Energiø: Danmarkshistories største anlægsprojekt med en estimeret samlet anlægssum på 210 milliarder kroner, svarende til op imod fem Storebæltsbroer eller omkring fire Femernbælt-forbindelser placeres i fremtiden cirka 100 kilometer nordvest for Esbjerg ude i Nordsøen.
Det er konsekvensen af en netop præsenteret aftale, som regeringen har indgået med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet om konstruktion og ejerforhold for energiøen i Nordsøen.
- Med den her beslutning sætter vi rammerne for et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
Og aftalen vækker kæmpe begejstring i Esbjerg hos både havnedirektør, borgmester og et lokalt folketingsmedlem.
- Min vurdering er, at etablering og den efterfølgende drift af en ø som denne vil skabe tusindvis af nye arbejdspladser til Esbjerg, siger borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen (V).
Om energiøen
Energiøen i Nordsøen bliver en kunstigt anlagt ø, som er forbundet til omkringliggende havvindmølleparker og til flere landes elnet. Den vil altså samle og fordele strømmen direkte til forbrugerne i flere lande.
På sigt er det ambitionen, at anlæg på energiøen f.eks. også skal kunne lagre strømmen og omdanne den til brændstof til fly, skibe og lastbiler.
Øens samlede areal ventes at blive mindst 120.000 kvm, svarende til 18 fodboldbaner. Hertil kommer tilknyttede havvindmølleparker. Udvides øen, kan den blive så stor som 460.000 kvm, svarende til 64 fodboldbaner. Den præcise udformning er ikke fastlagt.
Øen vil i første fase få en kapacitet på 3 GW, svarende til tre millioner husstandes strømforbrug. På sigt kan den udbygges til 10 GW, så den kan dække 10 millioner husstandes forbrug.
Mølleantal og størrelse vil afhænge af det vindende bud, men der kan blive tale om ca. 200 havvindmøller i første fase og udbygget til 10 GW ca. 650 havvindmøller. Møllerne forventes at blive af hidtil uset størrelse, forventeligt over 260 meter høje.
De samlede investeringer for øen, infrastruktur og tilknyttede havvindmølleparker bliver ca. 210 mia. kr. svarende til prisen for op til fem Storebæltsbroer eller fire Femern-bælt-forbindelser i dagens priser.
Energiøen bliver anlagt som en kunstig ø, der skal samle og fordele strøm fra omkringliggende havvindparker. Øen vil i første omgang have en kapacitet på 3 GW og kunne dække tre millioner europæiske husstandes strømforbrug. Det udvides på sigt til 10 GW.
- Dette er ikke alene et stykke danmarkshistorie, det er også historisk for Esbjerg. Det er en ny æra, også i forhold til Nordsøaftalen og overgangen fra fossile brændsler over til den grønne energi, uden at det det formentlig kommer til at koste arbejdspladser i Esbjerg, siger det lokale folketingsmedlem Anders Kronborg (S), der desuden peger på, at energiøen vil blive et ”showroom” for resten af verden i forhold til grøn omstilling.
Esbjerg Havn vil være med
Esbjerg Havn har tidligere givet udtryk for, at havnen ønsker at spille en rolle både i forhold til selve etablering af energiøen og i forhold til havnedriften af øen.
- Øen er en fantastisk mulighed for Danmark og for Esbjerg. Der skal ikke herske tvivl om, at vi fra Esbjerg Havns side meget gerne vil spille en aktiv rolle omkring øen, og det er min klare vurdering, at Esbjerg Havn bliver en væsentlig aktør også i forhold til udskibning af de havvindmølleparker, som kommer ude omkring øen, siger Dennis Jul Pedersen, direktør hos Esbjerg Havn.
Politiske reaktioner
- Tommy Ahlers, Venstre: - Energiøerne vil blive de første af deres slags i verden, og derfor kræver det nytænkning, innovation og modige private investorer.
- Morten Messerschmidt, DF: - For os er det afgørende, at de private aktører kommer til at spille så stor en rolle som muligt. Det er vigtigt, at den grønne omstilling altid sker hånd i hånd med private virksomheder.
- Rasmus Helveg Petersen, Radikale: - Energiøer startede som en radikal vision. I dag står vi en bred aftale, der vil gøre den til virkelighed. Energiøer er en løsning, der i størrelse faktisk matcher den udfordring, vi står med på klimaområdet.
- Mona Juul, De Konservative: - Vi går med aftalen om energiøer fra idé og vision til virkelighed med grøn vækst, innovation og arbejdspladser. Et vindmølleeventyr 2.0.
- Signe Munk, SF: - Det næste eventyr i Nordsøen bliver grønt. Selv om Danmark er et lille land, er vi en stormagt for grøn energi.
- Søren Egge, Enhedslisten: - Det er fantastisk, at havvindmøller i Nordsøen nu skal erstatte olie- og gasboringer. Energiøerne er basis for fremtidens energiforsyning.
- Ole Birk Olesen, LA: - I fremtidens samfund kommer det meste af vores energi fra grøn elproduktion. Det vil både give os et bedre samfund og en energiproduktion, som ikke belaster miljøet.
- Torsten Gejl, Alternativet: - Det her er en vigtig udbygning af den grønne infrastruktur, og vi sikrer at vi kan være med til at forsyne resten af EU med grøn energi.
Der bliver tale om en inddæmmet ø. Det skal bringe de stærke danske kompetencer inden for projektudvikling, teknologi og finansiering i spil og bidrage til innovation og grøn eksport.
Øen får karakter af kritisk infrastruktur, og derfor er det besluttet, at staten som minimum skal have majoritetsejerskabet.
Hurtigst muligt
Den præcise udformning er ikke fastlagt, men en ø, der kan håndtere 3 gigawatt havvind forventes at få en størrelse på mindst 120.000 kvadratmeter, svarende til 18 fodboldbaner. På sigt skal kapaciteten kunne udvides til 10 gigawatt, hvilket er nok til at forsyne 10 millioner husstande. Når øen udvides, ventes den som minimum blive på et areal svarende til 64 fodboldbaner.
Øen skal også kunne installere teknologi til at omdanne den grønne strøm til brændstof til skibe, fly og lastbiler. Løsningen med en inddæmmet ø giver de bedste muligheder for at udbygge øen med eksempelvis en havn og faciliteter til lagring og konvertering af den grønne strøm til brændstoffer til fly, skibe og lastbiler.
Danmarks samlede havvindkapacitet er i dag på 1,7 gigawatt. Når første fase af energiøerne, som også omfatter en af slagsen i Østersøen, er etableret, vil Danmarks havvindkapacitet være næsten fire gange så stor som i dag. Når energiøerne er fuldt udbygget, vil der være installeret syv gange så meget kapacitet som i dag.
Ambitionen er, at energiøen realiseres hurtigst muligt. Aftalekredsen noterer samtidig, at det i kraft af valget af ejerskab og konstruktionstype og på det foreliggende grundlag vurderes vanskeligt at realisere øen før 2033.
Realisering af energiøerne vil også fortsat kræve en række politiske beslutninger, ligesom det blandt andet er en betingelse for realisering, at energiøerne er rentable.
