Annonce
Det er ekstremt usædvanligt, at mennesker lever, til de er over 115 år. Men det kan ændre sig i fremtiden, hvis forskerne knækker koden for, hvorfor vores krop ældes. Her ses Emma Morano, der formodes at være blandt de mennesker i verden, der er blevet ældst, fejre sin 117-års fødselsdag i 2016.  Foto: Alessandro Garofalo/Ritzau Scanpix
Danmark

'Fantastiske data': Sådan skal du spise for at få et ekstraordinært langt liv

Du kan ikke spise dig til evigt liv. Men du kan måske sulte dig selv til en sygdomsfri alderdom. Det er den foreløbige konklusion på et relativt nyt forskningsfelt, hvor der ledes ihærdigt efter en forståelse for, hvorfor vi egentlig bliver syge og gamle. Det ultimative mål er dog ikke, at vi skal leve et liv med evig ungdom og tom mave, men derimod at opfinde "pillen mod alderdom".

Sundhed: Rent fysisk topper vi mennesker, når vi er i 20'erne. Derfra går det - groft sagt - ned ad bakke. I hvert fald for vores krop.

Med tiden får vi således mindre stærke knogler, det bliver svære at opbygge muskelmasse og vores risiko for rigtig mange sygdomme - kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og demens, for eksempel - stiger, som årene går.

Det er deprimerende læsning, men hvis du stadig er med, kommer her den gode nyhed: Ifølge forskere kan vi faktisk selv være med til at styre, hvor hurtigt vores biologiske ur tikker.

Og kan vi gøre det, kan vi undgå megen sygdom. Det fortæller Mogens Johannsen, der er professor i kemisk biologi og metabolisme på Aarhus Universitet.

- Der er den her hypotese om, at aldring reelt er kilden til mange kroniske sygdomme. Så hvis man kan bremse aldringsprocesserne, kan vi udskyde mange tilfælde af kræft, hjertesygdom og alt muligt andet på én gang. Hvis vi kan forstå, hvordan vi kan gøre det, og med tiden udvikle medicin eller kosttilskud mod biologisk aldring, kan vi ikke leve evigt, men forhåbentlig længere uden at være syge, fortæller han.

Der er fantastiske data fra dyreforsøg, og særligt det, at det virker på aber - som jo ligner mennesker ret meget - indikerer, at det nok også ville virke for mennesker. Men det er svært at efterprøve på mennesker, for der er ikke mange, der har lyst til at gå rundt og være sulten et helt liv.

Inge Tetens, Københavns Universitet

Vejen mod et vidundermiddel mod aldring og alle de store kroniske sygdomme er dog lang, og det viser sig, at den er forbundet med vores kost og den måde, vi spiser på.

Sult holder aber unge

I en ny amerikansk videnskabelig artikel gennemgås en stor del af forskningen i, hvordan vores kost- og spisemønstre kan påvirke aldring.

Man ser blandt andet på kalorierestriktion, kulhydratfattige diæter og intermediær - eller periodevis - faste.

Det undersøgte forskerne

I et nyere studie, der blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science, gennemgår forskere kritisk en stor del af den forskning, der er lavet om antiage-diæter. Det konkluderes, at der særligt er to typer diæt, der forlænger livstiden og mindsker aldring markant:

  • Kalorierestriktion: Her reduceres det daglige kalorieindtag, typisk med 20-50 procent. Kosten sammensættes på en måde, så behovet for vitaminer og mineraler opretholdes. I nogle tilfælde opretholdes også mængden af protein i kosten.
  • Intermediær eller periodevis faste: Her reduceres kalorieindtaget ved at man faster i hele dage, mens man andre dage spiser almindeligt. Der kan være tale om, at man faster hver anden dag, eller at man faster nogle dage i træk, og dernæst spiser nogle dage i træk.

Andre former for antiage-diæter reducerer også aldring, men forskningen peger på, at effekten er mindre markant. Her er der tale om for eksempel kulhydratfattigt (hvor man reducerer mængden af kulhydrat i kosten) og 16:8-diæt (hvor man faster 16 af døgnets timer og kun spiser i løbet af de resterende 8).

