Annonce
Sygehusene bør kunne kapere den forventede stigning i indlæggelser som følge af den seneste genåbning, vurderer sundhedsøkonomer. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Danmark

Eksperter: Sygehuse kan uden problemer stå imod genåbningspres

Foreninger i sundhedsvæsenet udtrykker bekymring for, at indlæggelsestallene ifølge beregninger kan nå op på 870 coronapatienter på landets sygehuse. Men udregningerne er aldeles usikre, og sundhedsvæsenet kan klare presset fra ny genåbning, vurderer eksperter. Flere kan dog meget vel få udsat operationer.

Corona: Der er ingen grund til at frygte, at sundhedsvæsenet bliver udsat for et markant højere pres end tidligere under den kommende genåbning af samfundet. Sådan lyder vurderingen fra sundhedseksperter med indgående erfaring i at analysere kapaciteten i sundhedsvæsenet.

Sundhedsøkonomerne Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen maner således til ro over for udsigten til presset på de danske sygehuse, når flere dele af samfundet mandag 1. marts genåbner.

Det gør de, efter at blandt andre Danske Patienter og Lægeforeningen har udtryk bekymring for, at der ifølge beregninger fra Statens Serum Institut vil være indlagt op mod 870 coronasmittede patienter på sygehusene i midten af april som konsekvens af den foreslåede genåbning, som regeringen og støttepartierne onsdag med få undtagelser valgte at følge. Onsdag var der 238 indlagte på de danske sygehuse.

- Jeg er ikke så bekymret. Vi er stadig et godt stykke fra sundhedsvæsenets grænse, og vores sundhedsvæsenet er ret robust, siger professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Usikre beregninger

Heller ikke Jakob Kjellberg, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, mener, at sundhedsvæsenet for alvor ser ud til at komme i problemer. Det vil blive presset, men ikke mere end tidligere, vurderer han.

- Det kan vi godt rumme, og det har vi også gjort før, siger Jakob Kjellberg med henvisning til, at der i starten af januar var op mod 964 indlagte på de danske sygehuse.

Der er dog en stor usikkerhedsfaktor i de to eksperters vurdering. De sår nemlig kraftig tvivl om præcisionen af de beregninger fra Statens Serum Instituts ekspertgruppe, som er en del af grundlaget for, hvordan regeringen og støttepartierne har besluttet at genåbne Danmark. Og som altså forudser, at vi i midten af april vil ramme op mod 870 indlagte med covid-19.


Der er ingen tvivl om, at det er sjovere og bedre, hvis der ikke lægger 900 covid-patienter. Men vores sundhedsvæsen vil ikke være ved at kollapse

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, Vive


Blandt andet er der ikke taget højde for, at bedre vejr i foråret kan bremse coronasmitten. Omvendt øger den britiske variant risikoen for indlæggelse. Dermed kan beregningerne vise sig at være for optimistiske.

Statens Serum Institut og regeringen har også erkendt, at beregningerne er usikre, men betegner det som det bedste bud på nuværende tidspunkt.

Sådan vil indlæggelsestallene påvirke sygehusene

I forbindelse med indstillingen til en genåbning, har Sundhedsstyrelsen lavet en vurdering af, hvordan indlæggelsestallene vil påvirke aktiviteterne på sygehusene.

  1. Sundhedsstyrelsen vurderer, at sygehusene kan opretholde næsten al normal aktivitet samtidig med etablering af yderligere kapacitet til håndtering af 300-450 indlagte med Covid-19.
  2. Ved ca. 600 indlagte med Covid-19 vurderes det, at en del planlagt aktivitet skal udskydes.
  3.  Hvis det stiger yderligere til 1.000 indlagte vurderes det, at al planlagt aktivitet skal udskydes
  4. I en maksimal spidsbelastning i en kortere periode kan sundhedsvæsenet håndteret ca. 1.600 patienter med Covid-19, men det vil samtidig få store konsekvenser for behandling af akutte og livstruende sygdomme.

Det samme gør Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen, der alligevel mener, man bør passe på med at tillægge beregningerne for meget vægt. Tidligere har forudsigelserne fra Statens Serum Institut vist sig at være for pessimistiske, og det kan meget vel gentage sig, mener de.

- Vores erfaringer med modelberegningerne er ikke super gode, hvis man ser på deres performance tidligere, og det er enormt svært at ramme præcist. Historisk har man haft tendens til at skyde højt og endda meget, meget for højt – men man kan også risikere den modsatte effekt, siger Jakob Kjellberg.

