Forskere og eksperter har svært ved at finde argumenter for ikke at afkriminalisere stoffer

Stoffer: Der bliver stille i den anden af røret, da jeg beder Esben Houborg om at komme med argumenter for ikke at afkriminalisere stoffer.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, starter lektoren fra Center for Rusmiddelforskning efter sekunders tøven.

- Så har jeg svært ved at se nogle argumenter for at fastholde kriminaliseringen.

Avisen Danmark taler med ham og en række andre danske eksperter som et led i vores serie “Til eget forbrug”. Det gør vi, fordi Norge vil erstatte straf med hjælp til brugere af stoffer. Portugal gjorde det samme for 20 år siden. Internationale organisationer som for eksempel Human Rights Watch, FN og WHO anbefaler også afkriminalisering af stoffer til eget forbrug. Og på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet findes der flere forskere, der har haft fokus på, hvad der ville ske, hvis Danmark også gik den vej.

Esben Houborg er en af dem. Han forsker i narkotikapolitik, politiets håndhævelse af lovgivningen, stofbrug og skadesreduktion. Og eksemplerne kommer prompte, da jeg beder om argumenterne for afkriminalisering: Der er færre overdoser og fixerskader, når det foregår under lovlige forhold; færre unge mænd på kanten af samfundet vil blive kriminaliseret; politiet får frigjort flere ressourcer; mindre stigmatisering af stofbrugere; mulighed for en bredere behandling for de afhængige.

Alligevel har han igennem årene været i tvivl, indrømmer han. Om afkriminalisering er den rigtige vej at gå.

- Det stærkeste argument imod afkriminaliseringen har altid været, at flere vil tage stoffer, hvis det ikke er strafbart. "Vi skal sende signaler, vi skal fortælle de unge, at det er uacceptabelt."

- Men argumentet er fuldstændig udokumenterbart. Erfaringerne fra andre lande - såsom Portugal, Holland, Uruguay og USA - viser, at afkriminalisering ikke har ført til øget forbrug. Og erfaringen fra vores eget land er, at skærpede straffe ikke har haft nogen effekt på forbruget.

I Danmark var det fra 1969 og frem til 2004 ikke kutymen at straffe cannabisrygning. Det var heller ikke lovligt - politiet kunne godt rive jointen ud af munden på dig, men de gav som regel bare en advarsel.

Ifølge Esben Houborg var den grundlæggende ideologi for narkopolitikken, at man brugte velfærdsværktøjer til at få folk ud af stofmisbrug og retspolitiske redskaber til at forhindre salg og handel. Men i 2004 indførte man en nultolerancepolitik. Nu skulle straf og retsvæsen også bruges til at reducere efterspørgslen på stoffer. Der skulle udsendes signaler.

Men signalerne er ikke blevet hørt. I år 2000 havde 9,8 procent af alle danskere mellem 16 og 44 år røget hash indenfor det seneste år. I år 2017 var tallet 11 procent.

Antallet af mennesker, der har seriøse problemer med stoffer, har været stigende siden 1970´erne og ligger nu på mellem 30.000 og 60.000 personer. Antallet af dødsfald har ligeledes været stigende og er stabilt på cirka 250 personer om året. Flere dør af narkotika end ulykker i trafikken. Og kontrolpolitikken er aldrig, i modsætning til behandlings- og forebyggelsesindsatsen, blevet evalueret.

Men skærpede straffe har tilsyneladende ikke haft en effekt - hverken i Danmark eller udlandet. For snarere end lovens lange arm, har stofbrugsudvikling noget med hippiekultur og technoscener at gøre, forklarer Esben Houborg.

- I 1960’erne så vi en stigning i brugen af bevidsthedsudvidende stoffer, fordi det var en del af ungdommens frigørelsesprojekt. I 1990’erne steg brugen af hårde stoffer, fordi nattelivsindustrien udviklede sig. Illegale stoffer er blevet normaliseret - uafhængigt af lovgivningen.

Hans kollega Vibeke Asmussen Frank, professor på Center for Rusmiddelforskning der blandt andet har forsket i stofmisbrug blandt dømte unge, har samme pointe. Hun fokuserer mere på cannabis end på hårde stoffer, for det er det, der er mest udbredt i Danmark.

- Det er ikke lovgivningen i sig selv, der afgør, om folk bruger cannabis. I et land som Sverige, hvor reglerne er meget stramme, bliver det stadig røget. Og i Holland, som har haft en lempelig politik, er cannabisforbruget ikke bare gået op og op, siger hun.

