Annonce
Illustration: Gert Ejton
Danmark

Debat: Vi skal ofre noget af vores behov for tilfredsstillelse

"Den 7. Juli 1959 legede en dreng på 17 maaneder, søn af en husmand, paa plænen i husets have. Moderen saa drengen stikke en finger i jorden i græsplænen og derefter i munden. Et øjeblik efter faldt han livløs sammen, og han var død, da lægen kom 15 minutter senere. Den 4. juli var en roemark bag haven sprøjtet med Bladan".

Ordene kan læses i det danske forord til Rachel Carsons skelsættende bog ”Det tavse forår” fra 1963. Da jeg læste den, slog det mig, at det kunne have været mig. Jeg var halvandet år den sommer og besøgte ofte mine bedsteforældres på deres husmandssted, hvor farmors have lå lige ud til naboens mark. Og i Danmark anbefalede man brug af bladan (parathion) helt frem til 1984, selv om man kendte til sprøjtegiftens bivirkninger.

At vælge at godkende og bruge sprøjtegifte kan siges at være en kalkuleret risikoafvejning mellem kortsigtede fordele (ingen skadedyr i roemarken) og utilsigtede bivirkninger (ødelæggelse af biologisk ligevægt - og død). Problemet er, at det er nutidsmennesker, der kalkulerer på vegne af fremtidens generationer, og her synes vores behov så meget mere nærværende og legitime, selv om det er vores egne børn og børnebørn, der skal leve i den fremtid.

Sprøjtemidler er stadig et problem, hvad de mange rester i vores drikkevandsboringer vidner om. Men dertil er kommet ikke mindst udslip af CO2 og andre drivhusgasser som metan og lattergas som en ny og omfattende forurening, der har skabt den eskalerende klimakrise. Lige nu er vi i færd med at sende en kæmpe regning videre til fremtiden, fordi der ikke er tilstrækkeligt med vilje og lederskab til at iværksætte de nødvendige handlinger.

Midlertidige jobtab i vores danske fødevaresektor vejer tungere end de langt større grønne jobmuligheder i fremtiden. Og ingen skal komme at tage flæskestegen fra danskerne eller retten til at flere motorveje og flyrejser. At grøn er det nye sort, er endnu ikke trængt ind hos vores nuværende regering.

Til gengæld spores der et vist mod i EU til at forsøge at tale til landenes ældre generationer. De, der i høj grad har nydt godt af velfærdsudviklingen i slutningen af det 20. århundrede og samtidig har bidraget til det hastigt stigende CO2-udslip. I et interview til avisen The Guardian siger næstformand i EU-kommissionen Frans Timmerman: ”Ældre mennesker er nødt til at skære fra i kampen mod klimaforandringer, ellers vil børn i fremtiden komme til at kæmpe i krige for at få vand og mad”.

Timmerman tør sige det, som ingen dansk politiker kan få sig selv til at udtale: At vi skal ofre noget af vores nutidige behovstilfredsstillelse for vores børns skyld. Ikke kun nattesøvn, men også materielt forbrug. Ellers kan vore børn og børnebørn påregne regulære krige om helt basale ting som vand og mad. Det handler om deres overlevelse over for vores nutidige behov. Det handler om at gøre det, som vi på tværs af kulturer har gjort igen og igen: Vi har arbejdet hårdt og ofret noget, så næste generation ville få det bedre. Men det er, som om filmen er knækket for den rigeste generation nogensinde.


Vejen til det gode liv kalder måske bare på, at de ældre generationer træder et par skridt tilbage og giver midlertidigt afkald på flygtige behageligheder.


Derfor er der med Timmermans ord brug for at træde til side og lytte til, hvad andre har brug for: ”Vi er nødt genskabe følelsen af et formål: At gøre noget for andre og ikke en selv. Det mener jeg altid har ført samfundet fremad mod det bedste.

Hvis vi vælger denne dybere meningsfuldhed, vil vi ikke bare opleve glæden ved at bidrage til fællesskabet på tværs af generationer, men også i et lavemissions-samfund ifølge Timmerman få renere luft og vand, mere levedygtige byer samt højere niveau af sundhed og trivsel, samtidig med at vi bekæmper klimakrisen.

Så vejen til det gode liv kalder måske bare på, at de ældre generationer træder et par skridt tilbage og giver midlertidigt afkald på flygtige behageligheder, lærer at spise mere plantebaseret, bruger opsparingen på energirenovering og skifter til eltransport. Og dermed skaber afsæt for, at vi sammen kan springe ind i en bedre fremtid. Er det et offer? Eller skulle vi snarere kalde det en investering i den fremtid, vi bærer i vores nutidige hænder?

Vi kunne også bare droppe alle de økonomiske begreber og sige, at det handler om etik og kærlighed for egne og andres børn. Og er tanken om, at de kommer i krig om mad og vand, ikke lige så hjerteskærende som den døde dreng bag roemarken?

Kilder: Aarhus Universitet og The Guardian

Forsiden netop nu
Danmark

Efter Brostrøms bøn: - Min datter bestemmer selv, om hun vil vaccineres

Danmark For abonnenter

Nemt og lækkert: Mortens Madklub serverer laks med fem ingredienser

Læserbrev

Metoo gælder ikke for mænd i Esbjerg

Podcasts

Lyt til "Danmark fortæller": Uffes sidste rejse: Kæmp for alt 1:3

Podcasts

Seks konkrete råd: Sådan børnesikrer du internettet

Podcasts

Lyt til Mortens Madklub: Godt grej til sommerens grillmad

Udland

Brande hærger feriesteder ved Middelhavet

Italienske brandfolk kæmper for anden dag for at få kontrol med skovbrande på Sicilien.

Udland

Romerrigets grænser og kursteder får status af verdensarv

En næsten 600 kilometer lang strækning langs med Donau-floden har af FN's kulturorganisation, Unesco, fået status af verdensarv.

Indland

RUC's lister med ansøgeres cpr-numre kunne læses af alle

I lidt under et døgn fra mandag middag til tirsdag morgen har der været fri adgang til cpr-numre, mailadresser og kommunikation til omkring 2700 personer, der i år har søgt ind på Roskilde Universitet (RUC).

Danmark

Ud med de gamle, ind med de nye: Søndag træder nye regler om brændeovne i kraft

Læserbrev

Bertel Haarder, hvor er det fremadrettede, løsningsorienterede perspektiv?

Danmark

Se kortet: Her dyrker man de danske sommerafgrøder

Danmark For abonnenter

Nu skal Arne-pensionen stå sin prøve

Danmark

MTV fylder 40: Reality dræbte klassens frække dreng

Erhverv

Ældre og indvandrere fylder i voksende kø af langtidsledige

Kultur

Boris Johnson skal være far igen - mindst for sjette gang

Debat

Danmarks ambassadør i Paris: Frankrig atter frit efter coronavirus