Annonce
Det er ikke paranoidt men fornuftigt, at cyberværnepligtige som 22-årige Malthe beskytter sin identitet ved for eksempel ikke at optræde med sit fulde navne på traditionelle eller sociale medier. Hans påpasselighed er med til at gøre det sværere for hackere eller efterretningstjenester at få adgang til forsvarets netværk,  vurderer Jan Lemnitzer, ekspert i cybersikkerhed. Foto: Søren Gylling
Danmark

Forsvarsminister vil have flere cybersoldater som Malthe i fremtiden

Cybersoldater som 22-årige Malthe skal i fremtiden være en større del af Danmarks forsvar, hvis det står til regeringen, der ønsker at gøre cyberværnepligten permanent. Det er nødvendigt, at vi opruster vores cyberforsvar, hvis vi skal undgå ødelæggende hackerangreb, der kan lægge vores strømforsyninger, hospitaler og andre kritiske infrastrukturer ned, lyder det fra forsvarsministeren.

Forsvaret: 22-årige Malthe ligner ved første øjekast en helt almindelig værnepligtig, da Avisen Danmark møder ham på Ryes Kaserne ved Fredericia. Han har camouflagefarvet militærtøj på og endda en stor tatovering ned ad armen. Men de sorte briller og hans blik rettet mod en computerskærm fyldt af koder, er tegn på, at Malthes største talent ligger et andet sted. Malthe er cyberværnepligtig.

Det er unge som ham, der i endnu højere grad i fremtiden skal være med til at beskytte Danmark mod ødelæggende hackerangreb, der kan handle om alt fra spionage fra fremmede magter og afpresning til destabilisering ved at lægge strømforsyninger, sundhedsvæsenet eller andre kritiske infrastrukturer ned.

I hvert fald hvis det står til forsvarsminister Trine Bramsen (S), der mener, Danmark fortsat skal uddanne cyberværnepligtige, når den nuværende forsøgsordning udløber.

- Min klare forventning er, at cyberværnepligten bliver permanent. Det er helt klart mit ønske. Jeg tror også, der i fremtiden kommer til at være flere cyberværnepligtige, siger hun til Avisen Danmark.

Truslen vokser

Forsvarsministeren understreger, at cybertruslen mod Danmark nu er større end nogensinde.

- Truslen vokser fra dag til dag. Det kan have fatale konsekvenser, hvis angrebene rammer den offentlige sektor. Vi så sidste weekend, at Irland fik lammet dele af deres hospitalsvæsen. Det er ikke fugle på taget, eller langt ude i fremtiden. Det er noget der sker nu. Derfor præsenterer vi om få uger også et cyberudspil til 500 millioner kroner, siger Trine Bramsen.


Truslen vokser fra dag til dag. Det kan have fatale konsekvenser, hvis angrebene rammer den offentlige sektor. Vi så sidste weekend, at Irland fik lammet dele af deres hospitalsvæsen. Det er ikke fugle på taget, eller langt ude i fremtiden. Det er noget der sker nu.

Trine Bramsen (S), forsvarsminister


Forsvarets efterretningstjeneste har de sidste mange år vurderet trusselniveauet for cyberkriminalitet og cyberspionage til det højest mulige niveau. Ministeren mener derfor, det er nødvendigt, at flere unge får uddannelser inden for cybersikkerhed, hvis vi skal kunne blive ved med at beskytte os mod hackerangrebene. I den sammenhæng er cyberværnepligten en vigtig brik, lyder det.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) mener, at en del af den øgede cybertrussel skyldes, at cyberkriminelle har organiseret sig på platforme, hvor man kan bestille hackerangreb og låsning af oplysninger. Det er blandt andet den type angreb, de cyberværnepligtige øver sig i at forhindre.- Det er blevet en ny kriminel branche som både kan have til sigte skade stater, have spionagesigte men også kan handle om afpresse folk oplysninger og tjene penge på det, siger hun. Foto: Søren Gylling

Meningen med cyberværnepligten er at give de unge en grundlæggende viden om cybersikkerhed, som de bagefter kan bruge i forsvaret eller bygge videre på ved for eksempel Forsvarets Efterretningstjenestes Cyberakademi eller ved at læse cybersecurity på universiteter eller andre uddannelsesinstitutioner.

Malthe drømmer om job hos PET

22-årige Malthe fortæller, at han håber på at kunne bruge sin nye viden til at komme til efterretningsregimentet i Varde eller få en stilling hos PET. Hvis det glipper vil han læse cybersecurity på universitet, efter han er færdig med cyberværnepligten næste fredag.

Men inden han når dertil, skal han og hans kollegaer klare de afsluttende prøver på den 10 måneder lange uddannelse. De har forberedt sig i ugevis og selv bygget de systemer, som Center for Cybersikkerhed nu tester ved at udsætte systemerne for forskellige hackerangreb. Det er drengenes opgave at forebygge angrebene og standse dem, inden deres systemer bliver overtaget.

Malthe peger begejstret fra en tavle med tidsforløbet over gårsdagens hackerangreb og drengenes forsøg på at standse og opklare dem. Der står flere tidspunkter noteret og ved siden af står der ord som ”Whoami” GPO apply” og ”Pipe Ahexec”. For udenforstående giver det meget lidt mening, men netop det nørdede og tekniske er det, der fascinerer Malthe.

Beskytter sin identitet

For ham er det en selvfølgelighed at søge ind i en branche, hvor han både kan arbejde indenfor militæret og samtidig kan være med til at øge danskernes sikkerhed.

- Min far har været ved militærpolitiet, og min mor har arbejdet i efterretningstjenesten. Det har jeg set meget op til som yngre, siger han.

