Annonce
I fremtiden bliver vi flere ældre og flere børn i Danmark, og det lægger pres på velfærden. Hvis kommunerne skal opretholde samme serviceniveau som i dag, vil det koste i alt 20 milliarder kroner frem mod 2030, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Danmark

Flere ældre og flere børn: Så mange penge får kommunerne brug for i fremtiden, hvis de skal opretholde velfærdsniveauet

Frem mod 2030 kommer der flere børn og ældre i Danmark, og det kommer til at lægge pres på de kommunale budgetter. Samlet set skal kommunernes driftsudgifter stige med 20 milliarder kroner, hvis det nuværende serviceniveau skal holdes, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I CEPOS gyser man ved tanken, og i Tønder forventer borgmesteren, at Folketinget finder pengene.

Velfærd: Danmark har vokseværk, og det betyder, at flere mennesker bliver en del af velfærdssystemet. Særligt antallet af ældre over 80 år, der skal passes og plejes ude i landet, forventes at stige støt.

Derfor står velfærdssystemet over for store udfordringer, hvis det skal følge med befolkningsudviklingen.

Helt konkret skal kommunerne ud at finde 20 milliarder kroner frem mod 2030, hvis borgerne skal have adgang til det samme velfærdsniveau, som de har i dag.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

For kommuner som Svendborg, Hvidovre og Haderslev betyder det ifølge AE's beregninger, at de enten skal tilføres godt 200 millioner kroner eller spare sig frem til dem et andet sted, hvis der skal være råd til den samme velfærd.

- Det er ikke småbeløb, kommunerne skal finde i deres budgetter. Og derfor kan det blive en af de helt store diskussioner ved kommunalvalget: Hvordan sikrer man velfærden, når der bliver flere med behov for den? Spørger Jon Nielsen, senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter på analysen.

Velfærdslov på vej

Det er også en diskussion, der foregår inde på Christiansborg.

Velfærdsloven blev et centralt punkt i Socialdemokratiets valgkamp i 2019, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) omtalte den som et afgørende værn om velfærden og som et nyt kapitel i velfærdshistorien.

Ifølge regeringen skal velfærdsloven agere "bund" under velfærden. Det vil man gøre ved at lave en lovpligt for landets politikere og fremtidige regeringer til som minimum at tilføje det ekstra antal milliarder kroner hvert år, som svarer til det nye antal ældre og børn.

Eller 20 milliarder kroner til 2030, som Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har regnet sig frem til.

Efter flere udsættelser blev lovforslaget for nylig endelig sendt i høring, og det forventes inden længe, at regeringen fremsætter det for Folketinget.

Hvis man bevidstløst på alle måder giver den samme pris per borger, som der hele tiden har været brugt, så får man jo ikke mere for pengene

Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS

Effektivisering fremfor flere penge

Hos den borgerlige tænketank CEPOS gyser man ved tanken om, at der skal postes yderligere 20 milliarder kroner i den offentlige velfærdskasse.

- Velfærdsloven er ganske farlig, fordi den risikerer at blive en lov imod øget produktivitet i den offentlige sektor. Hvis vi skal have bedre velfærd fremadrettet, må vi arbejde med, hvordan vi får mere ud af velfærdskronerne og skaber innovation i den offentlige sektor, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Ifølge forskningschefen har CEPOS lavet en række analyser, der viser et såkaldt "produktivitetspotentiale" i den offentlige sektor.

For eksempel mener CEPOS, at der kan effektiviseres og frigøres 7,8 milliarder kroner alene på kommunernes ledelse og administration.

- Hvis man bevidstløst på alle måder giver den samme pris per borger, som der hele tiden har været brugt, så får man jo ikke mere for pengene, forklarer Karsten Bo Larsen.

Borgmester: Der skal komme finansiering

I Tønder Kommune, hvor Henrik Frandsen fra Tønderlisten er borgmester, kommer man ifølge AE's analyse til at skulle have 139 millioner kroner mere i kassen frem mod 2030, hvis man vil holde serviceniveauet konstant.

