Annonce
Lektor Einar Baldvin Baldursson forklarer, at kommunalpolitikere typisk taler om og diskuterer emner ud fra en nogenlunde fælles forståelse, selvom de kan have forskellige ideologier. De diskuterer verden som et praktisk anliggende. Det er ikke samme situation som når en corona-kritiker eller vaccine-skeptiker diskuterer med en, der ser situationen fra det modsatte synspunkt - her er ifølge lektoren ingen fælles forståelse. Arkivfoto (valgfolkefest i Rudkøbing): Katrine Becher Damkjær
Danmark

Derfor taler vi dårligt sammen om corona: Virussen har splittet os som sjældent før

Myndighedernes ord er sandheden, eller er de? Coronavirussen har splittet os som sjældent før, og det har gjort, at vi har svært ved at tale ordentligt sammen om virussen og vaccinerne. Debatten ender med at være sort-hvid og uden nuancer, og det hjælper ikke på splittelsen, fortæller lektor i kommunikation og psykologi.

Corona: Coronavirus har gjort mange ting ved os mennesker. Det er nemlig langt fra bare sygdommen, der har ramt os. Den har ført andre effekter med sig - og nogle af dem kommer måske til at blive, selv efter sygdommen har sluppet sit tag.

For i debatten om corona og vacciner er der opstået to fløje, og begge fløje er kun blevet tydeligere i løbet af de seneste snart to år. Derfor er det blevet sværere at føre en nuanceret debat, hvor der er plads til både argumenter fra personer, der stiller sig kritisk i forhold til corona eller vacciner - og til det modsatte. Det fortæller Einar Baldvin Baldursson, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

- Vi har fået øje på en skillelinje, hvor muligheden for samtale er meget lille. Vi kan blive ved med at tale med nogle om, at de skal tage hensyn til andre, og de vil blive ved med at høre om planer om at begrænse deres frihed. Hver gang sådan en skillelinje opstår, hvor vi i virkeligheden ikke taler et fælles sprog, er der ingen nuancer at få. Nuancer forudsætter, at der er noget tilfælles på tværs af de holdningsforskelle, som er i en diskussion, siger han.

Mange årsager til skarpe fløje

Ifølge Einar Baldvin Baldursson giver det dog god mening, hvordan netop samtalen om corona og vacciner har udviklet sig set i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Han forklarer, at vi også forud for pandemien havde strømninger på både venstre- og højrefløjen, som betragtede staten og dens regler og bestemmelser som uskik - en form for libertarianisme på begge fløje. Og corona har kun trykket på flere trigger-knapper.

- For det første betyder coronapasset, at vi nu indfører en form for samfundsmæssigt medlemskort. For at få det samfundsmæssige medlemskort, skal man udvise en bestemt adfærd, siger lektoren.

Dernæst er virussen kommet fra et fremmed sted og fra nogen, vi ikke ved så meget om - nemlig kineserne. Det skaber yderligere skepsis.

Derfor skriver vi historien

I torsdagens udgave af Avisen Danmark kunne du læse om Jette Bang Støvring, der er speciallæge og ph.d.. Hun mener, at det er vigtigt, at man også kan stille kritiske spørgsmål til corona og vacciner. Men når hun gør det, oplever hun at blive kaldt både løgner, anti-waxer og konspirationsteoretiker, selvom hun ikke føler, at det er stempler, der passer på hverken hende eller hendes opslag.

Til avisen sagde hun:

- Jeg syntes det er voldsomt problematisk, at man ikke kan eller har lyst til at stille de spørgsmål, som man normalt ville gøre. Der er ligesom skabt en hetz-stemning, og den videnskabelige diskussion er blevet en politisk kampplads.

Særligt på de sociale medier er samtalen om corona og vacciner blevet polariseret. At opslag som Jette Støvrings bliver stemplet som konspirationsteoretiske, selvom de blot stiller spørgsmål eller stiller sig kritisk til myndighedernes tilgang til emnet, er et billede på et problem, der styrker polariseringen.

På Avisen Danmark vil vi derfor gerne dykke ned i, hvorfor netop coronavirus har gjort dette ved os - sørget for splittelse og polarisering, der gør, at det bliver svært at føre en saglig debat om emnet.

