Annonce
Det er ikke kun blandt sygeplejersker og chauffører, at der er mangel på hænder. Også ambulancereddere er der for få af. Arkivfoto: Morten Stricker
Danmark

Flere må vente på ambulancen: Der mangler reddere

I hele landet mangler man ambulancereddere, og det betyder, at patienter må vente for længe. Alarmcentralerne kan prioritere, så ambulancerne når rettidigt frem til de tilfælde, hvor det handler om liv og død. Værre ser det ud med de kørsler, hvor der ikke er udrykning, for her kniber det med at leve op til de responstider, der skal overholdes.

Ambulancer: Du ved, hvilket nummer du skal ringe til, hvis du ser en cyklist blive ramt af en bil i et højresving i morgentrafikken. Hvis du er vidne til, at en person falder om midt på gaden. Eller hvis et barn falder ned fra flere meters højde på en legeplads og slår ryggen hårdt i underlaget.

Men hvis alarmcentralen ikke vurderer, at det er så voldsom en ulykke, at det handler om liv og død, så kan du komme til at vente længe på ambulancen. Netop nu er der nemlig ekstraordinært mange, der har brug for ambulancehjælp. Og det samtidig med, at der er mangel på de reddere, der skal køre ambulancerne.

- Der er generelt mangel på reddere i hele Danmark, og det er svært at få et fuldstændigt overblik, men det drejer sig om flere hundrede ledige stillinger på landsplan, siger Steen Schougaard Christensen, der er direktør for Region Syddanmarks eget selskab Ambulance Syd.

Ifølge ham er status lige nu, at der er 20 ubesatte redderstillinger og 11 langtidssygemeldinger i Ambulance Syd, der beskæftiger cirka 650 reddere.

For lange ventetider

Det betyder, i kombination med et kraftigt stigende antal akutte ture (A- og B-kørsler), at det kniber med at leve op til de såkaldte responstider på Fyn, når det gælder de B-kørsler som er ambulancekørsel uden udrykning, men dog alvorlige, hvor patienten skal observeres eller behandles

- Når det gælder A-kørsler (de mest akutte ambulancekørsler med fuld udrykning, red.), så lever vi op til responskravene, siger Steen Schougaard Christensen.

Samtidig har vi fået meget travlt, efter at samfundet er lukket op efter covid-perioden.

Henning Voss, præhospitalsdirektør i Region Midtjylland

Samme historie kan præhospitalsdirektør i Region Midtjylland, Henning Voss, fortælle. Her halter de dog endnu længere bagefter, når det gælder om at få B- og C-kørslerne frem i tide. Altså kørsler uden udrykning.

- Vi har flyttet reddere op, så de altid kan køre hurtigt ud til hjertestop og andre alvorlige ting. Det er værre med B- og C-kørsler, for vi må jo flytte personale og prioritere det mest akutte, siger han.

I Region Midtjylland er målet, at 70 procent af alle B-kørsler skal være fremme inden for 20 minutter, mens 55 procent skal være på stedet inden for et kvarter. I realiteten nåede kun 47 procent målsætningen på et kvarter sidste år, og 65 procent var fremme inden for 20 minutter. I år ser tallene endnu dårligere ud for perioden januar-august.

- Vi må erkende, at vi er for få ambulancereddere, og samtidig har vi fået meget travlt, efter at samfundet er lukket op efter covid-perioden. Der er simpelthen mere aktivitet, flere der kører galt på motorvejen eller kommer galt af sted i trampolinland, siger Henning Voss.

Udrykning eller ej

Dansk Indeks for Akuthjælp har opdelt ambulancekørslerne i fem hastegrader, som afgør, hvilken såkaldt præhospital hjælp patienten skal have.

  • Hastegrad A: Patientens tilstand vurderes livstruende eller muligt livstruende (ambulance med udrykning).
  • Hastegrad B: Patientens tilstand vurderes hastende, men ikke livstruende (ambulance uden udrykning).
  • Hastegrad C: Patientens tilstand vurderes ikke-hastende, men der er behov for observation og/eller behandling (ambulance uden udrykning).
  • Hastegrad D: Patientens tilstand vurderes ikke-hastende, og der er ikke behov for anden observation og behandling end ilt (liggende/hvilende sygetransport).
  • Hastegrad E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring. Det kan eksempelvis være henvisning til egen læge/lægevagten, taxa til skadestuen eller afslutning med rådgivning.

