal helst foregå i ædru omgivelser, siger hun.

På Viborg Gymnasium er introforløbet alkoholfrit. Det er et af de tiltag, Danske Gymnasier og Sundhedsstyrelsen for nyligt har anbefalet ungdomsuddannelser at tage i brug.

For Lene Klemmensen Gade er der dog ikke noget nyt i det, og hun siger, at man fra ledelsens side for længst har besluttet sig for at fjerne alkohol fra introforløbet.

- Jeg tror, at når det kommer til introforløb, så er skolernes kulturer meget forskellige. Vores introforløb er alkoholfri og har været det i mange år. Der er en enkelt fest efter de første fjorten dage, som er en klassisk gymnasiefest, men ellers er der ikke alkohol hverken i introaktiviteterne eller på hytteturene, siger hun.

Ligeledes på Horsens Gymnasium foregår introugen uden alkohol.

- Alle aktiviteter, vi laver den første uge, er alkoholfrie. Den første uge slutter med en sportsdag, og der vil være en café, hvor man kan købe en øl, men det er det, siger uddannelsesleder på Horsens Gymnasium, Casper Bang Rask og fortsætter:

- Vores intro på 1.G. starter altid med fællesspisning. Vand på flaske er altid gratis. Vi har alkohol men et begrænset udbud af det. Inden festerne starter, er vi også rundt og fortælle om god festkultur, og vi har oplæg fra SSP om det. Der er begrænsninger på den samlede mængde alkohol, så vi kan godt løbe tør. Vi er også selv bag baren, os voksne.

Forbud er ikke løsningen

Man kan fristes til at tænke, at hvis unges alkoholforbrug er et problem, så ville den oplagte løsning være at forbyde servering og salg af alkohol til gymnasiefester.

Det er dog ikke løsningen ifølge Alma Tynell, der er forkvinde og talsperson hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Hun mener, at man med et forbud ville fjerne de sikre rammer, som en skole trods alt giver, når man afholder en fest på skolens grund, og at man skal komme drukkulturen til livs ved at tilbyde aktiviteter udenom festerne, der kan bringe eleverne tættere sammen uden alkohol.

-Vi har diskuteret hvilke tiltag, der kunne mindske den alkoholkultur, der er på skolerne. Vi synes dog, at det er vigtigt at understrege, at den sikre fest foregår på gymnasiet. På skolen er der lærere, der kan hjælpe, hvis nogle bliver for fulde, og der bliver ikke serveret hård spiritus. Vores tanke er, at hvis man laver et alkoholforbud til fester, rykker festen væk fra de trygge rammer inde på skolen og ud i nattelivet, hvor det er sværere at styre, og hvor der ikke er voksne til stede, som kan hjælpe eleverne, siger hun og fortsætter:

- Vi mener, at man i stedet for forbud skal tilbyde aktiviteter ved siden af festerne, som er alkoholfrie, men som er lige så fede og sjove at være en del af, så man får skabt et godt fællesskab, der ikke har alkohol som omdrejningspunkt.

Splid i fællesskabet

En af udfordringerne ved danske unges alkoholkultur er, at dem, der ikke har lyst til at drikke, ofte kan føle sig sat udenfor fællesskabet. Det kan i værste fald skabe splid i en klasse, hvis nogle ikke føler, at de hører til.

Alma Tynell mener, at det er det største problem, når en klasse lader alkohol fylde alt for meget.

- Jeg synes, at kulturen omkring alkohol fylder for meget. Det bliver særligt et problem, når de elever, der vælger ikke at drikke alkohol, ikke føler sig som en del af fællesskabet på skolen. Det er vores største udfordring, når det gælder alkoholkultur, og derfor er det så vigtigt, at man tilbyder fællesskaber, der ikke handler om alkohol. Det værste er, hvis nogle bliver presset til at starte med at drikke på grund af kulturen ude på skolerne, siger hun og fortsætter:

- Der er ikke noget galt i, at man i ny og næ tager en øl med vennerne, eller drikker sig lidt fuld til en gymnasiefest og har det sjovt. Det vigtige er, at man er tryg, mens man gør det, og at ingen føler sig presset eller bliver udelukket, fordi de ikke drikker.

Danmark

Tag kandidattesten her

Forsiden netop nu
Danmark

Giftstoffer fra Forsvarets flyvestationer spreder sig: Politikere kritiserer kommuner for svigtende tilsyn

Danmark

Nabo til Flyvestation Skrydstrup er bekymret over forurening: - Der er nogen, der ikke har været deres opgave voksen

Danmark

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Podcasts

Lyt: Striden om Valdemars Slot er stadig uforløst - køberne står fortsat i kø

Danmark

Corona: Danskerne kører forsigtigt, briterne drøner af sted mod ulykken

Danmark For abonnenter

Forsonlige toner fra EU-ledere i polsk strid

Danmark

Bro lukkes hele vinteren

Lindau (sh:z). Regionen omkring broen over fjorden Slien ved Lindaunis har hovedpine over brobyggeriet, der står på frem til 2025. Det er især Deutsche Bahns beslutning om helt at lukke for trafik og dermed sende folk ud på en lang omvej, der hidser gemytterne op. DB har meddelt at broen er lukket i vinterhalvåret fra den 1. november til den 15. maj.

Danmark

Ny bypark bliver dyrere

Flensbor (FlA). Christiansens Haver i Flensborg ved Den Gamle Kirkegård er under voldsom forandring. Projektet, som oprindeligt skulle koste otte millioner euro, hvoraf 90 procent er statsstøtte, bliver dog langt dyrere end beregnet. Et politisk flertal i miljø- og planlægningsudvalget har i denne uge besluttet, at der kan bruges yderligere 980.000 euro på projektet. Dog har finansudvalget det sidste ord i sagen.

Danmark

Politiet: Kørende chauffører ser tv og læser avis

Slesvig, sh:z. I de seneste uger er otte lastvognstog kørt galt i Slesvig-Holsten. Hans Gralla fra trafikafdelingen hos delstatens politi har en forklaring:

Danmark For abonnenter

Alt for meget 'boligorgasme': Nybyggerne er en omgang søvndrukkent byggesjusk

Danmark For abonnenter

Alle verdens lande dumper i klimatest: Forskere opfordrer til handling

Danmark For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Kultur For abonnenter

Her kan du se eksotiske dyr, efter trækfuglene er fløjet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Radio Loud skifter navn til 24syv fra næste år

Kultur For abonnenter

Franske 'Gagarine' er en rørende film: En kamp for nabolaget

Debat

Kronik: Skam er blevet et ideal, vi skal stoppe med at forfølge