Annonce
- Jeg mener, at det er en skam, at et af de meget vigtige områder for mange borgere er et af de eneste områder på hele beskæftigelsesområdet, hvor der ikke er et bredt forlig, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om kontanthjælpssystemet. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Danmark

Enhedslisten truer med valg - men minister lover ikke stor reform af kontanthjælpen

Beskæftigelsesministeren løfter lidt af sløret for, hvordan fremtidens kontanthjælpssystem skal se ud. Samtidig fastholder han håbet om en bred aftale, der ellers fik Enhedslisten til at se rødt.

Kontanthjælp: Arbejdsgivernes bøn om at stramme skruen økonomisk over for ledige på kontanthjælp bliver mødt af en kold skulder hos regeringen.

Næste år skal der diskuteres nyt kontanthjælpssystem i Danmark. En ekspertgruppe kaldet Ydelseskommissionen er kommet med deres bud, men det har mødt kritik fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og tænketanken Cepos for ikke at få nok ledige i beskæftigelse.

Samtidig truer støttepartiet Enhedslisten med at trække tæppet væk under regeringen, hvis ikke antallet af fattige børn i Danmark nedbringes.

Nu forholder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sig til kritikken, og løfter over for Avisen Danmark lidt af sløret for hvordan han vil sikre, at et nyt kontanthjælpssystem både bringer flere i beskæftigelse og mindsker børnefattigdom.

- Det er et kæmpe svigt fra Christiansborg, at hele ydelsesområdet har været taget som værdipolitisk gidsel gennem rigtig mange år. Vi har brug for et mere gennemskueligt system, hvor borgerne kan agere på de økonomiske incitamenter, der er lagt i det. Men vi skal også væk fra kun at tro på, at pisk er den eneste mulighed for motivere folk til at arbejde, mener Peter Hummelgaard.

Vi mener også fra regeringens side, at vi skal gøre endnu mere, men jeg tror ikke på, at hvis de mennesker, som i forvejen er nogle af vores svage borgere, fuldstændig mister deres levegrundlag, så vil de vælte ud i arbejde fra den ene dag til den anden

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister (S)

Nyt kontanthjælpssystem på vej

Aktuelt er der 14.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens hver tredje virksomhed i oktober måtte opgive at rekruttere nye medarbejdere. Eksperternes bud på et nyt kontanthjælpssystem vil få 950 fuldtidspersoner i arbejde om året - og det vil tal vil senere falde til 750.

De tal kritiseres heftigt af Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Cepos for at være alt for lave. Organisationerne ser derfor gerne, at man sænkerne ydelserne mere end det, eksperterne har lagt op til. Især børnefamilierne, hvor forældrene i en lang række tilfælde vil få mindre ud af at skifte kontanthjælpen ud med et job, hvis politikerne lytter til eksperterne.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard deler dog ikke opfattelse med arbejdsgiverne:

- Det synes jeg er noget sludder. Vi mener også fra regeringens side, at vi skal gøre endnu mere, men jeg tror ikke på, at hvis de mennesker, som i forvejen er nogle af vores svage borgere, fuldstændig mister deres levegrundlag, så vil de vælte ud i arbejde fra den ene dag til den anden, siger Peter Hummelgaard og uddyber:

- Mange af de her borgerne er nogle, som enten aldrig eller kun i mindre grad har prøvet at være i arbejde før eller har dårlige erfaringer med det. Og samtidig har en del et væld af sociale problemer oveni hatten, fortæller Peter Hummelgaard.

Han mener i stedet, at man, som Ydelseskommissionen foreslår, skal gøre det nemmere at have et arbejde med få timer ved siden af sin kontanthjælp.

- Ydelseskommissionens analyse er, at når først man har fået smag på at arbejde få timer, så er der ikke så lang vej til, at det bliver flere timer og det måske bliver et fuldtidsjob. Så jeg synes faktisk, at Cepos og de andre skal gøre sig den umage at læse Ydelseskommissionens rapport en gang til, siger Peter Hummelgaard.

Beskæftigelsesministeren fastslår dog, at det ”skal kunne mærkes” at tage et lavtlønsjob. Han vil dog hverken sætte tal på, hvor meget det skal kunne mærkes eller om de satser, som kommissionen har anbefalet, er fornuftige.

Så meget må du tjene viden siden af kontanthjælp:

Ydelseskommissionen foreslår to satser i et nyt kontanthjælpssystem:

En grundsats på 6600 kroner om måneden og en forhøjet sats på 10.450 kroner om måneden.