Reddermangel i hele landet

Det samme billede tegner sig i resten af landet, men det er dog svært at få præcise tal for, hvor mange reddere der mangler rundt i landet. Blandt andet fordi ambulanceudrykningen både varetages af regionernes selv og af en række forskellige private underleverandører.

Den største af dem er Falck, som også har problemer med at skaffe ambulancereddere nok.

- Der er en generel ressourceudfordring i faget, lyder det fra Peter Madvig, underdirektør i Falck Ambulance Danmark, i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

- Det mærker vi også i Falck.

Han ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange reddere der mangler til at betjene Falcks ambulancer, men fortæller, at Falck som stor virksomhed hele tiden har stillingsopslag ude i de regioner, hvor de står for dele af ambulancedriften.

For få uddannede

Både regioner, Falck og andre private ambulanceoperatører peger på, at det helt centrale problem er, at der simpelthen ikke er nok uddannede ambulancereddere.

Og det hænger ironisk nok sammen med, at den nye ambulancebehandleruddannelse er blevet forbedret og forlænget med 14 måneder, hvilket har betydet, at tilførslen af nyuddannede ambulancereddere bliver forsinket.

Nu har både regionerne og Falck imidlertid skruet op for deres optag af nye elever til cirka det dobbelte, men det er ikke nogen hurtig løsning, for eleverne skal uddannes først.

Derudover undersøger både Region Syddanmark og Region Midtjylland, om der er nogle sygetransporter, som ikke behøver at være bemandet af uddannede ambulancereddere, men som i stedet kan klares af nogle, der har været på et kortere AMU-kursus som sygetransportreddere.

I Hjerteforeningen kender administrerende direktør Anne Kaltoft alt til vigtigheden af en hurtig respons, når der er hjerteproblemer.

- Men det er desværre et generelt problem i sundhedsvæsenet, at der mangler kvalificeret personale i visse områder, hvilket også gør sig gældende på det præhospitale område. Vi opfordrer derfor til, at der snarest muligt kommer en gennemgribende plan for fremtidens sundhedsvæsen, som tager fat på alle problemstillinger på én gang, siger Anne Kaltoft.

Forsiden netop nu
Danmark

Kampen om corona-milliarden: Sådan bliver slagsmålet om ekstra hænder til sundhedsvæsenet

Danmark

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Danmark

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Podcasts

29-årige Kasper: Jeg fungerer meget bedre som hjemløs

Danmark

Hver femte 16-30-årige: Ikke voldtægt hvis hun ikke sagde nej

Danmark For abonnenter

Færre bliver rygere: Fattige lande vil nu også kvitte tobakken

Danmark For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Corona: Der var langt mellem mundbindene, da tillidsrepræsentant for togpersonalet i Syddanmark og Struer, Jimmi Schjødt Hansen, fredag steg på toget mellem Esbjerg og Odense.

Udland

Norges tidligere statsminister er død

Norges tidligere statsminister Kåre Willoch er død mandag.

Danmark For abonnenter

London har fået nok af lort – nu bygger de en super-kloak

Miljø: London er i fuld gang med at bygge en 25 kilometer lang kloaktunnel, også kaldet ”super-kloak”. For det kloaksystem, der eksisterer nu, er beregnet til maksimalt fire millioner mennesker.

Danmark

Populært håndværkerfradrag fjernet fra næste års finanslov

Danmark

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Danmark

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Danmark

Efter tre årtier sænkes klasseloftet i de mindste klasser

Danmark

Formand om milliardaftale: Det kan fastholde sygeplejersker

Erhverv

Grøn omstilling af boliger kan tabe fart uden fradrag

Kultur For abonnenter

Standup-komiker Mark le Fêvre: - Når man joker med noget, tager man lidt af magten tilbage

Debat For abonnenter

Meningsmager Sebastian Dorset: I dag mener jeg ikke noget