Coronavirus: På trods af tårnhøje smittetal vil regeringen fra på tirsdag fjerne stort set alle restriktioner. Det ønske står på ryggen af en otte sider lang indstilling fra Epidemikomissionen, der består af blandt andre Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, SSI-direktør Henrik Ullum og top-embedsfolk fra ministerierne.
Avisen Danmark giver dig her de vigtigste pointer og baggrunden fra anbefalingerne, som formentlig får statsminister Mette Frederiksen (S) til på et pressemøde klokken 18.30 i aften at offentliggøre et farvel til næsten alle restriktioner.
1 Høje smittetal giver ikke flere indlæggelser
Der er ifølge Epidemikommissionen tale om en helt ny epidemisituation, hvor en høj og stigende smitte ikke på samme måde som tidligere giver et stigende antal indlæggelser.
Siden januar har der været en stabil udvikling i det samlede antal indlæggelser af patienter med covid-19, og der er set fald i antallet af patienter på intensivafdelingerne. Her er man gået fra 82 indlagte 6. januar til 49 indlagte 18. januar.
”Faldet i indlæggelser skyldes formentlig både effekten af revaccination samt omikron-variantens mindre evne til at fremkalde alvorlig sygdom”, skriver kommissionen.
Myndighederne forventer, at antallet af patienter, der blot tilfældigvis også har covid-19, vil stige. Derfor vil en mindre andel altså være indlagt på grund af covid-smitte.
2 Sygehuse er ikke længere så pressede
De færre indlæggelser på særligt intensivafdelinger betyder, at sygehusene aktuelt ikke vurderes at være kritisk udfordret af covid-19, og flere regioner er også begyndt at nedskalere deres beredskaber.
Sygehuse melder om store problemer med bemandingen, men da Sundhedsstyrelsen netop har lempet isolationsreglerne, mener kommissionen ikke længere, at pres på sygehusene kan retfærdiggøre de restriktioner, vi i dag er pålagt.
Derfor konkluderer den, at covid-19 ikke længere ”medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner".
Patienter, der blot er indlagt med covid-19, kan dog fortsat udgøre et problem for sygehusene, da de kræver brug af værnemidler og isolation.
3 Foråret kommer
Det vurderes, at smitten vil blive dæmpet de kommende måneder på grund af det begyndende forår. En ekspertgruppe vurderer, at sæsoneffekten vil virke fra midten af marts.
4 Her er der stadig brug for mundbind og coronapas
Selv om epidemikommissionen generelt anbefaler at fjerne kravene om mundbind og coronapas, er det ikke alle steder, at den lægger op til, at man kan lægge de to redskaber helt på hylden.
For at beskytte de sårbare og ældre anbefales det fortsat, at man på sygehuse og plejehjem stiller krav om, at besøgende viser coronapas og bærer mundbind.
Samtidig anbefaler kommissionen, at man forebygger smitte gennem Sundhedsstyrelsens råd om eksempelvis at blive vaccineret, at holde afstand, og ved at man bliver hjemme og bliver testet ved symptomer.
Samtidig kan arrangører af aktiviteter, hvor mange personer står samlet indendørs, overveje at tage coronapas eller krav om test i brug for at undgå smittespredning.
5 Smitten vil stige - men har snart toppet
Selv om smittetallene allerede løbende slår rekorder, skal vi forvente, at smittetallene stiger yderligere de kommende uger. Men de seneste beregninger fra SSI viser, at smitten topper i slutningen af denne måned eller starten af februar. På grund af et mørketal kan smitten toppe endnu tidligere.
Det skyldes, at så mange er beskyttet via vacciner eller tidligere smitte. Aktuelt har 4,7 millioner danskere fået to vaccinestik, og 3,5 millioner har også fået tredje stik. Derudover forventer man, at mere end en million danskere kan være blevet smittet af omikron siden begyndelsen af december.
Når smitten har toppet, vil det også betyde færre indlæggelser, forudser kommissionen. Vacciner forebygger ifølge SSI tre ud af fire indlæggelser blandt personer, der er testet positive.
6 Patienter kan forvente flere udsættelser
Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet fortsætter sygehuse med at udsætte ikke-akutte operationer og behandlinger. Det drejer sig særligt om eksempelvis hofteoperationer, marve-tarm-kirurgi og øjenoperationer.
Avisen Danmark har tidligere beskrevet, hvordan flere regioner først forventer at have indhentet puklen i 2023, og at patienter derfor i den periode må vente længere tid på behandling. En fjernelse af restriktionerne kan påvirke den ventetid yderligere.
7 Flere ældre smittes - og kan blive indlagt
Selv om der er sket en kraftig stigning i antallet af covid-19-tilfælde på plejehjem, er der ikke sket en tilsvarende kraftig stigning i dødsfald. Smitten i de ældre aldersgrupper er derudover lavere end i den øvrige del af befolkningen. Det skyldes primært vaccinerne, mener kommissionen.
I den kommende tid forventes der en stigende smitte blandt de ældre, og det kan også føre til et øget antal indlæggelser, forudser kommissionen. Men senere - særligt når smitten aftager i yngre aldersgrupper - vil smittespredningen til ældre og sårbare mindskes.
Det er uvist, om vi den kommende tid kommer til at se en overdødelighed. Fra uge 49 til uge 1 så man en betydelig overdødelighed - særligt blandt ældre over 75 år, og den eneste plausible forklaring er coronaepidemien, vurderer man. Dengang var smitten drevet af deltavarianten. Det er uvist, om udviklingen fortsætter med omikronvariantens overtag i Danmark.
8 Beholder krav for indrejsende
Epidemikommissionen mener fortsat, der er behov for at forlænge krav om test og isolation efter indrejse i Danmark fire uger fra 31. januar. Det skal fungere som et værn mod nye varianter, som må ventes at kunne opstå i udlandet.
Helt konkret kan personer fra EU- og Schengen-området indrejse uden krav om test og isolation, hvis de er færdigvaccinerede, tidligere smittede eller har en negativ test. For ikke-vaccinerede fra lande fra EU's positivliste kræves der test efter indrejse. Indrejsende fra øvrige lande vil skulle testes og gå i isolation efter indrejse.