Kommissionen foreslår samtidig, at borgere, der modtager grundsats, kan tjene, hvad der svarer til forskellen mellem grundsats og forhøjet sats, uden at der sker fradrag i hjælpen. Det er cirka 3850 kroner.

Borgere der har en samlet indtægt, med løn og hjælp, over den forhøjede sats skal så kunne beholde 35 procent af lønindtægten, mens resten fradrages i kontanthjælpen. Det samme princip gælder borgere på nedsat hjælp på grund af deres ægtefælles indtægter.

Færre fattige børn

Interviewet igennem henviser Peter Hummelgaard gentagne gange til eksperternes anbefalinger, når han skal redegøre for sine synspunkter. Men han afviser, at det bliver eksperternes bud, der bliver lov. For beskæftigelsesministeren er der stadig en række punkter, der kræver ”særlig opmærksomhed,” før de kan implementeres.

Det gælder særligt ydelserne for udlændinge, udsatte unge og børnefamilier.

Sidstnævnte er i den grad også et fokuspunkt for støttepartierne SF og Enhedslisten, hvor Mai Villadsen (EL) tidligere har været ude at true med mistillidsvotum, hvis regeringen ikke sikrer, at der kommer færre fattige børn i Danmark.

Regeringen synes helt grundlæggende ikke, at der skal være sådan, at man som nytilkommen til Danmark skal kunne få de høje satser fra starten af.

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister (S)

Danmarks Statistik definerer et barn som relativt fattigt, hvis barnets to forældre tilsammen har en månedlig indkomst efter skat på under 19.845 kroner, eller hvis en enlig forælder har en indkomst på 14.332 kroner.

Ministeren siger, at han deler Enhedslistens kamp mod fattigdom, men advarer mod at stirre sig blind på den relative fattigdomsgrænse.

Ydelseskommissionen har også advaret mod at bruge den målestok som politisk pejlemærke, fordi tilfældigheder kan afgøre, om man akkurat ligger på den ene eller anden side af grænsen i et givent år.

- Det er vigtigt, at man ikke gør den grænse til det eneste pejlemærke. For regeringen er det vigtigste, at kontanthjælpsmodtagere og børnefamilier i systemet kommer i arbejde, fordi det er det, der giver dem et varigt økonomisk løft. Vi skal huske på, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og det skal den også afspejle, men det skal selvfølgelig ikke gå ud over børnene, og det skal vi prøve at finde en løsning på, siger Peter Hummelgaard.

Opmærksomme på nytilkomne udlændinge

En del af kommissionens forslag går på, at man skal fjerne selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, som nytilkomne flygtninge får. De skal i stedet overgå til en højere grundsats.

Blandt andet derfor vil 40 procent af de ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet få over 500 kroner ekstra om måneden, hvis anbefalingerne bliver virkelighed. Kun 16,6 procent af danske kontanthjælpsmodtagere vil opleve den samme stigning.

Men lige præcis dét forslag ser ministeren skeptisk på:

- Regeringen synes helt grundlæggende ikke, at der skal være sådan, at man som nytilkommen til Danmark skal kunne få de høje satser fra starten af. Det er heller ikke det, Ydelseskommissionen lægger op til, men der vil være nogle nytilkomne i bestemte situationer, som vil få mere, siger Peter Hummelgaard.

Skal selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen fjernes?

- Det er en del af Ydelseskommissionens forslag, hvor det er indlagt i en del af en ny grundsats. Vi synes grundlæggende, at der er noget fornuftigt i, at man rydder op i alle de mange forskellige ydelses- og satsniveauer, men det er jo klart, at det spiller ind i det opmærksomhedspunkt, som vi har omkring ydelser til udlændinge. Så må vi se, hvor langt vi når i forhandlingerne.

Så skal den fjernes ifølge dig?

- Jeg synes, jeg har svaret. Jeg synes faktisk, Ydelseskommissionens leverer et gennemtænkt forslag, men det skal ses i sin helhed. Og lige præcis det med nytilkomne udlændinge er et opmærksomhedspunkt for den her regering.

Trusler om valg

Tidligere på året truede Enhedslisten med at udløse et folketingsvalg, hvis regeringen laver et forlig om sociale ydelser med de borgerlige partier, eller hvis der slet ikke bliver nogen aftale, som mindsker ulighed og fattigdom.

Et nyt kontanthjælpssystem

Avisen Danmark har de seneste dage beskrevet kontanthjælpsområdet og Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem.

