Annonce
Så skal vi til det. Når valglokalerne åbner 1. juni, er det niende gang, vi har folkeafstemning om et EU-spørgsmål, inkl. engang det hed EF. Foto: Axel Schütt
Danmark

Ja eller nej til EU-forbehold? Eksperter hjælper med fire gode grunde for - og imod

Fri af partipolitiske bindinger giver forskere og eksperter her deres bud på, hvad der kan tale for henholdsvis et ja eller nej til folkeafstemningen 1. juni. Her afgør vi om det danske forsvarsforbehold i EU skal afskaffes eller bevares.

Forsvarsforbehold: Måske du er meget klogere efter onsdagens partilederrunde om den forestående afstemning om det danske forsvarsforbehold i EU. Måske er du ikke.

Fortvivl ikke, for dels er der nu engang ingen facitliste på politiske holdninger. Dels har Avisen Danmark været i kontakt med kilder, der professionelt beskæftiger sig med blandt andet EU-forhold, og som derfor er i stand til - vurderer vi da - at lægge egne personlige interesser til side, når de tilskærer argumenter for og imod.

Det, der skal stemmes om, har afsæt i begivenheder, der fandt sted for 30 år siden.

I 1992 sagde danskerne ved en folkeafstemning nej til at oprette og indgå i en europæisk union, EU. Man holdt fast i det hidtidige europæiske fællesskab, EF. Året efter blev det ved en ny folkeafstemning 18. maj 1993 et ja til at gå ind i en union i en tillempet udgave. Det vil konkret sige, at Danmark tog forbehold for fire EU-politikområder, dvs. ikke var med i dem og ikke omfattet af dem.

Forbeholdene drejede sig om: Den fælles valuta Euroen - unionsborgerskab, også kaldet EU-statsborgerskab - retligt samarbejde - fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Det er det sidste, vi stemmer om 1. juni: Skal forsvarsforbeholdet afskaffes eller fortsætte? På stemmesedlen er det formuleret således:

"Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?"

Her kan folk med sans for sproglig finmotorik muntre sig over, at de danske vælgere ved at svare på dét dybest set ikke tilkendegiver, om de siger ja eller nej til at droppe forbeholdet, men at de agter at sige enten ja eller nej til det- eller at de ikke gør det.

Bortset fra det er meningen med det hele, at kommer der flest krydser i ja-feltet, er forbeholdet afskaffet, kommer der flest krydser i nej-feltet, fortsætter det som hidtil.

Det er i dette afkrydsningsøjeblik, det kan være godt med lidt indføring i argumenterne for og imod. At afskaffe noget eller indføre noget nyt er alt andet lige mere vidtgående end at fortsætte noget.

Derfor lægger vi ud med et ja-argument, når ja og nej i det følgende springer buk.


1 Ja: Fuld deltagelse

- Ved at være med uden forbehold, får Danmark muligheden for at deltage i alle dele af EU`s Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik. Det inkluderer både militære operationer og deltagelsen i de nye initiativer vedrørende kapacitetsudbygning, siger Anne Ingemann Johansen, der er research fellow ved Center for War Studies på Syddansk Universitet.

Dette argument giver blandt andet mening, når man ser på historiens gang på den verdenspolitiske scene, mener Thorsten Borring Olsen, professor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet:

- Det, der skete under den kolde krig, var, at vi udliciterede forsvaret af Europa til amerikanerne. I nyere tid har USA reageret på en måde, der lægger op til, at europæerne skal til at tage mere hånd om egen sikkerhed. Det ses blandt andet ved, at deres interesse i stigende grad retter sig mere mod forholdene i det sydlige Asien end i Europa, siger han.

2 Nej: Grundmodstand

- Hvis grundholdningen er en generel modstand mod EU og medlemskab af EU, giver det ingen mening at droppe forbeholdet, siger Thorsten Borring Olsen.

