Annonce
Landbrugets gødning af markerne er ifølge Aarhus Universitet en af hovedårsagerne til, at kvælstof ender i vores vandmiljø. Imidlertid er en særlig høj forurening i 2019 ikke retvisende for den generelle udvikling, da klimaet har spillet forureningen et puds med både ekstremt tørre og våde perioder. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmark

DN og EL revser regeringens fravalg af nyt forureningstal fra landbruget: Miljøministeriet afviser kritik

Det vækker harme hos røde partier og Danmarks Naturfredningsforening, at regeringen ikke tager et nyt forureningstal med til forhandlingerne, der skal afgøre landbrugets grønne fremtid. Landbrug & Fødevarer kalder fokusset for fjollet, og Miljøministeriet holder da også fast i beslutningen om at gå med det nuværende datagrundlag.

Landbrug og miljø: Forureningen med kvælstof til vores vandmiljø ramte nye højder i 2019 med 67.000 ton. Det viser opgørelser fra Aarhus Universitet, som Avisen Danmark har fået indsigt i. Det er et voldsomt tal på papiret, når udledningen i 2018 lå på 55.000 ton.

Det er lidt af en miljøbombe, nu hvor erhvervets forurening med kvælstof er en central del af de aktuelle forhandlinger om landbrugets grønne fremtid. Men som det ser ud nu, afviser Miljøministeriet at tage det nye tal med ind til forhandlingsbordet.

Og den beslutning møder modstand hos flere røde partier, heriblandt Enhedslisten og Danmarks Naturfredningsforening.

- For det første er de ikke alene om at bestemme det. Men det er urimeligt ikke at tage det nyeste tal med, bare fordi det er særligt højt. I 2018 var udledningen særlig lav, så hvis man har det tal med, skal man også tage 2019-tallet med. Vi er nødt til hele tiden at tage udgangspunkt i virkeligheden, siger landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten (EL).

Ministeriets forklaring på fravalget går på, at det endnu er for tidligt at vurdere, hvad 2019-tallet skal betyde for reguleringen af landbruget fremadrettet, da de geografiske forskelle ikke er gjort op. Og så drejer det sig om, at man regnede med, at forureningen i 2019 ville gøre sig bemærket.

Tørken i 2018 betød nemlig, at planterne på landbrugets marker ikke kunne optage den mængde kvælstof fra gødningen, som de plejer. Derefter kom en våd vinter i 2019 og satte turbo på forureningen af de ophobede stoffer i jorden og ud i vandmiljøet. Det fremgår også af Aarhus Universitets beregninger.


Det er jo svindel, hvis man ikke tager den nyeste viden med. Og vi mener ikke, man kan gemme sig bag, at 2019 er en 100-års hændelse.

Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i DN


Men den argumentation holder ikke, lyder det fra Enhedslisten.

- Det nytter ikke noget, når vi står med en så stor opgave foran os. Det her handler om vores drikkevand, badevand, biodiversitet og dyreliv. De laver jo et skønmaleri på den måde, og nu har vi et år mere at gå ud fra, og det bør de tage med, for 2019-året øger indsatsbehovet, siger Søren Egge Rasmussen.

- Det er svindel

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) går landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard et verbalt skridt længere.

- Det er jo svindel, hvis man ikke tager den nyeste viden med. Og vi mener ikke, man kan gemme sig bag, at 2019 er en 100-års hændelse. Det rykker man hele tiden grænsen for, og vi ved med klimaforandringerne, at udledningstallene bliver mere og mere ekstreme, når vi har de her våde vintre, siger Thyge Nygaard.

Både EL og DN revser regeringen for, at de i forvejen "kun" tager forureningstal med fra tre år som et gennemsnitsudgangspunkt, når de forhandler erhvervets fremtidige regulering. Tidligere har man regnet ud fra et snit over fem år.

Kigger man Aarhus Universitets opgørelser af udledningstallene af kvælstof siden 1990, når de lægger dem sammen og tager hensyn til regnmængder. Så fremgår det, at 2019 er et ekstremt år med højere udledning, men det fremgår ikke, at 2018 er et særligt lavt år. Til gengæld ses en mere stabil periode op til ekstremerne i 2019. Figur: Aarhus Universitet

Argumentet har været, at alle tal i denne omgang ikke har været præcise nok at regne med ind, da vejret - og særligt nedbør - har drillet målingerne. Derfor er man gået med de mest retvisende tal.

- Miljøministeriet oplyser, at statusbelastningen er fastsat på baggrund af et gennemsnit for perioden 2016-2018. Denne periode er valgt, fordi der tages udgangspunkt i de bedst tilgængelige data, der var til rådighed til det faglige grundlag. 2016-2018 perioden vurderes af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet til at være et robust estimat for statusbelastningen, lyder det således i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

Men når der er færre tal at gå med, er grundlaget for at tage det nye tal med kun endnu større, mener kritikerne.

- Ministeriet har en lidt sjov argumentation for at udlade 2019-tallet, for hvis man tager 2018-tallet med, som var særligt lavt, så skal man også tage 2019 med, selv om det er særlig højt, siger Thyge Nygaard.

2018 var ikke ekstremt

Muligvis er 2018-tallet på 55.000 ton lidt lavere end andre år, men kigger man på Aarhus Universitets opgørelser på området helt tilbage fra 1990, så er det altså 2019, der stikker ud og ikke 2018. Ligesom seniorforsker fra Aarhus Universitet, Christen Duus Børgesen, tidligere til Avisen Danmark har forklaret, at udledningen har stabiliseret sig de senere år.

Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer har også svært ved at forstå påstanden om, at 2018 skulle være en 100-års hændelse.

- Vi er enige med Aarhus Universitet i, at 2019 er et ekstraordinært tal, som afspejler nogle helt usædvanlige klimatiske begivenheder. Det betegner vi som en 10- års hændelse, og derfor ser vi ikke et udtryk for en ny udvikling med en højere udledning generelt, siger Anders Panum Jensen, der er miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.

Hvad mener du om, at EL og DN siger, at 2018 også bør ses som et ekstremt år?

- Jamen, det er ikke rigtigt, at 2018 var et usædvanligt lavt år, det kan man også se på Aarhus Universitets opgørelse. Det er fjollet, at man er så optaget af at få et år med som ikke er repræsentativ for udviklingen, siger Anders Panum Jensen.

Avisen Danmark har foreholdt Miljøministeriet kritikken om at fravælge 2019-tallet, men ministeriet henviser til sit tidligere svar om, at tallet stadig er så nyt, at det kun er gældende for hele landet. Dermed er det ikke muligt uden videre at inkludere tallet i grundlaget for den geografisk fordelte kvælstofindsats.