Annonce
Onsdag præsenterede regeringen et udspil, der blandt andet varsler oprettelsen af op mod 20 nærhospitaler, og som skal rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne. Regeringen møder dog kritik for at kalde det nye tiltag "nærhospitaler" og for ikke at adressere manglen på læger og sygeplejersker. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Danmark

Ekspert roser planer om nærhospitaler - men savner svar på særligt ét helt afgørende problem

Det giver god mening at rykke sundhedstilbud tættere på borgerne. Men der er fortsat flere ubesvarede centrale spørgsmål om blandt andet nærhospitalernes rolle og muligheder for rekruttering, vurderer sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet. Han svarer her på nogle af de centrale spørgsmål i diskussionen om behovet for op mod 20 nye nærhospitaler.

Sundhed:

1 Hvad kan nærhospitalerne bruges til?

Det er fortsat uklart, præcis hvilke opgaver og patienter, de op mod 20 nærhospitaler skal varetage. Men regeringen nævner selv, at nærhospitalerne skal varetage mindre krævende behandlinger og undersøgelser - det kan eksempelvis være at tage røntgenbilleder og blodprøver. Derudover skal kronisk syge kunne gå til kontrol her, og ældre patienter kan også i højere grad blive behandlet på nærhospitalerne.

Trods flere uklarheder, er professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet positiv over for planerne, som vil spare meget transporttid for særligt kronisk syge og ældre.

- Jeg synes, planerne giver mening, men det skal specificeres, hvad der præcis skal udføres på nærhospitalerne. Men det vil gøre, at de befolkningsgrupper, der har betalt prisen for 40 års centralisering, får noget tilbage, og det, synes jeg, er godt.

- I Tønder, Nyborg, Nakskov og Kalundborg får borgerne nu noget tilbage, de har mistet. Nu er øvelsen at sikre, at de får det rigtige tilbage, så det ikke går ud over kvaliteten, siger han.

Det er op til Sundhedsstyrelsen at fastlægge præcis, hvilke patienter og opgaver, nærhospitalerne skal varetage. Styrelsen forventer at færdiggøre et oplæg om målgrupper til nærhospitalerne omkring sommeren 2022.

2 Giver det mening at kalde det "nærhospitaler"?

Allerede i august kritiserede Jes Søgaard og Danske Patienters direktør, Morten Freil, her i Avisen Danmark regeringen for at stikke danskerne blår i øjnene ved at kalde det nye initiativ "nærhospitaler". På den måde opbygger man en forventning om, at de nye nærhospitaler minder om sygehuse, lød kritikken.

Der er endnu ikke fremlagt planer om, at der skal være indlæggelser og sengepladser på nærhospitalerne. Efter onsdagens pressemøde kritiserede flere partier hurtigt regeringen for at bruge ordet "nærhospital". Samtidig mener blandt andre DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at nærhospitalerne ikke adskiller sig fra de sundhedshuse, som blev lagt frem under den tidligere regering, hvor Dansk Folkeparti var støtteparti, og som skulle behandle blandt andet ældre og kronikere. Jes Søgaard fastholder sin kritik:

- Man kunne godt have ønsket, de havde kaldt det noget andet end nærhospital, fordi det associeres med de gamle sygehuse. For det bliver ikke et hospital som i gamle dage. Og gudskelov for det. De havde lov til at lave alt for meget, siger Jes Søgaard, der dog samtidig mener, at nærhospitalerne tegner til at komme til at favne bredere end sundhedshusene.

I mange kommuner har man allerede enheder, der varetager nogle af de ting, som regeringen nævner, at nærhospitalerne skal tage sig af. Det gælder Tønder, som er en af de byer, hvor regeringen vil placere et nærhospital, men hvor et daghospital allerede varetager lignende opgaver. Men langt de fleste steder vil nærhospitalerne være en lokal opgradering i forhold til de eksisterende lokale sundhedstilbud, vurderer Jes Søgaard.

Danske Patienter fastholder ligesom Jes Søgaard kritikken af regeringens brug af begrebet nærhospital.

- Det er ikke hospitaler. Det er jo i virkeligheden udvidede sundhedshuse, siger Danske Patienters direktør, Morten Freil, til DR.

Også Lægeforeningen mener, at der reelt er tale om det, de ville kalde "sundhedshuse".

3 Hvor skal lægerne komme fra?

Der er som nævnt fortsat flere ubesvarede spørgsmål i regeringens planer om nærhospitaler. Men det mest afgørende spørgsmål er, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved manglen på læger og sygeplejersker, mener Jes Søgaard.

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser eksempelvis, at hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes. Og ifølge Jes Søgaard risikerer man også at få gevaldige problemer med at tiltrække særligt læger til nærhospitalerne.

