Annonce
Danmark

Ekspert: Provinskommuners sejr kan føre til flere retssager mod staten

En kommunal retssag mod staten ville have været en retshistorisk begivenhed og en vanskelig sag at håndtere for domstolene, har forvaltningsretsekspert Frederik Waage fra Syddansk Universitet tidligere vurderet. Pr-foto
Det kan betale sig at starte en retssag mod staten. Det har 19 kommuners sagsanlæg og den efterfølgende kompensation på 2,2 milliarder kroner i udligningsreformen vist ifølge forvaltningsretsekspert Frederik Waage. Han vurderer, at der vil komme flere retssager mellem offentlige myndigheder for skatteborgernes penge i fremtiden.

Udligning: De 19 provinskommuner, der har lagt sag an mod staten, har æren for, at der nu udbetales en kompensation på 2,2 milliarder kroner til kommuner, som har lidt tab på grund af manglende oplysninger i udligningsordningen. Det vurderer forvaltningsretsekspert Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

- Jeg kan konstatere, at det var en rigtig god investering for kommunerne at starte en retssag mod staten. Det har nok ikke kostet dem meget mere end en million, og uanset om kommunerne bliver tilkendt sagsomkostninger af retten, har søgsmålet været alle pengene værd. Det her er et eksempel på, at det godt kan svare sig at anlægge retssager, selv om det er mod staten. Det var godt set af kommunerne, og de fik sat maksimalt pres på at få anerkendt problemet, siger han.

Kommunerne ville kompenseres, fordi de i flere år havde tabt millionbeløb på, at udligningsordningen ikke havde taget hensyn til udlændinges uddannelsesniveau, som den skal ifølge reglerne. Det har den ikke gjort siden 2006, fordi oplysningerne har manglet. Derfor har Københavns Kommune for eksempel fået det samme i tilskud for en lægeuddannet udlænding, som Haderslev Kommune har fået for en udlænding helt uden uddannelse.

De manglende oplysninger har kostet milliarder i provinsen, mens blandt andre hovedstadskommuner er blevet uretmæssigt forgyldt. De opdaterede oplysninger fik først virkning fra 2019 og betød, at en række kommuner særligt i Region Hovedstaden fremadrettet fik markant mindre tilskud.

Men allerede i 2018 besluttede et flertal på Christiansborg, at de kommuner skulle kompenseres i en overgangsordning, som over to år gav kommunerne 2,2 milliarder kroner i tilskud, så de kunne forberede sig på det lavere tilskud. Kommunerne, som i mange år har fået for få penge i tilskud, fik derimod ingen kompensation.

Annonce

Kompensationen

Regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet indgik 5. maj 2020 aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

I aftalen står der, at: "Aftaleparterne er enige om et toårigt kompensationstilskud til kommuner, der havde tab som følge af manglende oplysninger om medbragt uddannelse fra udlandet før Danmarks Statistiks revision af Uddannelsesstatistikken i 2017. Tilskuddet udgør 1,1 mia. kr. i hvert af årene 2021 og 2022 og finansieres af staten".

- Vi vil se flere retssager

Den forskel blev starten på en voldsom kritik fra de kommuner, der havde lidt tab, og det endte med at blive grunden til, at kommunerne besluttede at trække staten i retten.

Nu bliver retssagen med al sandsynlighed droppet, fordi Folketinget som en del af udligningsreformen har indgået en politisk aftale om at kompensere både de 19 sagsanlæggende kommuner og øvrige kommuner, der har lidt tab på grund af de manglende oplysninger. Der kompenseres i alt for 2,2 milliarder kroner over to år.

Hvis retssagen var blevet fuldført, ville parterne ifølge Frederik Waage skulle forhandle om et forlig.

- Man kan sige, at det er de forhandlinger der er foretaget nu, forklarer Frederik Waage.

Han vurderer, at kommunernes sejr kan føre til flere retssager mellem offentlige myndigheder i fremtiden.

- Det her er et eksempel på en form for blanding mellem politik og procesførelse, som jeg tror, vi vil se i stigende grad i fremtiden. Vi har set en markant udvikling i kommuner og regioner, der sagsøger hinanden indbyrdes. Her sagsøgte kommunerne staten, og jeg tror, det skaber en øget bevidsthed om, at man på nogle områder kan komme langt med en retssag.

- Det er en øget tendens, at man i dag gør brug af domstole i situationer, hvor man før ikke ville føre en sag, siger han.

Skatteborgerne betaler

Selv hvis kommunerne ikke trækker staten i retten, kan alene truslen om et anerkendt erstatningskrav bruges af kommunerne som en del af det politiske spil, vurderer forvaltningsretseksperten.

- Det giver god mening, at det er et instrument, kommunerne i stigende grad bliver opmærksomme på at bruge. Der ligger en skjult trussel i, at hvis det her system ikke virker, så har de redskaberne til at komme efter staten.

Frederik Waage kalder det dog grundlæggende en uskik, når offentlige myndigheder sagsøger hinanden.

- Det er ærgerligt, at det skal så langt ud, og at staten ikke har kunnet anerkende problemet før, den bliver hevet ind foran en dommer. Man kan spørge, hvorfor det her ikke kunne være løst på anden måde end en retssag mellem offentlige myndigheder. Det har været nødvendigt for kommunerne. Men det er ikke en positiv udvikling, hvis offentlige myndigheder i højere grad føler sig nødsaget til at sagsøge hinanden. Det er skatteborgernes penge, det her går fra.

Avisen Danmark har kontaktet social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) for at få svar på kritikken. Hun svarer i en mail:

- Regeringen har ikke givet kompensation på grund af retssagen, men fordi vi mener, at det er helt rimeligt at give kompensationen. Allerede i 2018 tilkendegav vores nuværende statsminister, Mette Frederiksen, klart, at hun ville kompensere de kommuner, som i en række år har tabt penge på, at udlændinges uddannelsesniveau ikke indgik i beregningen af udligning. Det indgik også i Socialdemokratiets økonomiske plan, der kom lige før valget.

Socialdemokratiets forslag om kompensation kom dog efter, at 15 kommuner havde meldt ud, at de var klar til at trække staten i retten.

Dengang delte Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance regeringsmagten, og der var ikke politisk flertal for forslaget fra Socialdemokratiet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra tidligere indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (dengang LA), der var minister, da sagen begyndte og med til at beslutte, at de kommuner, der i flere år havde fået for mange penge, skulle kompenseres.

Hverken Liberal Alliance eller Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der i dag er løsgænger, er med i aftalen om en ny udligningsreform og kompensation af kommunerne.

Finansminister Nicolai Wammen (S) samt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) og Sophie Løhde (V) præsenterer den nye udligningsreform i Finansministeriet 5. maj 2020. Reformen imødekommer de kommuner, der ville have slæbt staten i retten - derfor kan de droppe retssagen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os få et offentligt klimapartnerskab

Annonce