Vibeke Asmussen Frank understreger, at der findes mange forskellige former for afkriminalisering. Og at det ikke i sig selv løser nogle af de problemer, som fører folk ud i stofbrug.

Men det åbner op for en samtale, som ifølge hende er meget fastlåst i Danmark: Hvad er cannabis? Og hvad er et problematisk forbrug?

Hashrygning i Danmark er primært et ungdomsfænomen, som de fleste stopper med, når de bliver ældre. 41 procent af dem under 25 år har prøvet at ryge hash. Men antallet af danskere over 44 år, som ryger, er så marginalt, at Sundhedsstyrelsen slet ikke fører statistik over det.

- Hvis du tager en joint hver fredag eller lørdag i en periode af dit liv, er det ikke nødvendigvis skadeligt. Vi er nødt til at snakke om hvordan, hvor ofte, og hvilke slags cannabis der bruges, og især styrken af cannabis. Og lige nu vejleder vi ikke omkring det, fordi det er ulovligt.

Oplysning om alkoholforbrug er udbredt. Kvinder anbefales ikke at drikke mere end 14 genstande om ugen, mænd maks. 21. Producenterne oplyser både styrken, typen og mængden af alkohol. Samme oplysningsgrundlag om cannabis ønsker Vibeke Asmussen Frank.

Og så vil hun gerne stille et spørgsmål:

- Er vi virkelig interesserede i, at unge mennesker får en plet på deres straffeattest, fordi de har røget en joint?

Det er ikke kun de unge hashrygere, som ifølge rusmiddeleksperter kan drage gavn af en afkriminalisering af stoffer. Det kan de allermest udsatte misbrugere og deres omgivelser også.

På indre Vesterbro i København har narkotika de facto været afkriminaliseret for de mest udsatte omkring stofindtagelsesrummene siden år 2012. Og resultaterne er gode, fortæller Tobias Kammersgaard, som har brugt fire år på at skrive en Ph.d. om ordningen.

- Det har skabt en mere tålelig tilværelse for stofbrugerne. Det har medført mindre gener for beboerne på Vesterbro. Og det har skabt bedre forhold mellem politiet og stofbrugerne, siger han.

For Tobias Kammersgaard handler det om erkendelsen af, at det ikke er stofferne, som er problemerne. Det er alle mulige andre omstændigheder, traumer og skader, som gør, at de allermest udsatte tyr til stofferne.

- Og i og med at man afkriminaliserer, så er barrieren for at søge hjælp eller gå til politiet også meget lavere. Idéen om at afkriminalisere er slet ikke så radikal, som den måske lyder. Vi har det jo allerede i praksis flere steder i landet.

Problemet, og argumentet for at en større afkriminalisering er nødvendig,  er ifølge Tobias Kammersgaard og Esben Houborg, at forholdene for stofbrugere lige nu er geografisk skævvredet og tilfældig. Stofindtagelsesrummene bliver for dem, der bor i København, Odense og Aarhus. Mens afhængige i Ringkøbing, Svendborg eller Aabenraa må rejse langt for at komme til de afkriminaliserede huller af danmarkskortet. Samtidig er det politiets opgave på gadeplan at vurdere, hvem der er udsatte - og hvem der bare skal have en bøde for at have illegale rusmidler på lommen.

I det hele taget bruger politiet for mange ressourcer på straf og kontrol. Det mener Peter Ege, tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune og forfatter til bogen “Stofproblemer - og hvordan man løser dem”.

I bogen, som er udgivet i år 2018, kritiserer han de seneste 30 års narkopolitik. Han påpeger, at der hvert år sigtes 15.000 danskere for besiddelse af narko, og at tre fjerdedele af samfundets ressourcer på området går til politi og kontrol.

- Umiddelbart vil det være fornuftigt at neddrosle kontrolpolitikken, og anvende de frisatte ressourcer til at opruste forebyggelse, behandling og skadesreduktion, skrev han i en artikel på DenOffentlige.dk i forbindelse med bogudgivelsen.

- Men der sker ikke noget. De regeringsbærende partier vil ikke diskutere narkotikapolitik, og når de en sjælden gang bliver tvunget til det, er de helt igennem argumentationsresistente. Det er ikke fornuftigt. Det er nærmest beskæmmende, lød det endvidere.

I dag har Alternativet, Liberal Alliance, Enhedslisten, Nye Borgerlige og SF erklæret deres opbakning til afkriminalisering af stoffer i Danmark.