En mandag aften i Dresden: Højreekstremisme og pifteprotest

Tyskland: For et øjeblik siden præsenterede manden sig som universitetsprofessor og gav mig høfligt hånden. Nu står han med sammenbidte tænder og sin krogede pegefinger helt oppe i snotten på den mørkhårede kvinde ved siden af mig.

- DU er en del af problemet, vrisser han.

- Hvad mener du? spørger hun.

En flok samler sig omkring os. Rynker, gråt hår, fornuftige sko. Aldersmæssigt kunne de have været vores forældre eller bedsteforældre.

- DU er muslim!

- Nej, jeg er kristen, svarer kvinden med stigende desperation i stemmen.

Et par af tilhørerne ryster demonstrativt på hovedet, og en holder sig for ørene, mens hun taler.

Kvinden hedder Margarita, er armener, men har boet i Tyskland i 12 år. Hun arbejder som min tolk.

- Skrid hjem til Afghanistan, bliver der mumlet i mængden, der bevæger sig videre, mens de glor på os, som om vi lige har skubbet deres barnebarn af gyngen på legepladsen.

Det eneste, Margarita gjorde, var at forsøge at oversætte den selvproklamerede universitetsprofessors svar på mit spørgsmål: Warum bist du hier?

Hvad laver du her?

Vi er til demonstration i Dresden med et miskmask af højrefløjsekstremister, nationalister og coronaskeptikere. Protestens officielle parole er Pegida - Patriotic Europeans Against the Islamicisation of the Occident, den anti-islamistiske bevægelse, som blev undfanget i Dresden i 2014, og voksede i takt med at Tyskland åbnede dørene for over en million flygtninge i de følgende år.

Men aftenens hovedtaler hedder Björn Höcke og kommer fra Alternative für Deutchland (AfD). Han er kontroversiel.

I 2017 udtalte Höckë, at Tysklands “åndssvage” mindehøjtideligheder for holocaust “forkrøbler landet”. Han har ledet AfD’s yderste højrefløj, Der Flügel. Og hele hans parti har siden marts i år haft status af Verdachtsfall hos den tyske efterretningstjeneste. Det vil sige, at partiet er under officiel mistanke for at være højreekstremistisk - og en trussel mod den tyske forfatning.

I det hele taget bimler og bamler alarmlamperne i indenrigsministeriet i Berlin. Højreekstremistisk kriminalitet i Tyskland er på sit højeste i 20 år med 23.064 registrerede tilfælde i 2020 - herunder 11 mord og 13 mordforsøg.

Intet af det har gavnet AfD, der af mange krediteres som åndelige brandstiftere. Når tyskerne går til valg den 26. september, står to ting allerede klart: Angela Merkel stopper efter 16 år som kansler, og den yderste højrefløj - der forventes at få 10 procent af stemmerne - inviteres ikke ind til bordet.

Og det er ikke kun de tyske partier, som tager afstand fra AfD og Pegida.

I Dresden er omtrent 1000 mennesker mødt op for at demonstrere imod Pegida-demonstrationen. En lang række af hjelmklædte betjente og en sporvognslinje står imellem de to parter foran byens banegård. Den ene side trommer, pifter og råber "nazi-svin", mens de flager for Afghanistan og venstreradikale, anti-fascistiske grupperinger som Antifa.

På den anden side, hvor der står cirka dobbelt så mange, er det Tysklands flag, der viftes med.

- Venstrefløjstyrannerne forsøger at knægte vores demokratiske frihed. Nu går vi gennem Dresdens gader - lad jer ikke provokere af dem, siger en mand fra talerstolen på Pegida-siden.

Modstand mod islam og "Tyskland for tyskere" synes at være budskaberne, men noget stikker ud. Flere har medbragt billeder af vacciner med et stort rødt kryds henover - det er Tysklands såkaldte Querdenkers. Løst oversat betyder det "fritænkere" og dækker over bevægelsen af coronaskeptikere. Hver fjerde i det tidligere DDR afviser vaccinen - og du er undskyldt, hvis du har svært ved at se koblingen mellem dem og islam-kritikerne.

- Men de bærer fælles træk, forklarer Corinna Oschatz, som er assisterende professor i politisk kommunikation på University of Amsterdam og er fra Dresden-området, hvor hun har forsket i bevægelserne.

- De er meget kritiske overfor eliten og selve staten. De stoler ikke på medierne. Og de er alle blevet hijacked af radikale højreekstremister, siger hun til Avisen Danmark via en telefonforbindelse.

I Pegidas begyndelse var det en heterogen forsamling af mennesker fra begge politiske fløje. Det samme var tilfældet med Querdenker. Men grupperinger som AfD har været hurtige til at omfavne frustrationerne, magtesløsheden og følelsen af eksklusion i bevægelserne, forklarer Corinna Oschatz.

I selve demonstrationen er langtfra alle ekstremister, men det kan være svært at skelne mellem farlige nynazister og bekymrede familefædre.

En gråhåret mand ved navn Lars Breternitz skubber en barnevogn og har en grøn cardigan bundet over nakken. Han bliver ekstatisk, da han hører, at jeg er dansker.

