Annonce
Klimaminister Dan Jørgensen havde et bredt flertal i Folketinget bag sig, da han i februar præsenterede aftalen om en rekorddyr energiø i Nordsøen. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 
Danmark

Derfor er der igen tvivl om regeringens vildt dyre energiø

Den 210 milliarder kroner dyre energiø, der skal bygges 80 kilometer ude i Nordsøen, tiltrækker sig global opmærksomhed, og USA’s præsident Joe Biden skal høre om den, når han senere på måneden har inviteret statsminister Mette Frederiksen (S) til et virtuelt klimamøde.

Men projektet møder modstand, især på grund af usikkerheden om økonomien. Her er en status.

1 Det skal du vide om øen

Energiøen i Nordsøen, danmarkshistoriens største anlægsprojekt, blev præsenteret i februar og har opbakning fra alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige. Den kunstige ø skal samle strømmen fra hundredvis af havvindmøller, der skal rejses omkring den, og på øen kan strømmen omdannes til brint ellers sendes i kabler til forskellige landes elnet.

Øen vil i første etape få en kapacitet på 3 GW (gigawatt), som svarer til tre millioner husstandes strømforbrug. På sigt kan den udbygges til 10 GW og dermed dække 10 millioner husstandes forbrug. Danmarks samlede havvindkapacitet er i dag på 1,7 GW.

Planen rummer flere etaper, men det totale anlæg har en pris på 210 milliarder kroner. Idéen er, at staten er majoritetsejer, men at private investorer - især pensionskasser - vil gå med. Tidsplanen er usikker, men energiøen vil næppe kunne stå klar før 2033.

2 Derfor møder energiøen kritik

Idéen med en inddæmmet ø blev kritiseret allerede inden, at den brede politiske aftale faldt på plads. Det vakte især opsigt, da energikæmpen Ørsted såede tvivl om hele tankegangen med en ø.

- Vi frygter simpelthen, at det her bliver havvindens IC4-sag, sagde Ulrik Stridbæk, chef for energiøkonomi hos Ørsted, til Børsen tilbage i januar. Han talte i stedet for at bygge store stålplatfome, som olieindustrien i årtier har brugt ude på havet.

Tirsdag var det nyhedsmediet Finans.dk, der bragte en solid kritik af energiøprojektet. Jan Bentzen, lektor i samfundsøkonomiske analyser på Aarhus Universitet, tvivler på økonomien i energiøen og peger på, at den kan risikere at koste elkunder og statskassen et tab på mellem 48 og 77 milliarder kroner i dens levetid, fordi der ikke er sammenhæng mellem omkostningerne ved at producere strømmen og den pris, man kan forvente at sælge den til.

Samtidig advarer han om, at det forventede afkast til investorerne, 4 procent ifølge Energistyrelsen, er alt for lille til, at de vil kaste sig over det risikable projekt, hvor ingen kender elpriserne 20 år frem i tiden. Her får han opbakning fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

- Hvorfor skulle pensionskasser sætte penge i det her projekt for et afkast på 4 procent, hvis de kan få det dobbelte på vindmøller i andre lande, siger Per Nikolaj Bukh til Finans.

3 Det siger myndighederne

Sammenligningen med DSB’s skandaleramte IC4-tog har ikke vundet gehør. En rigtig ø giver den fleksibilitet, som energiprojektet har behov for, og hvor man både kan opbygge brintproduktion (power-to-x), etablere en havn, bygge et lille hotel og meget andet.

Økonomien er mere usikker. Overfor Finans konstaterer Energistyrelsen, at samfundsøkonomiske beregninger uundgåeligt vil være usikre, men afviser i øvrigt kritikken fra Jan Bentzen.

Styrelsen henviser til et notat fra juni 2020, hvor der estimeres et overskud på energiøen på 13 milliarder kroner over en 30-årig levetid. Det er dog kun beregnet ud fra den første etape af projektet med en kapacitet på 3 GW. Men derudover vil Energistyrelsen løbende opdatere forudsætninger og beregningsmetode for økonomien i projektet, hedder det.

4 Det sker der nu

Efter den festlige præsentation af energiøen i februar er Energistyrelsen nu gået i dialog med markedet for at finde ud af, hvordan et partnerskab med private aktører kan se ud. Senere skal hele projektet sendes i udbud. Det gælder både havvindmølleparker, udbygning af øen og de teknologier, der skal være på øen - muligvis en brintfabrik.

På den korte bane skal der gennemføres forundersøgelser af de områder på havet, hvor ø og havvindmølleparker skal placeres.

Forsiden netop nu
Danmark

Nu vil kommuner gribe ind overfor Forsvarets forureninger

Podcasts

Lyt: Florin overlever ved at sælge hjemløse-aviser: - Min eneste drøm er, at mine børn får et bedre liv

Indland

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Podcasts

Lyt: Døden ville ikke give slip, men 69-årige Bodil klagede aldrig

Danmark

Se Danmark: De blå Kugler hopper i vandet året rundt

Danmark For abonnenter

Efter årtiers kamp: Kina vinder kamp mod dræbermyg

Kultur

- Når jeg er på Damhusengen og lukker mine øjne, så møder jeg min afdøde far

2. december er det to år siden, at Jesper B. Korndals far, Boye Korndal, døde.

Danmark For abonnenter

Flere lande siger nej: Kaniner skal ikke længere lide for skønheden

Dyrevelfærd: I EU blev det fuldstændig forbudt at bruge forsøgsdyr på ingredienser til kosmetik i 2013. Det er dog ikke tilfældet i resten af verden.

Indland

Dokumentar: TV 2-vært tilbudt fast job hvis hun ville have sex

Den mangeårige TV 2-vært Janni Pedersen er en af de kvinder, der optræder med sin historie om uønskede seksuelle tilnærmelser i en dokumentar om en usund kultur med seksuelle undertoner på tv-stationen.

Danmark

Forsvaret undlod at dele viden om forureninger med tilsyn: - Det er uetisk og uansvarligt

Danmark

Eksperter giver kras kritik af Meta: 'Det er på tide at regulere dem'

Danmark

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Danmark

Populært at pode: - Vi bliver lagt ned med ansøgninger

Indland

SSI: To i Danmark er bekræftet smittet med ny coronavariant

Erhverv

Rekordmange butikker forventer stigende salgspriser

Kultur

Sonja Oppenhagen: - Kunst er lige så vigtigt som den vitaminpille, man skal have hver morgen

Debat For abonnenter

Meningsmager Christian Have: Vi skal løse kommunikationskrisen, før vi kan løse klimakrisen