Annonce
Danmark

Erhvervsredaktøren: Så blev samfundssind til direktørens store dilemma

Statsminister Mette Frederiksen (S) bad lynhurtigt virksomhederne om at holde igen med fyresedlerne under coronakrisen. Nu venter det moralske regnskab. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce

Hold igen med fyresedlerne, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun for et halvt år siden lukkede landet ned og slukkede forretningsgrundlaget for massevis af virksomheder.

Sammen med fagbevægelsen og erhvervslivet var hun efter få dage klar med hjælpepakken om lønkompensation, og den har været en stor succes.

Det er alle enige om. En kvart million danskere har med statshjælp modtaget deres fulde løn under coronakrisen, og det har både forhindret en eksplosion i arbejdsløsheden og holdt forbruget oppe. Dermed blev en helt uoverskuelig krise kortvarig.

Nu skal regnskabet gøres op - også det moralske. Nogle af virksomhederne klarede sig langt bedre igennem krisen, end de selv turde håbe på, da omsætningen forsvandt, imens regningerne hobede sig op.

Den første på banen var Matas, som allerede i maj meldte ud, at butikskæden ville betale sin lønkompensation på 13 millioner kroner tilbage til statskassen. Der blev ikke brug for den alligevel, for kunderne stod i kø for at handle i Matas, så snart butikkerne fik lov at åbne igen.

Allerede dengang gik der et sus igennem erhvervslivet. Skulle man virkelig betale pengene tilbage, hvis man ikke kunne retfærdiggøre, at man havde brug for dem?

Siden har en række kendte virksomheder kopieret Matas’ model og erklæret mere eller mindre højlydt, at de betaler deres lønkompensation tilbage. De har været lykkelige for, at ordningen gav økonomisk førstehjælp i en usikker tid. De ville betale tilbage, fordi andre nok havde mere brug for pengene (og det er i hvert fald sandt). Det lignede en slags samfundssind for topchefer.

Erhvervsmediet Finans har igennem en aktindsigt fået opklaret, at 230 virksomheder indtil videre har betalt 158 millioner kroner tilbage med tak for lån. Det gælder kendte virksomheder som Salling Group, Mærsk, Jysk, Telenor, Telia og Royal Unibrew, men naturligvis også mange andre.

Den største aktør er Bestseller, som i denne uge kom med overraskende gode nyheder. Bestseller havde et frygteligt forår helt uden fortilfælde, hvor ejeren Anders Holch Povlsen måtte indskyde milliarder af kroner i familiens livsværk og indgå akutte låneaftaler med bankerne.

Nu viser det sig, at krisen var slem, men ikke værre, end at Bestseller kommer ud af året med et overskud. Anders Holch Povlsen konkluderede selv, at det var rimeligt at betale alle 81 millioner kroner tilbage, som Bestseller havde nået at modtage i lønkompensation.

Det efterlader andre virksomheder i en slem kattepine. Der er ingen tvivl om, at hvis man blot har overholdt kravene, så har man ret til at beholde sin lønkompensation. Ordningen blev sat i verden for at undgå paniske fyringsrunder, og det virkede jo.


Dilemmaet er stort for de erhvervsledere, der er skolet i at maksimere virksomhedens overskud næsten for enhver pris


Dilemmaet er stort for de erhvervsledere, der er skolet i at maksimere virksomhedens overskud næsten for enhver pris. Lærebøgerne nævner intet om, at man frivilligt bør betale store millionbeløb til statskassen mod til gengæld at kunne smykke sig med betegnelsen ”samfundssind”.

Danfoss har været i vælten, fordi den stenrige industrikæmpe på Als vil beholde sin  lønkompensation på 87 millioner kroner. Det vil man, selvom Danfoss i årets første seks måneder tjente et overskud på 1,2 milliarder kroner.

Men statspengene blev brugt til at undgå fyringer, og det har Danfoss overholdt. Forleden kom erhvervsminister Simon Kollerup (S) derfor Danfoss og omkring 50.000 andre virksomheder til undsætning, da han skrev på Linkedin, at hjælpepakkerne blev lavet for at blive brugt.

- Så uanset om man som virksomhed har betalt penge tilbage eller ej, viser man samfundssind ved at have lagt sig i selen for at beholde danske arbejdspladser under coronakrisen, lød det fra ministeren.

Men kan der være andre grunde end samfundssind, der har fået nogle af de 230 virksomheder til betale penge tilbage?

Helt sikkert. Ved at betale hele beløbet tilbage, undgår virksomhederne den efterkontrol, som Erhvervsstyrelsen skal i gang med i de kommende måneder. Hvis man fornemmer, at man ikke just levede op til kravene for lønkompensation, så er det altså nu, at der skal betales, inden bureaukratiet går i gang med en ubønhørlig sagsbehandling.

Det er træls at blive hængt ud for at beholde penge, som man har krav på. Men det er meget værre at blive sat i bås med virksomheder, der snød med hjælpepakkerne for at skaffe sig nemme penge i en historisk svær stund for nationen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce