Annonce
Ifølge landbruget viser en ny analyse, at udledning af kvælstof til vores vandmiljø i højere grad kommer fra eksempelvis spildevand fra rensningsanlæg som på billedet. Arkivfoto
Danmark

Forsker saver ny kvælstofanalyse fra landbruget midt over: Ændrer intet i det store billede

Landbruget mener, at en ny analyse bør få myndighederne til at kigge kilder til kvælstofforureningen af vores vand efter i sømmene. Der er lidt om snakken, siger forsker, men resultaterne ændrer intet i det store billede.

Landbrug og miljø: Det danske vandmiljø skal have det bedre, hvis vi skal sikre dyreliv, biodiversitet, godt badevand og ikke mindst ordentligt drikkevand.

Det har vi forpligtet os til via EU's vandrammedirektiv, ligesom vi har lavet nationale indsatser i knap 40 år.

Imidlertid går det ikke godt med målsætningen, for ifølge det nationale overvågningsprogram ryger der samlet set 55.000 ton kvælstof årligt ud i vandløb, søer og hav. Og her giver stofferne næring til alger, der kan betyde iltsvind, fiskedød og i det hele taget være til skade for miljøet.

Niveauet skal ned på på 36.600 ton kvælstof i alt, hvis vi skal opnå såkaldt god økologisk tilstand i 2027, som EU kræver. Det mener Aarhus Universitet, der rådgiver staten på området.

Der er altså et stykke vej igen. Og pilen peger på landbruget. For spørger man Aarhus Universitet, står erhvervet for 70 procent af det kvælstof, som ender i vores vand.

- Det handler om, at vi dyrker 62 procent af vores jorde, og meget af det meget intensivt, så vi har simpelthen presset landskabet for meget, siger Stiig Markager, der er professor på Aarhus Universitet.

Ny analyse

Landbrugets kvælstof stammer fra den gødning, der spredes på markerne for at få planterne til at gro, så landmænd kan høste gode udbytter til især dyrefoder. Bønderne har allerede regler for, hvor meget gødning de må køre ud på markerne, ligesom de også skal samle overskydende kvælstof op via forskellige tiltag, mens dyrkningen står på.

Men nu stiller en ny analyse spørgsmålstegn ved, hvor meget landbruget faktisk synder, når det kommer til forureningen af vores vand. Her skal læseren have for øje, at den er lavet af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarers eget videnscenter Seges.

Den bygger dog videre på data fra en beslægtet analyse, som det uafhængige forskningsinstitut DHI (tidligere Dansk Hydraulisk Institut, red.) har lavet i 2017.


Nu kan vi dokumentere, at udledningen af spildevand fylder relativt meget mere og landbrugets kvælstof relativt mindre i de kritiske perioder for algevækst

Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer


I analysen undersøger videnscentret, hvor forureningen af kvælstof og fosfor til Karrebæk Fjord på Sjælland kommer fra. Karrebæk Fjord har et opland, der dækker Næstved, Ringsted, Faxe og Sorø kommuner samt hjørner af Slagelse, Holbæk, Lejre og Køge kommuner.

Men fordi op til 60 procent af landets andre fjorde ligesom Karrebæk Fjord har en hurtig vandudskiftning, er der grund til at spidse ører, mener landbruget.

- Alger vokser om sommeren, men landbrugets kvælstof kommer primært til vandmiljøet om vinteren. I fjorde med hurtig vandudskiftning er landbrugets kvælstof altså stort set væk, når algerne begynder at vokse. Kvælstof fra spildevand derimod udgør den største del om sommeren, siger seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer Marie Østergaard om analysens resultater.

Forskel på sommer og vinter

Ifølge analysen kommer 93 procent af de 1272 ton årlige kvælstof i Karrebæk Fjord fra "diffuse kilder". Det er først og fremmest landbruget og dernæst huse, sommerhuse og virksomheder, der ikke er tilsluttet kloaknettet. De andre syv procent kommer fra punktkilder som blandt andet industri og spildevand fra renseanlæg.

Tager vi de 93 procent forurening fra landbrug og huse, der ikke er tilsluttet en kloak, dominerer de i januar med 308 ton og rammer bunden i august med 2,4 ton. Mængden fra industri og renseanlæg er til gengæld konstant med cirka 6,9 ton hver måned hele året.

Figuren viser, at mens landbrugets udledninger af kvælstof forsvinder om sommeren, fortsætter spildevand fra rensningsanlæg med at ende i fjordvandet.

Derfor konkluderer Seges, at man bør rette fokus på forurening fra spildevandet fra industri og renseanlæg. Og det gør videnscentret, fordi spildevandet optræder mere om sommeren i analysen, hvor vi netop hører om den algevækst, der giver iltsvind, fiskedød og dårligt vandmiljø.