Forældrenes professioner har også betydet, at Malthe allerede fra en tidlig alder har tænkt over, hvor mange oplysninger om ham, der er frit tilgængelige på nettet.

- Jeg er opvokset med, at man beskytter sin identitet. Derfor vil jeg ikke have mit fulde navn eller ansigt på nettet. Jeg har heller ikke et billede af mig selv på Facebook, siger han.

Emil blev fastansat efter cyberværnepligt

Det første hold cyberværnepligtige blev færdige i november sidste år. En af dem var 20-årige Emil. Men selvom hans cyberværnepligt er slut, er han stadig at finde på Ryes kaserne, hvor han nu er fastansat som lærling indenfor IT-support.

Udover det faglige og de lynhurtige computere betød fællesskabet også meget for Emil, da han skulle vælge, om han ville være cyberværnepligtig. Han nød at blive en del af en stor gruppe nørder, der hellere ville træne hacking i fritiden end spille World of Warcraft som mange af deres jævnaldrende. Foto: Søren Gylling

Han er ikke helt så påpasselig med at beskytte sin identitet som Malthe, men det er noget han tænker over. Han vil ikke have sit fulde navn frem, men han har ikke noget imod at få taget billeder af sit ansigt.

Cyberværnepligten

Cyberværnepligten er i øjeblikket en forsøgsordning, og det første hold unge startede i februar 2020. Der starter to hold af 16 cyberværnepligtige om året, og cyberværnepligten varer ti måneder. Den første tid skal de igennem samme forløb som almindelige værnepligtige, og i den anden del bliver geværer, feltrationer og skyttegrave skiftet ud med skærme, routere og internet.

De unge uddannes i cyberforsvar og bliver altså ikke egentlige hackere i løbet af værnepligten. De lærer dog lidt hacking, fordi de skal kende fjendens angrebsmetoder.

Ligesom Malthe mener han, det er fornuftigt at ansatte i forsvaret, som arbejder med IT-sikkerhed, ikke har alt for mange oplysninger liggende på nettet.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at efterretningstjenesterne mod øst er interesserede i at finde ud af, hvad det danske forsvar gør for at sikre sig mod angreb. Der er det en fordel for dem, hvis de ved hvem vi er, fordi de kan gå efter os, hvis vi har svage passwords. Det kan godt være, de alligevel ved, hvem vi er, men der er ingen grund til at gøre det nemmere for dem, så de bare kan lave en googlesøgning. På Facebook hedder jeg heller ikke mit fulde navn, siger han.

- Afgørende for fremtidens krige

Emil har fået merit på sin uddannelse som IT-supporter på grund af sin cyberværnepligt. For ham var cyberværnepligten et springbræt til at gøre karriere indenfor cybersikkerhed. Han håber, at mange vil følge i hans fodspor, så Danmark er godt sikret mod hackerangrebene, der bliver afgørende for fremtidens krige.

- Cyberangreb er ofte mere effektive end missiler. Ved konventionel krigsførelse kan man ikke bare skyde missiler til højre og venstre, uden man kan finde ud af, hvor de kommer fra. Med hackerangreb ved vi ikke, om det for eksempel er den russiske eller kinesiske stat. Derfor bliver det mere udbredt, og det er vigtigt, at vi kan beskytte os mod angrebene, siger han.

Under prøven skulle drengene understøtte et militært hovedkvarter i en fiktiv stat gennem programmer, de selv havde bygget og kodet. I rummet ved siden af sad ansatte fra Center for Cybersikkerhed og testede dem ved at forsøge at hacke deres systemer. Foto: Søren Gylling

Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, har ikke ønsket at medvirke i artiklen. Efterretningstjenesten henviser i stedet til forsvarsministeren.

Forsiden netop nu
Danmark

Efter Brostrøms bøn: - Min datter bestemmer selv, om hun vil vaccineres

Danmark For abonnenter

Nemt og lækkert: Mortens Madklub serverer laks med fem ingredienser

Læserbrev

Metoo gælder ikke for mænd i Esbjerg

Podcasts

Lyt til "Danmark fortæller": Uffes sidste rejse: Kæmp for alt 1:3

Podcasts

Seks konkrete råd: Sådan børnesikrer du internettet

Podcasts

Lyt til Mortens Madklub: Godt grej til sommerens grillmad

Udland

Brande hærger feriesteder ved Middelhavet

Italienske brandfolk kæmper for anden dag for at få kontrol med skovbrande på Sicilien.

Udland

Romerrigets grænser og kursteder får status af verdensarv

En næsten 600 kilometer lang strækning langs med Donau-floden har af FN's kulturorganisation, Unesco, fået status af verdensarv.

Indland

RUC's lister med ansøgeres cpr-numre kunne læses af alle

I lidt under et døgn fra mandag middag til tirsdag morgen har der været fri adgang til cpr-numre, mailadresser og kommunikation til omkring 2700 personer, der i år har søgt ind på Roskilde Universitet (RUC).

Danmark

Ud med de gamle, ind med de nye: Søndag træder nye regler om brændeovne i kraft

Læserbrev

Bertel Haarder, hvor er det fremadrettede, løsningsorienterede perspektiv?

Danmark

Se kortet: Her dyrker man de danske sommerafgrøder

Danmark For abonnenter

Nu skal Arne-pensionen stå sin prøve

Danmark

MTV fylder 40: Reality dræbte klassens frække dreng

Erhverv

Ældre og indvandrere fylder i voksende kø af langtidsledige

Kultur

Boris Johnson skal være far igen - mindst for sjette gang

Debat

Danmarks ambassadør i Paris: Frankrig atter frit efter coronavirus