Det løber op i 3742 kroner per borger, hvilket ifølge analysen gør Tønder til den 13. mest udgiftstunge kommune i Danmark. Den udsigt stiller kommunen i en lidt anden situation end for eksempel Gentofte, mener Henrik Frandsen.

- Man er nødt til at finde noget finansiering fra centralt hold, hvis vi skal opretholde det serviceniveau, vi har i dag. Så kan du sige, at Tønder er på støtten - og ja, det er vi, men det er jo egentlig retfærdigt nok, for vi håndterer også en samfundsopgave ved at have en lidt mere udfordret befolkning herovre, siger han.

Laver man et regnskab for Danmark A/S, som Henrik Frandsen kalder det, er det jo ”fantastisk” at koncentrere væksten i nogle bestemte områder, typisk i universitetsbyerne og opland, mener han.

Men den kategori forestiller han sig ikke, at Tønder Kommune nogensinde falder i.

- Man hører nogle gange folk sige, at vi bare kan sørge for at få skabt noget udvikling. Men sådan er samfundet bare ikke skruet sammen i dag. Her er vi udfordrede på det punkt. Hvis man vil have et nogenlunde lige samfund, så er Folketinget nødt til at kompensere, siger han.

Forsiden netop nu
Danmark

Forsvaret har fundet PFAS-giftstoffer på størstedelen af sine brandøvelsespladser: Få det fulde overblik her

Debat

Debat: Stop kødindustriens manipulation - at spise kød gør ingen til 'en rigtig mand'

Danmark

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Podcasts

Lyt: Er der et DF tilbage til den kommende formand?

Danmark

Færre udsatte boligområder: Minister tager æren, men der er flere forklaringer

Udland For abonnenter

Superrektor skriver historie som Sveriges første transkønnede minister

Kultur For abonnenter

Forvrøvlet og virkelig vellavet film om en stor, rød hund

Film: At “folk ikke kan lide det anderledes”, som er en af filmens væsentlige budskaber, er en sandhed med modifikationer, både i det virkelige liv og i historien her, al den stund nytilflyttede og knap så velhavende, men ellers ikke voldsomt anderledes Emily mobbes ondt og intenst af sine skolekammerater, mens den hus-store, knaldrøde hundehvalp, der må siges at være voldsomt anderledes, bliver kæledyrs-superhelt.

Kultur

Tillykke med de 50! Koldinghus hylder kronprinsesse Mary med kæmpe udstilling

Udstilling: Den 31. januar 2022 åbner Koldinghus sæsonen med et brag, der med sikkerhed vil give genlyd både i medierne og blandt publikum. Anderledes kan det næppe være, når den første store udstilling i det kommende år sætter fokus på kronprinsesse Mary, som fylder 50 den 5. februar.

Danmark

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

En 34-årig mor til fem skal indtil 20. december fortsat sidde varetægtsfængslet for støtte til terrororganisation og ulovligt ophold i Syrien.

Danmark For abonnenter

Mangel på sygeplejersker presser sygehuse til at kaste flere millioner efter vikarer - én region må helt opgive jagten

Danmark For abonnenter

Mette F. opfordrer til at tage imod tredje stik - men vil ikke tvinge nogen

Danmark

Se videoanalyse: Regeringen vil købe sig tid, så sundhedssystemet ikke kollapser

Debat

På kant: Bagsiden af MeToo viser desværre en søstersolidaritet i opløsning

Danmark

Kommission vil have Forsvaret til at se på slettede sms'er

Erhverv

Noget tyder på, at #KollektivOpsigelse ikke endte som den store masseopsigelse blandt sygeplejersker

Kultur For abonnenter

Græsk sci-fi under en pandemi: Er du parat til at huske, hvem du er?

Debat

Klimarådets anbefaling: Højere dieselafgift vil bringe Danmark tættere på klimamål