- Hvis vi skal forbedre vandmiljøet, får vi altså langt større effekt af at reducere et ton kvælstof om sommeren fra spildevand end om vinteren fra landbruget. Ifølge DHI's analyse får det faktisk 70 gange større miljøeffekt, siger Marie Østergaard.

Miljødirektør i Landbrug & Fødevarer Anders Panum Jensen kalder det et wake up call til myndighederne.

- Nu kan vi dokumentere, at udledningen af spildevand fylder relativt meget mere og landbrugets kvælstof relativt mindre i de kritiske perioder for algevækst. Det gælder i Karrebæk Fjord og andre fjorde med samme karakteristika. Det må selvfølgelig få konsekvenser for reguleringen. Reelt lægger man op til at stramme skruen yderligere til skade for landbruget, uden at man nærmer sig målet om bedre miljøtilstand, siger han.

Kvælstof skvulper rundt

Den kobling køber professor Stiig Markager bare ikke. Han har på Aarhus Universitet i årevis forsket i, hvor kvælstoffet i vores vandmiljø kommer fra. Spildevands betydning for vandmiljøet, er en tilbagevendende påmindelse fra landbruget, gør professoren opmærksom på.

- Det er rigtigt, at udledningen fra spildevand er konstant, fordi vi går på toilettet hele året så at sige, men landbruget er stadig den største bidragsyder, når man kigger på hele året, siger han.

Forklaringen er mere kompleks end som så, påpeger han.

- Det er vigtigt at have for øje, at kvælstof skvulper rundt i systemet hele året. Det vil sige, at det kvælstof, som kommer fra især landbruget om vinteren kommer tilbage igen, når vandet strømmer den anden vej. Når kvælstof udledes til en fjord, bliver det i vores farvande i 20-30 år. Det forsvinder altså ikke fra systemet, selv om det kunne være belejligt, siger Stiig Markager.

Dertil hæfter professoren sig ved, at det er langt dyrere at fjerne kvælstof fra rensningsanlæg, der tager sig af vores efterladenskaber end fra landbrugets gødning.

- Alle beregninger viser, at det er mange gange dyrere at fjerne et kilo kvælstof fra rensningsanlæg end fra landbruget. Det betyder ikke, at man ikke skal kigge på at udlede mindre spildevand, men det er bare landbruget, som står med problemet, siger han.

Hvad mener du om, at resultaterne kan perspektiveres til 60 procent af vores andre fjorde?

- Jamen, det gælder for alle fjorde, at kvælstof skvulper frem og tilbage i hele systemet, og at spildevand betyder lidt mere om sommeren, men igen må jeg sige, at landbruget står for langt størstedelen, og det er ikke så underligt, når vi dyrker cirka 62 procent af vores areal.

Mulig second opinion

Landbruget holder dog fast i, at der er noget om snakken, og spildevand bør få mere fokus. Derfor mener erhvervet også, at forskere fra andre universiteter skal kigge på målet for god økologisk tilstand i vores vandmiljø. En såkaldt "second opinion", har landbruget krævet.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har tidligere afvist en "second opinion", senest da regeringens landbrugsudspil med kvælstofmål landede i slut april. Men landbrugsminister Rasmus Prehn (S) var knap så stålfast ved et bedriftsbesøg på Fyn i sidste uge. Det fremgik af et interview med fagmediet Effektivt Landbrug.

Og meldingen gik ikke landbrugets næse forbi:

- Jeg glæder mig over, at fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn har været ude og åbne for den second opinion på vandplansarbejdet, som vi har efterlyst. Her bør emnet om sæsonernes betydning være et centralt emne, hvis Miljøministeriet og dets faglige rådgivere ikke kan finde ud af at tage højde for årstidernes betydning, siger Anders Panum Jensen.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt Rasmus Prehn, hvor regeringen ender på spørgsmålet, men det har ikke været muligt at få et interview.

Stiig Markager giver dog ikke noget for landbrugets krav.

- Erhvervet prøver at lobbiere for dets interesser, og at spørge andre er spild af penge. Vi er blevet evalueret flere gange på foranledning af landbruget, senest i 2017. Vores arbejde bliver også løbende evalueret, når vi publicerer videnskabeligt. Vores arbejde er fuldstændig i tråd med det, som man laver i de andre lande. Og når vi gjort det i 40 år, så ved man altså, hvad man laver, slår professoren fast.

Danmark

Løvkvist: Mens hårtotterne flyver i DF, lister formanden i sikkerhed og håber, det går over

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Danmark For abonnenter

Efter 15 år i søgelyset: Berygtet omskæringslæge er sat ud af spil

Danmark For abonnenter

Motorvejsplaner efterlader borgere i usikkerhed i årevis: Sådan kan de skånes i fremtiden

Podcasts

Net-butikker presser din urhjerne: Sådan undgår du uønskede impulskøb