Det er nemlig nogle af de kostformer, der blandt videnskabsfolk ses som de mest sandsynlige kandidater til at bremse aldring.

- Noget af det gennemgåede ved de her diæter er, at de påvirker stofskiftet, så man tvinger kroppen til at forbrænde mere fedt i stedet for sukker. Får man kroppen til at gøre det i perioder, ser det ud til at være positivt i forhold til aldringsprocesser, fortæller Mogens Johannsen.

Hvorfor fedtforbrænding tilsyneladende får kroppen til at ældes langsommere, er forskerne ikke helt sikre på. Men det har nok noget at gøre med, hvor godt kroppen er i stand til at reparere de mikroskopiske skader, som hele tiden opstår i vores væv.

- Vi kan se, at nogle ting forandrer sig i cellerne, når man ældes. Vi kalder disse ting aldrings-markører. Det handler blandt andet om den måde, dna'et er pakket på, og hvor effektive cellernes "energifabrikker", kaldet mitokondrier, er. Men hvorvidt disse ting ligger til grund for aldringen, eller de er en konsekvens, det er der usikkerhed omkring, siger Mogens Johannsen.

Man skal have godt styr på indkøbene og kunne begrænse sig, hvis man vil leve efter de kostregler, der kan forsinke biologisk aldring. Derfor håber forskere på at udvikle en medicinsk behanding mod aldring i stedet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Før det bliver alt for kompliceret, springer vi til konklusionen: Det går langsommere for praktisk taget samtlige aldrings-markører, når vi tvinger kroppen til at forbrænde mere fedt, og mindre sukker.

Det kan vi blandt andet gøre, ved at kroppen får færre kalorier, end vi normalt vil sige, den har brug for. Altså enten helt generelt at spise mindre, eller at faste nogle dage om ugen for at begrænse indtaget af kalorier.

- Vi har set det ved alt fra fluer over mus og rotter til aber. Lever de livslangt med færre kalorier, bremses den biologiske aldring, og der ses færre aldersrelaterede sygdomme.

Forskningsfeltet bliver mere og mere anerkendt, men det har haft en svær start. Alderdom er jo ikke en sygdom, man kan gå til sin læge og bede om medicin imod.

Mogen Johannsen, Aarhus Universitet

Så sult holder aber  og andre dyr unge. Men hvad med mennesker? Der er faktisk også håb. Det fortæller Inge Tetens, der er professor i ernæring og aldring på Københavns Universitet.

- Der er fantastiske data fra dyreforsøg, og særligt det, at det virker på aber - som jo ligner mennesker ret meget - indikerer, at det nok også ville virke for mennesker. Men det er svært at efterprøve på mennesker, for der er ikke mange, der har lyst til at gå rundt og være sulten et helt liv. Derfor mangler vi data fra mennesker på området, siger hun.

Kostrådene er vigtigere

Ud over, at det ikke er særlig rart at sulte hele tiden, er det også en rigtig dårlig idé at hoppe med på en kalorie-restriktionsdille uden at tænke sig grundigt om. Det understreger Inge Tetens.

- Det er utrolig vigtigt, at man får alle de ting fra kosten, som man har brug for. Hvis man reducerer mængden af mad, skal man altså være ekstra opmærksom på stadig at få dækket sit behov for blandt andet vitaminer og mineraler, påpeger hun.

De 7 officielle kostråd

  1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  2. Spis flere grøntsager og frugter
  3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  4. Spis mad med fuldkorn
  5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  6. Spis mindre af det søde, salte og fede
  7. Sluk tørsten i vand

Derudover understreger hun, at kalorierestriktion ikke er noget, man skal gøre, når man først er blevet gammel.

For ofte er det største problem for ældre, at de ikke får næring nok, og her giver det større sundhed og trivsel, hvis man skruer op for den gode, sunde næring.

- Hvis man gerne vil leve sundt som ældre - og som yngre, for den sags skyld - så er det første og vigtigste råd at følge anbefalingerne i de danske kostråd og samtidig generelt leve sundt, dyrke motion og ikke ryge, siger Inge Tetens.

Men er man yngre, og ellers sund og rask, er der som sådan ikke noget, der taler imod kalorierestriktion.

- Ikke ud over, at det for de fleste mennesker vil være meget svært og slet ikke sjovt at leve på 20-50 procent færre kalorier, end deres krop egentlig føler sig mæt på. Man vil jo være konstant sulten, tilføjer Inge Tetens.

Pillen mod alderdom

Og netop derfor er viden om kostens påvirkning af vores aldring især spændende for de forskere, der gerne vil opfinde den der magiske pille.

Altså pillen, som påvirker de samme ting i kroppen som kalorierestriktion, men uden at vi skal gå sultne rundt.

- Der er rigtig mange forsøg i gang lige nu. Mange af dem undersøger, om allerede godkendte lægemidler eller kosttilskud kan efterligne effekten af faste. Et af dem, man er særligt optaget af, hedder metformin, fortæller Mogens Johansen.

Metformin er et molekyle, som ligner et signalstof, der findes naturligt i kroppen og som er i stand til at nedsætte blodsukkeret. Det bruges i dag til at behandle type 2-diabetes, men nogle forskere mener, at det i fremtiden kan blive en decideres antiage-pille.

- Det gode er også, at metformin allerede er udviklet og godkendt til mennesker. Det gør det lettere at udvide brugen, hvis det viser sig at det virker.

Ud over metformin har forskere også øje på en række andre kosttilskud og lægemidler, der tilsyneladende kan nedsætte risikoen for aldersrelaterede sygdomme og endda aldring.

- Forskningsfeltet bliver mere og mere anerkendt, men det har haft en svær start. Alderdom er jo ikke en sygdom, man kan gå til sin læge og bede om medicin imod. Derfor kræver det, at vi begynder at tænke på en ny måde, hvor påvirkning af den biologiske aldringsproces ses som en generel måde at udskyde eller måske endda undgå en række kroniske sygdomme, vurderer Mogens Johansen.

- Jeg tror, at generelle lægemidler mod aldersrelaterede sygdomme nok skal komme, i en eller anden form.

Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen vil gøre havnen i Esbjerg til militært knudepunkt for USA

Danmark

Her er risikoen for prisfald størst: - De seneste års prisfest på boligmarkedet er ved at slutte, siger økonom

Podcasts

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Podcasts

Lyt: Kommer Claus Hjort Frederiksen foran en dommer?

Læserbrev

Debat: Ja til sammenhold - uden forbehold!

Udland

OVERBLIK: Sådan forløb natten til fredag i Ukraine-konflikten

Danmark

Mette Frederiksen lancerer sin egen samtale-podcast

Fredag lancerer statsminister Mette Frederiksen (S) sin egen podcast.

Udland

Biden byder Sverige og Finland varmt velkommen i Nato

USA bakker fuldt og helt op om Sveriges og Finlands ønske om at blive medlemmer af Nato. Det siger USA's præsident, Joe Biden, på et pressemøde torsdag.

Kultur For abonnenter

Anmeldelse: Den norske film 'Nordsøen' skælver fremragende

Film: Nogle vil sikkert mene, at ”Nordsøen” er som skåret ud af amerikansk dramatik. Det er forkert, selvom filmen godt kunne lyde amerikansk.

Danmark For abonnenter

10.000 kæmpemøller er en trussel mod Nordsøens sæler og hvaler: - Vi ved meget lidt om konsekvenserne

Erhverv

Hvert tredje fattige barn har forældre, der arbejder: - Det er ikke en udfordring, der skal negligeres

Danmark

Løvkvist: Pape bøjede sine principper i Hjort-sagen for at ophæve sin egen isolation

Danmark

Nato-chef: EU-forsvarsindsats kan hjælpe Nato

Danmark

Claus Hjort om sit livs stormvejr: - Jeg har en vrede over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder

Erhverv

Beskæftigelsen stiger for 14. måned i træk

Kultur For abonnenter

Anmeldelse: Ungdomsfilmen 'Intet' er et dansk nybrud, men halter dog på flere punkter

Debat

Debat: Ruslands krig drejer sig ikke kun om Ukraine - den er et geopolitisk opgør