Mandag kritiserede Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og tænketanken Cepos, at kommissionens forslag ikke får flere i beskæftigelse, mens virksomhederne skriger på arbejdskraft.

Tirsdag opfordrede Cepos politikerne til at se bort fra kommissionens forslag om give 450 kroner om måneden per barn til familier på kontanthjælp, fordi det risikerer at fastholde børnene i fattigdom.

Onsdag advarede tænketanken Cevea, Danske Handicaporganisationer om at fjerne et tillæg for unge på uddannelseshjælp, fordi det ikke bringer de unge tættere på et arbejde eller en uddannelse.

Og torsdag kunne Avisen Danmark så fortælle, at godt halvdelen af de unge på uddannelseshjælp i Odense, Aarhus og Esbjerg også har mindst én forælder i samme kommune på offentlig forsørgelse.

Truslen fra Enhedslisten kom, da Peter Hummelgaard til Jyllands-Posten sagde, at det ikke var et prestigeprojekt, og at han ønskede et bredt forlig.

Er målet af få en bred aftale på tværs af Folketinget?

- Det vil jeg ikke lægge skjul på, og det har hele vejen igennem været mit meget store ønske. Jeg mener, at det er en skam, at et af de meget vigtige områder for mange borgere er et af de eneste områder på hele beskæftigelsesområdet, hvor der ikke er et bredt forlig.

Du har tidligere sagt, at det her ikke er en bunden opgave på niveau med Arne-pensionen. Det kan jeg forstå på særligt Enhedslisten, at de ikke er helt enige i. Er det stadig din overbevisning?

- Jeg konstaterede helt nøgternt, at vi ikke var i stand til, selv da vi var i opposition, at pege konkret på, hvad der skulle ændres. Det var derfor, vi nedsatte en kommission. Nu har vi fået nogle faglige bidrag, men hvis der ikke er appetit til hverken højre eller venstre side i salen om at lave en sådan reform, så giver det sig selv, at så kan det ikke blive til noget.

Hvad tænker du om den retorik, som Enhedslisten bruger, hvor de truer med mistillidsvotum, hvis I ikke leverer på det her punkt?

- Vi er forskellige partier, vi har forskellige metoder. Jeg tror aldrig, at det er frugtbart at nogen truer med noget - vi har et godt samarbejde med Enhedslisten på rigtig mange punkter. Jeg tror sådan set også, vi deler omsorg for mange af de her familier, som Enhedslisten også gør. Så har vi nogle forskellige politiske balancepunkter og også udgangspunkter for, hvad der hjælper familierne bedst. Men jeg tror, hvis man trækker vejret dybt, og bruger tid på at snakke politik, så skal det hele nok gå. Om det så bliver den store reform eller nogle justeringer, det må tiden jo vise, siger Peter Hummelgaard.

Det er endnu uvist, præcist hvornår forhandlingerne om ydelsesområdet for alvor går i gang, men det er forventningen, at der i løbet af foråret kommer en afklaring.

Forsiden netop nu
Erhverv

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Danmark For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Læserbrev

Landbrugsformand og minister: Stem ja til tryghed og indflydelse

Udland

Gerningsmand skrev kort før skoleangreb om plan på Facebook

Indland

Blandt særlig gruppe forudser SSI høj spredning med abekopper

Mens Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at der er meget lav risiko for spredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark, vurderer den samtidig, at risikoen for spredning er høj i en særlig gruppe.

Danmark

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Fuglemord: I starten af 1900-tallet blev landets største og mest markante rovfugle udryddet i Danmark. Det var arter som havørn, fiskeørn, rød glente og kongeørn.

Indland

Heunicke: Ti patienter er kommet til Danmark efter krig i Ukraine

Der er indtil videre kommet ti patienter til Danmark fra enten Ukraine eller berørte nabolande, som har haft brug for behandling.

Danmark

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Erhverv

Bryggeri varsler dyrere øl: Tørke og krig sender forbrugerne til lommerne - endnu engang

Indland

Dansk stjerneinstruktør genforenes med Mads Mikkelsen i ny film

Danmark

Minister: 200 vacciner mod abekopper ankommer fredag

Indland

DSB må vente et halvt år længere på levering af 100 eltog

Danmark

Folketinget vil beskytte politikeres telefoner mod spionprogram

Udland

Mindst 11 blev dræbt ved flere angreb i Kabul

Debat

Ikke kun på Herlufsholm: Konsekvenserne fra min egen hårde tid på kostskole