Rummene funkler af brillanter og andre ædelstene på Amalienborgmuseet. Dronningen har åbnet sit smykkeskrin, og det er et overvældende syn. Midt i det hele åbenbarer sig dog et par øreclips i koboltblå plastic. Dem har dronningen købt i Matas i Gråsten.
"Jeg synes selv, de er flotte. De er lækre, de er flot blå, det er en ærlig blå farve, og det er plastic, men når det er en god kvalitet, så er det godt. For mig er det sådan et rigtigt sommersmykke: Jeg kommer i sommerhumør, når jeg tager dem frem," har hun fortalt.
- Når dronningen tager et smykke på, er det altid med omtanke, og hun sender signaler, siger Thomas Thulstrup, der er museumsdirektør for Kongernes Samling, som Amalienborgmuseet er en del af.
Hendes forgængere - kongerne - de kunne for eksempel med deres uniformer vise vigtigheden af en bestemt begivenhed. Dronningen viser det med sit valg af smykker.
- Smykkerne er et af hendes sprog. Hun kommunikerer med dem, og det har hun gjort, siden hun overtog tronen, siger Thomas Thulstrup.
Når royale kvinder er i sorg, er etiketten sort tøj og eventuelt nogle perlekæder. Da dronningen blev udråbt til regent, bar hun en lille hestesko-broche med røde rubiner i, hun som 13-årig havde fået af sin far i anledning af grundlovsændringen, der betød, at hun skulle arve tronen. Derudover bar hun et par øreringe, hun havde fået af prins Henrik.
De valgte smykker var et personligt, men diskret signal om "fars opbakning" og om hendes kærlighed til både ham og prins Henrik.
- Med smykkerne fortæller hun historier om kærlighed, venskab, familie og venner. Men også om danmarkshistorien, organisationer og meget andet. Smykkerne er symboler og også bærere af minder og kontinuitet, siger museumsdirektøren.
Har dronningen for eksempel fået et smykke af en organisation eller kommune, så sørger hun for at bære det, når hun er på besøg der.
Passer et smykke til en særlig del af danmarkshistorien, så bærer hun det, når denne del af historien markeres.
Et hemmeligt sprog
For mange er disse smykkebudskaber skjulte - en slags hemmeligt sprog - og det er det, dronningen og Amalienborgmuseet nu på vellykket vis giver os koderne til med udstillingen "En dronnings smykkeskrin".
- Det er en historisk, enestående udstilling, som aldrig bliver lavet igen. Dronningen har givet ekstraordinært lov til det i anledning af sit 50-års regentjubilæum, siger Thomas Thulstrup, der fik ideen til udstillingen.
Han gør opmærksom på, at man som gæst vil kunne opleve, at et smykke hist og her kan mangle, men så er det, fordi dronningen skal bruge det.
Udstillingen er delt op i temaer. I første rum fortsætter en rød løber - blød som bunden af en smykkeæske - op ad en væg, hvor man i en montre ser "Arven fra far" - herunder Hesteskobrochen. I næste rum gælder det "Arven fra mor", og løberens farve er skiftet til blå. Det er her, vi blandt andet finder den store margueritbroche af platin, diamanter og rosensten, som dronning Ingrid fik af sin far i anledning af sit bryllup, og som dronning Margrethe bar til sit eget bryllup. I et tredje rum vises hverdagssmykkerne, senere smykker til "Mærkedage i familien", "Fejring og gaver", "De historiske smykker" , "Gaver fra prins Henrik", en lang væg med ordener modtaget i udlandet og ikke mindst de store diademer som Perlepoirediademet, Safircollieret og et diadem af grønlandsk guld, der ligner en fin blomsterranke.
Det er ikke en stor udstilling fysisk betragtet, men den er det på indholdet. De mange smykker er et både smukt og overvældende syn, og hvis man giver sig tid til at fordybe sig i nogle af dem, er mange af dem en opvisning i vidunderligt guldsmedearbejde og tidligere tiders ufattelige rigdom. Det er på underlig vis også en fornøjelse, at nogle af smykkerne i hverdagssektionen er så almindelige, at man kan finde noget lignende i sit eget lille smykkeskrin.
Uddrag af anbefalingenDet er på underlig vis også en fornøjelse, at nogle af smykkerne i hverdagssektionen er så almindelige, at man kan finde noget lignende i sit eget lille smykkeskrin.
Undervejs bliver man godt klædt på til at forstå det, man ser. Ikke af en omviser, men af dronningen selv via en audioguide og via mindre skilte.
Det kan godt være, at der er et smykke eller to, man ville ønske, man kunne tage med sig hjem, men hører man til dem, der dagligt kan komme i tvivl om, hvilket af sine 10 par øreringe man skal tage på, er det en stressende tanke at eje så mange smykker som dronningen - at forestille sig at være regenten, der hver dag skal overskue og forholde sig til, hvilket smykke der netop i dag vil være "kronen på værket".
Udstillingen er som så meget andet med til at slå fast, at dronningen gør sig umage med alt, hvad hun foretager sig, og når man har set den, vil man kigge på regenten med nye øjne. For pludselig er det ikke tøjet, man først forholder sig til ...
Kongernes Samling på Amalienborgmuseet, Christian VIII’s Palæ på Amalienborg: En dronnings smykkeskrin". Åbner for publikum, så snart dronningen har indviet udstillingen, hvilket ventes at ske i nærmeste fremtid. Er åben til og med 23. oktober 2022.
I forbindelse med udstillingen er bogen "En dronnings smykkeskrin - 50 år som regent fortalt i smykker" af Heidi Laura udkommet på Politikens Forlag.