Og læg så vaccinerne oven i. Der har som bekendt længe været vaccinemodstandere både herhjemme og i udlandet, og et af deres store argumenter har været, at vacciner kun er her for, at onde kapitalistiske koncerner kan tjene penge, forklarer Einar Baldvin Baldursson.

Coronavirusset har oven i købet ført en helt ny type vacciner med sig, som adskiller sig helt grundlæggende i deres måde at fungere på, fra hvad vi tidligere har kendt til vacciner. Og det kan gøre en person, som i forvejen er skeptisk over for vacciner, endnu mere skeptisk.

- Det giver en følelse af og en frygt for, at man er ved at blive overtaget af en magt, siger Einar Baldvin Baldursson.

De faktorer har skabt den perfekte storm, forklarer lektoren.

En fremtid med større skel

Men netop følelsen af, at andre vil kontrollere éns person, hænger også sammen med den selvisolation, vi tidligere i pandemien herhjemme gjorde meget ud af - og som vi stadig beordres til, hvis vi bliver testet positive for virusset. Og det er da heller ikke første gang, at folk er blevet sure over den slags tiltag.

Når man udsætter mennesker for socialt pres om at træde ud af sociale fællesskaber og gå i en slags kunstig isolation, skaber man en følelse af at blive kontrolleret.

Einar Baldvin Baldursson, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

- Også under kampen mod Den Sorte Død gjorde unge mennesker oprør over kravet om social isolation. De gik ud på gaden i kamp mod tyranniet, fortæller lektoren.

- Når man udsætter mennesker for socialt pres om at træde ud af sociale fællesskaber og gå i en slags kunstig isolation, skaber man en følelse af at blive kontrolleret.

Men selv efter, at corona har sluppet sit mest alvorlige tag i os, kan vi dog ikke forvente, at alt går tilbage til det gamle. Nok kan vi formentlig se ind i en relativt snarlig fremtid uden coronapas, men nogle ting forsvinder ikke bare igen.

- Jeg er rimelig sikker på, at den splittelse, som er i gang nu, bliver forstærket fremadrettet, siger Einar Baldvin Baldursson.

Han forklarer udviklingen med øget globalisering, som blandt andet skaber større kløfter mellem privilegerede og ikke-boglige. Men sociale medier er heller ikke helt ligegyldige i den ligning.

Forsiden netop nu
Danmark

DF-profil: Messerschmidt bør trække sig som næstformand

Danmark

Antallet af coronasmittede sætter rekord: Statsministeriet indkalder til pressemøde

Danmark

Susanne mistede sin mor og lillebror, da et fly ramte familiens hus: - Vorherre og jeg er ikke på talefod

Sport

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Danmark For abonnenter

Omikron-variant giver stor bekymring for nye isolationsregler

Danmark For abonnenter

USA's abortmodstandere vejrer morgenluft og vil ændre 50 års fri abort

Danmark For abonnenter

Partijura slår skår i DF-duoen Messerschmidt og Kofods formandsdrømme

DF-formand: Selv om Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, gerne slår sig op på at være en nidkær jurist, har han og partifællen Peter Kofod begået, hvad politisk kommentator Hans Engell kalder en stor fodfejl.

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Der vil dale sne ned fra himlen over hele Danmark onsdag, og det vil mange steder være tung sne, som kan gøre vejene glatte.

Indland

Region til 40.000 ansatte: Coronapas eller hjem uden løn

Næsten 40.000 ansatte i Region Hovedstaden skal fra mandag kunne fremvise et gyldigt coronapas, hvis de vil møde på arbejde.

Danmark

Moderselskab i sag om brændstof til Syrien: Tjente ikke på det

Danmark

Selv om du er 'uskyldig til det modsatte er bevist', kan du havne bag tremmer i årevis - uden dom

Danmark For abonnenter

Amalie har sagt op og vil væk fra sygeplejen: - Det er hele min identitet, der er krakeleret

Danmark

Skuddrab på uskyldig mand under bandekonflikt: Først 26 måneder efter kommer sagen for retten

Danmark

Dyrby holder fri et par dage fra B.T. efter anklager

Erhverv

Familieejede Jesperhus er blevet solgt til nye ejere

Kultur For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste tv-julekalendere

Debat

Kronik: Da provinsen fik sine egne museer