- 20 nærhospitaler løser ikke rekrutteringsproblemerne, og der kan oven i købet være rekrutteringsproblemer med at få specielt læger ud i de nye nærhospitaler, siger Jes Søgaard, der dog ikke forventer, at oprettelsen af nærhospitaler betyder, at der bliver større behov for sundhedspersonale end i dag.

- Men bliver det sådan, at man bare slår stillinger op, eksempelvis som lungemediciner, så kan jeg tvivle på, om der kommer ret mange ansøgninger. For det er ikke et fagligt avanceret miljø, der er interessant for en ung lungemediciner, siger han og kalder det afgørende, at man finder alternative løsninger, der skal sikre, at der kan rekrutteres folk til nærhospitalerne.

Det kunne eksempelvis være at lade en del af personalet på de nye supersygehuse have arbejdstid på nærhospitalerne. Omvendt kan nærhospitalerne potentielt være med til at aflaste de store sygehuse og mindske personaleflugt fra sundhedsvæsenet.

- Det kan gøre det bedre for personalet at arbejde på de store sygehuse, så færre sygeplejersker går på deltid eller helt stopper, siger han.

Et andet centralt spørgsmål er finansieringen. Regeringen har i første omgang afsat fire milliarder kroner til en pulje, som skal gå til bygninger, materiel og it-investeringer, der er nødvendige for at danne nærhospitalerne. Men det fremgår ikke af udspillet, hvor pengene til driften - altså eksempelvis løn til personale - skal komme fra.

4 Spilder vi pladsen på supersygehusene?

Det er planen, at nærhospitalerne skal overtage en række opgaver fra sygehusene. Men hvad så med de milliarddyre supersygehuse, som lige nu bliver bygget landet over? Ifølge Jes Søgaard er der ingen grund til at frygte, at lokaler i de nye supersygehuse kommer til at stå tomme. I takt med, at man har lukket de mindre sygehuse i de mindre byer og samlet behandlingen på større sygehuse, har man nedlagt mange sengepladser.

- Jeg er næsten sikker på, at der ikke kommer tomme lokaler i supersygehusene. De næste 10 år kommer der 160.000 danskere, der er over 80 år, og de vil være hyppige kunder på både nærhospitaler og supersygehuse. Jeg har svært ved at se, at nogen senge vil stå kolde nogen af stederne, siger han.

Forsiden netop nu
Danmark

Forsvaret har fundet PFAS-giftstoffer på størstedelen af sine brandøvelsespladser: Få det fulde overblik her

Debat

Debat: Stop kødindustriens manipulation - at spise kød gør ingen til 'en rigtig mand'

Danmark

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Podcasts

Lyt: Er der et DF tilbage til den kommende formand?

Danmark

Færre udsatte boligområder: Minister tager æren, men der er flere forklaringer

Udland

Agentur: Omikron kan dominere smitte i EU inden for måneder

Kultur For abonnenter

Forvrøvlet og virkelig vellavet film om en stor, rød hund

Film: At “folk ikke kan lide det anderledes”, som er en af filmens væsentlige budskaber, er en sandhed med modifikationer, både i det virkelige liv og i historien her, al den stund nytilflyttede og knap så velhavende, men ellers ikke voldsomt anderledes Emily mobbes ondt og intenst af sine skolekammerater, mens den hus-store, knaldrøde hundehvalp, der må siges at være voldsomt anderledes, bliver kæledyrs-superhelt.

Kultur

Tillykke med de 50! Koldinghus hylder kronprinsesse Mary med kæmpe udstilling

Udstilling: Den 31. januar 2022 åbner Koldinghus sæsonen med et brag, der med sikkerhed vil give genlyd både i medierne og blandt publikum. Anderledes kan det næppe være, når den første store udstilling i det kommende år sætter fokus på kronprinsesse Mary, som fylder 50 den 5. februar.

Danmark

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

En 34-årig mor til fem skal indtil 20. december fortsat sidde varetægtsfængslet for støtte til terrororganisation og ulovligt ophold i Syrien.

Danmark For abonnenter

Mangel på sygeplejersker presser sygehuse til at kaste flere millioner efter vikarer - én region må helt opgive jagten

Danmark For abonnenter

Mette F. opfordrer til at tage imod tredje stik - men vil ikke tvinge nogen

Danmark

Se videoanalyse: Regeringen vil købe sig tid, så sundhedssystemet ikke kollapser

Debat

På kant: Bagsiden af MeToo viser desværre en søstersolidaritet i opløsning

Danmark

Kommission vil have Forsvaret til at se på slettede sms'er

Erhverv

Noget tyder på, at #KollektivOpsigelse ikke endte som den store masseopsigelse blandt sygeplejersker

Kultur For abonnenter

Græsk sci-fi under en pandemi: Er du parat til at huske, hvem du er?

Debat

Klimarådets anbefaling: Højere dieselafgift vil bringe Danmark tættere på klimamål