Annonce
Danmark

Erhvervsredaktøren: Hjælpepakke-smøl var altså ikke EU’s skyld

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen (S) var i onsdags kaldt i åbent samråd om coronahjælpepakkerne og problemerne med at få hjælpen ud til virksomhederne. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce

Det sker ikke hver dag, at mægtige EU går i rette med et medlemsland. Men i sagen om danske corona-hjælpepakker for milliarder af kroner, der ikke fandt vej til de nødlidende virksomheder, fik EU alligevel nok.

- Hvis man får et indtryk af, at vi er sådan nogle EU-bureaukrater, der bare ligger på chaiselongen, spiser mayonnaise af tuben og drikker lilla Bols, så må jeg bare konstatere, at det ikke er rigtigt, lød det pludselig fra en frustreret Stina Soewarta, EU-Kommissionens repræsentationschef i Danmark.

Udtalelsen faldt til Berlingske tidligere på ugen, da EU igen var udpeget som syndebukken, der ikke tillod, at den danske regering kunne beskytte danske virksomheder som en løvemor passer på sine unger.

Der var da også en sjælden enighed hele vejen rundt, fra regeringen til de velsmurte lobbyister i de store erhvervsorganisationer Dansk Erhverv og SMV Danmark.

- Jeg har ikke noget at klandre regeringen for. Det er EU-Kommissionen, der snøvler, sagde Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen til B.T. lige efter jul.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), der nu er sygemeldt, nåede at lægge hårdt pres på EU-systemet. "Vi stamper på denne her sag", sagde han i oktober til DR.

Men problemet lå ikke i EU. Den helt store hjælpepakke, der blev aftalt af et bredt politisk flertal i august, blev først sendt til godkendelse i EU 9. december.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Herefter brugte EU-bureaukraterne 12 dage på at godkende den komplicerede pakke, der skulle levere målrettet hjælp til de virksomheder, der fortsat var ramt af forsamlingsforbud og rejserestriktioner eller var underleverandør til virksomheder, der var i en corona-klemme. Det fik Børsen afdækket i denne uge.

Det var også her, det kom frem, at Danmark næsten er topscorer med 32 hjælpepakke-typer. Kun Italien, berygtet for offentligt bureaukrati, havde fundet på flere (34) super-detaljerede støtteprogrammer, der efterlader virksomheder og myndigheder i total afmagt.


De andre EU-lande valgt mere effektive løsninger med brede støtteprogrammer, man hurtigt kunne føre ud i livet.


De andre EU-lande valgt mere effektive løsninger med brede støtteprogrammer, man hurtigt kunne føre ud i livet - og som EU tilsvarende hurtigt kunne nikke ja til.

Men hvordan er Danmark endt blandt bundskraberne, der lader virksomhederne gå planken ud, imens de bevilgede støttemilliarder bliver liggende trygt i statskassen?

Jo, vi skal helt tilbage til maj sidste år, da vi endnu kun gisnede om omfanget af den coronakrise, der stadig hærgede i sin første runde. Et hurtigt arbejdende udvalg af økonomer rådgav allerede da regeringen til at få udfaset hjælpepakkerne i en fart.

"Hjælpepakkerne bremser den dynamik, der er i den private sektor", skrev eksperterne og blev bakket op af de økonomiske vismænd, der løbende rådgiver regeringen med rapporter om dansk økonomi.

Da smittetallene voksede i sensommeren, ændrede hjælpen til virksomhederne derfor karakter og blev ekstremt målrettet de hårdest ramte virksomheder.

Først sent mandag aften i denne uge kunne Erhvervsministeriet meddele, at nu var der åbent for ansøgninger til første stribe af gamle hjælpepakker. Det gælder blandt andet 1000 nordjyske virksomheder, der med et meget målrettet hjælpeprogram kan få ca. 50 millioner kroner i kompensation for den lokale nedlukning af syv nordjyske kommuner i november.

Forsinkelsen er altså ikke EU’s skyld. Men hvorfor blander EU sig overhovedet? Her er de fleste danske politikere rimeligt enige: Det er kun godt for Danmark, at EU holder skarpt øje med, hvordan medlemslandene drysser statsstøtte ud over deres virksomheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Danmark For abonnenter

Mundbind blev en guldgrube for iværksætter-duo: Omsatte pludselig for fem millioner

Danmark For abonnenter

Statens hjælpepakker var ikke nok: Sherlyns livsværk blev et af coronakrisens ofre

Annonce