3 Ja: Påvirkning og indflydelse

- Grundlæggende er en afskaffelse af forbeholdet afgørende for, om vi kan påvirke beslutningerne, være med til at træffe dem og dermed præge udviklingen og indsatsen.

- Uden forbeholdene kan vi i større grad styre vores egen skæbne i fremtiden og bidrage noget mere, siger Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæiske Studier, Københavns Universitet.

4 Nej: Politisk mistillid

- Har man politikerlede eller manglende tiltro til, at Folketinget kan træffe beslutninger, man er enig i, kan det være et argument for at bevare forsvarsforbeholdet, siger Anne Ingemann Johansen., siger Anne Ingemann Johansen.

5 Ja: Symbolsk signal

Symbolargumenter er lige nu ikke helt ligegyldige, påpeger Thorsten Borring Olsen:

- I den aktuelle situation med krigen i Ukraine og de deraf følgende bestræbelser på at stå sammen i Europa, kan det opfattes som en dårligt signal fra dansk side, at sige nej.

- Det kan også være enormt svært at se, hvorfor Danmark som det eneste land i EU skal stå udenfor, når selv erklærede neutrale lande som  Finland, Sverige, Irland, Østrig og Malta er med, siger han.

Netop på grund af sin neutralitetsstatus har Malta dog valgt at stå uden fordele af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

6 Nej: Nato klarer det

Thorsten Borring Olsen fremhæver her et argument, der høres ofte: Vi har jo Nato. Nato-argumentet handler om, at det militære samarbejde og de militære aktioner står sig bedst og er mest effektivt ved at være samlet og organiseret ét sted, og at de fleste EU-lande også er medlemmer af Nato.

7 Ja: Nato klarer det ikke

Nato-argumentet kan også vendes den anden vej, fremfører Christine Nissen, der er forsker med udenrigspolitik og diplomati som speciale i Danmarks Institut for Internationale Studier, DIIS. I en artikel på DIIS' hjemmeside siger hun:

- Det er en falsk modsætning, at man ikke kan være en god NATO-allieret, hvis man samtidig styrker EU`s forsvarspolitik. Amerikanerne ønsker at EU gør mere.

8 Nej: Pacifisme

Hvis modstand mod oprustning er en altdefinerende grundholdning, er det et argument for at nej, fremhæver både Torsten Borring Olsen og Christine Nissen.

- Hvis man er pacifist og er imod alle former for forsvar og militær, må man stemme nej, siger Torsten Borring Olsen.

I et interview med Videnskab.dk siger Christine Nissen, at et ønske om entydigt at signalere, at man vil have fred frem for krig, er et argument for at sige nej.

- Såfremt man har et ønske om ikke at opruste, så er den udvikling, der foregår lige nu i Europa, et udtryk for oprustning, siger hun.

9 Det siger partilederne

Ja og nej fra partilederne

I Folketinget siger ti partier ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU, tre vil bevare det.

Ritzaus Bureau har indsamlet argumenter fra partilederne.

Ja-siden:

Statsminister Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, på pressemøde 6. marts: - Vi vil være med helhjertet, fuldtonet, uden forbehold. For mig som statsminister er det mere en værdimæssig beslutning om at være med i samarbejdet uden forbehold.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på pressemøde 6. marts og til DR: - Venstre har alle
dage ønsket det forsvarsforbehold hen, hvor peberet gror. Nu har vi en helt forandret verdenssituation, hvor
der fra Putins side er sket en invasion af et fredeligt europæisk land.

De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, i debatindlæg i Altinget: - Aldrig har vores alliancer været vigtigere, og aldrig har vi været mere afhængige af vores europæiske fællesskab.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, på Facebook og til DR: - Det er vigtigt, at vi styrker EU, for vi kan ikke forvente, at amerikanerne altid er der. Vi har også et andet værdifællesskab i Europa, som vi skal bruge i forhold til forsvar, demokrati og frihed over for russerne.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, i video på Facebook: - Nato er det centrale omdrejningspunkt, men jeg håber af hele mit hjerte, at der stemmes ja til at afskaffe forbeholdet, så Danmark er fuldt og helt med i den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik.