- Olsen Banden! udbryder han og peger på et stort reklameskilt i vejkanten.

- I danskere har en god udlændingepolitik, siger han igennem tolken Margarita, som alle opfører sig pænt overfor resten af aftenen.

Lars, som er ingeniør i elektroteknik, mener selv, at han er en "patriotisk europæer". Men da han fortæller, hvem han stemmer på, krakelerer billedet af den hyggelige Olsen Bandens-elskende familiefar.

- NPD.

Nationaldemokratische Partei Deutschland - et parti som de tyske myndigheder ad flere omgange har forsøgt at få bandlyst på grund af dets nynazistiske tendenser.

Samtalen med Lars afbrydes af aktion fra moddemonstrationen. En 20-25 unge mennesker iklædt sort tøj og sorte masker har sat sig på vejen som en mur af kød og blod. De holder sig for ørene og kigger ned i jorden, hvilket fremkalder store latterbrøl fra Pegida-demonstrationen. Flere finder deres kameraer frem og filmer den siddende vejblokade, mens de fredeligt spadserer forbi den.

Længere fremme i menneskemængden går en ung mand med slips og nystrøget skjorte. Han er 25 år og kunne til forveksling ligne en mormon, hvis ikke det var fordi at han viftede med et stort flag for AfD’s ungdomsafdeling.

- Jeg føler mig ikke hjemme i mit kvarter i Johannstadt i Dresden længere. Der plejede at bo gamle tyskere, nu er det hovedsagligt tyrkere i min opgang, siger han.

Hans navn er Sebastian, men han tør ikke give sit efternavn til avisen af frygt for, at folk fra venstrefløjen kommer efter ham.

- Men jeg vil bare sige, at jeg nægter at acceptere, at der bliver talt et andet sprog end tysk på min gade. Jeg nægter at tolerere, at børnene i de tyske børn i skolerne får en udenlandsk accent på grund af de mange indvandrere.

Få meter derfra nægter de at tolere sådan nogle som Sebastian. Og de tror, at jeg er en del af AfD-flokken, da jeg spankulerer forbi politiet og over til deres piftefest. En mand iført sort hættetrøje, sort kasket og sort mundbind giver mig to fuckfingre, men bløder op, da jeg fortæller, at jeg er journalist.

Jan Heuter, som den 45-årige mand hedder, fortæller, at han er softwareingeniør "og hader nazister".

- Det er derfor, jeg er her. De er nogle forpulede racister alle sammen, siger han, mens støjende toner fra punkbandet Die Ärzte brager ud af protestdemonstrationens medbragte højtalere.

Tre unge mennesker i farverigt tøj kommer dansende, men stopper gerne op til interview. På den her side er der ikke brug for tolk, de fleste snakker engelsk.

- Vi er nødt til at bekæmpe facismen, siger den ene af dem, en kvinde ved navn Paula.

Hun er 17 år, de to andre er jævnaldrende. De er studerende og går som regel på gaden, når Pegida er samlet.

- Det er vigtigt, at vi viser, at flertallet er solidariske.

Selvom det ikke er tilfældet i aften, så er anti-Pegida-demonstrationerne ofte større end selve Pegida-demonstrationerne. De får bare sjældent lige så meget medieopmærksomhed.

- Højrefløjsekstremister og konspirationsteoretikere er altid sensationsstof, siger Natascha Storbl på en telefon til Avisen Danmark.

Hun er politisk analytiker og har skrevet flere bøger om ekstremistiske højrefløjsmiljøer i Tyskland.

- Lige nu er der et åbent vindue for forandring i Tyskland, fordi at Angela Merkel stopper. Og selvom at ekstremisterne ikke får nogen indflydelse i Forbundsdagen, så formår de langsomt at normalisere deres holdninger i både medierne og i andre konservative partier, siger hun og nævner den tv-transmitterede partilederdebat fra forleden dag:

- Der er stigende terrorisme fra højrefløjen, men det blev ikke nævnt med et ord.

Det nævnes heller ikke i Björn Höckes tale i Dresden. Gåturen er forbi, klokken har passeret 22:30, og lydniveauet fra moddemonstrationen er faldet så meget i niveau, at man godt kan høre AfD-politikerens tale - en kavalkade af populistiske punchlines.

- Tyskland skal forblive tysk.

- Historieundervisning uden skam.

- EU må dø, så Europa kan leve.

- Kina sidder på naturressourcerne, USA har handlen, og Tyskland har alle flygtningene. Lad os gøre Tyskland stort igen!

På den modsatte side vågner folk op med vrede buhråb, da Pegida-demonstrationen afslutter aftenen med at spille nationalsangen - fra DDR-tiden.

Selv runder “venstrefløjstyranerne” dagen af med en ballade over højtaleranlægget. Det er den kendte, tyske rocksangerinde Jennifer Rostock’s sang fra 2016: Wähl de Afd.

Sangteksten lyder:

Er du mandschauvinistisk og homofob? Så vælg AfD.

Et parti, der udnytter din frygt? Så vælg AfD.