Afdelingschef i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, erkendte tirsdag morgen på DR’s P1 Morgen, at seruminstituttets beregninger ofte har ramt forbi og været for pessimistiske, og at man ikke skal "tage tallene direkte for pålydende." Sundhedsøkonom Jes Søgaard, der er medlem af regeringens referencegruppe, sagde onsdag aften til DR, at antallet af maksimale indlæggelser ligger et sted imellem et stort spænd på 550 og 1300 indlagte coronapatienter.

Afvigelser fra anbefaling

Regeringen og støttepartierne har på enkelte punkter valgt at afvige fra ekspertgruppens anbefalinger til en genåbning, som ifølge beregninger vil give op mod 870 indlaget i midten af april. Ifølge sundhedsøkonomerne Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen vil de få afvigelser ikke have nogen mærkbar effekt på antallet af indlæggelser.

Aftalen afviger en smule fra ekspertgruppens anbefaling, ved at butikker, der er større end 5.000 kvadratmeter - eksempelvis bilforhandlere eller byggemarkeder, kan åbne for, at kunder møder fysisk op i butikken. Der skal dog bestilles en tid for besøget.

Også i forhold til udendørs sport har regeringen og støttepartierne valgt at lempe lidt mere på restriktionerne. Ekspertgruppen indstillede til, at forsamlingsloftet kun blev hævet til 20 personer for udendørs idræts- og foreningsaktivteter, men loftet er blevet hævet til 25.

Kjeld Møller Pedersen mener derfor, at forudsigelserne om det eksakte antal indlæggelser spiller en for stor rolle i debatten om genåbninger, hvor politikere blandt andet har fremført tallene som et argument for at holde igen med genåbninger.

- At sige præcis, hvor meget smitten stiger, er svært at afgøre. Der er en tilbøjelighed til at tillægge de her modeller alt for stor vægt, siger han.

Ikke i nærheden af kollaps

Selv hvis beregningerne viser sig at være for optimistiske, vil sundhedsvæsenet kunne kapere de mange nye indlæggelser, vurderer de to sundhedsøkonomer. Det vil dog have den konsekvens, at flere ikke-akutte operationer og behandlinger vil skulle udskydes. Samtidig kan patienter risikere at blive flytte til andre sygehuse for at gøre plads til coronasmittede. Regeringen valgte onsdag fra 1. marts at genindføre behandlingsgarantien, som betyder, at man har ret til at blive behandlet og udredt inden for 30 dage. Men har samtidig gjort det klart, at man vil følge nøje med i smitteudviklingen og er klar til at suspendere garantien i en periode. Derfor får indførslen heller ikke nogen reel betydning for spidsbelastningen på sygehusene, vurderer Kjeld Møller Pedersen.

Til gengæld kan vaccinationen af sundhedspersonalet betyde, at der vil være færre sygemeldinger på sygehusene, og det kan betyde, at de måske kan håndtere flere coronasmittede patienter end tidligere.

- Der er ingen tvivl om, at det er sjovere og bedre, hvis der ikke ligger 900 covid-patienter på sygehusene. Men vores sundhedsvæsen vil ikke være ved at kollapse, siger Jakob Kjellberg.

Robust sundhedsvæsen

Sundhedsstyrelsen beskriver i et notat fra 24. februar, at der skal kunne stilles 1330 medicinske sengekapacitet og 300 intensive sengekapacitet til rådighed til patienter med Covid-19 på sygehusene. Derfor er der lang vej til, at vi bliver presset maksimalt af den offentliggjorte genåbning, vurderer Kjeld Møller Pedersen.

Også Christian Wejse, der er overlæge og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og professor i infektionssygdomme Jens Lundgren fra Rigshospitalet udtaler til TV2, at sundhedsvæsenet kan kapere den nye genåbning, som ekspertgruppen har lagt op til.

- Modellerne er fint lavet, men jeg ser dem som et worst-case scenario. Jeg forudser en mindre tredje bølge, siger Jens Lundgren.

Læger fastholder bekymring

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, er til gengæld fortsat bekymret for genåbningen, selvom også hun erkender, at sundhedsvæsenet nok skal kunne kapere de flere coronaindlæggelser. Hun er i lighed med organisationen Danske Patienter mere bekymret for udsigten til aflysninger og dermed også en større pukkel af udskudte operationer og behandlinger, der venter efter en tredje bølge.

- Jeg er primært bekymret, fordi vi laver en selvskabt tredje bølge med alle de usikkerheder om, hvorvidt den bliver større eller mindre end forventet. Jeg er ikke bekymret for, om vi kan rumme 900 patienter, men fordi vi skal sikre personaleressourcer til alle, og fordi vi skal behandle alle mulige andre patienter, som måske allerede har fået udskudt deres behandling, siger hun.