Kristendemokraternes folketingsmedlem, Jens Rohde: - Der er ingen modsætning mellem EU-forsvar og Nato. Tværtimod har de i 20 år været hinandens forudsætninger. Danmark er fuldgyldigt medlem af Nato. Derfor giver det ikke mening, at vi ikke også er det af EU.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh: - Fordelene ved at afskaffe forbeholdet opvejer ulemperne.

Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, til DR: - Når vi siger ja til at afskaffe forbeholdet, handler det om, at vi gerne ser et styrket europæisk forsvarssamarbejde i stedet for Nato-samarbejdet.

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, til DR: - Vi ønsker et stærkere fællesskab med EU og en fælles forsvarspolitik, så vi øger trygheden og samarbejdet i Europa.

Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, til DR:- Jeg er tilhænger af, at forbeholdet skal væk. Men jeg er først og fremmest tilhænger af, at det sker på baggrund af en konsolideret debat og kollektiv viden om, hvad det her kommer til at betyde. Nu er der sat en dato på, og jeg går ud og kæmper for, det skal blive et ja. Det her er i virkeligheden et værdipolitisk signal, vi sender til omverdenen.

Nej-siden:

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund: -. Historisk set har vi været meget afhængige af amerikanerne og briterne. Og er det stadig. Tanken om, at EU kan være en eller anden garant for Danmarks frihed og sikkerhed, er for mig at se helt håbløs.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til TV 2 News: - Det er utidigt at misbruge den ulykkelige situation i Ukraine til at få forbeholdet afskaffet. Vi kan se, at EU har alle mulige engagementer rundt om i verden: Mali, Sahel (region langs Sahara-ørkenen i Afrika, red.), Kap Horn og så videre. Er det der, en EU-hær skal bruges? Så vil jeg betakke mig for, at Danmark skal være en del af det.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen: - Jeg føler og frygter, at vi melder os ind i en klub, hvor vi ikke kender reglerne. Og hvor vi risikerer, at det udvikler sig til en regulær EU-hær, der skal ud og føre krige, som vi i Enhedslisten ikke ønsker.

Kilde: Ritzaus Bureau
Forsiden netop nu
Danmark

Se med her: Statsministeren svarer på læsernes spørgsmål op til folkeafstemningen

Danmark For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Danmark

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Udland

Forskere: Rusland stopper næppe med fremskridt i Donbas

Udland

Harpoon-missiler fra Danmark er nået frem til Ukraine

Ukraines forsvarsminister bekræfter lørdag på Facebook, at hans land er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

Indland For abonnenter

Forsker om velfærd: - Man belønner og anerkender folk for at give urealistiske løfter

Velfærd: Udfordringen er til at få øje på, i 2030 vil der mangle 44.000 ansatte i det offentlige, og flertallet vil mangle i kommunerne, med andre ord i blandt andet ældrepleje, skoler, børnehaver og vuggestuer.

Udland

Kvindelig festdeltager stoppede potentielt masseskyderi i USA

En kvindelig festdeltager stoppede et potentielt masseskyderi i USA, da hun denne uge trak sin pistol frem og skød mod en mand, der havde åbnet ild med en halvautomatisk riffel mod en større menneskemængde.

Danmark

Efter gentagne afvisninger: Skatteminister åbner døren for forbud mod spilreklamer

Danmark

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Debat

Debat: Identitetspolitisk galskab hos DR

Debat

3F om de manglende hænder: Ulven kommer - ikke

Danmark

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Indland

Borgmester: Letbane skal forhindre at Odense sander til i biler

Indland

Overtændt publikum afbrød koncert: Jelling fortsætter som normalt

Debat

Debat: Vi skal gøre mere for at bekæmpe og forebygge ludomani