Annonce
Danmark

Debat: Vegansk skrigeskinke – nej tak

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Jeg vil skynde mig at sige, at det her ikke er et indlæg imod veganere eller veganisme. Det er et indlæg imod fanatisme. Der er ikke noget mere ødelæggende for en sag end enøjethed.

Når kykloper drager på korstog, træder de i deres helhellige, halvblinde krigsførsel alt under fode. Det er ødelæggende for enhver form for dialog - endsige horisontudvidelse, og det er ofte kykloperne, der afleder vores opmærksomhed fra ellers vigtige sagers alvor. Den grønne omstilling, som vi har så ualmindeligt svært ved at få op i virkningsfulde omdrejninger, er ingen undtagelse. Kykloperne er en del af forklaringen. De er på flere måder blevet vi andres undskyldning for at sidde på hænderne.

Der findes to former for kykloper. De der er forblændet af en sag, og de der slet ikke har nogen sag, men kun har øje for sig selv. De sidste vil ofte gå på kompromis med det meste for at tjene penge. Anstændighed, medmenneskelighed, ordentlighed og sandhed trædes under fode, når f.eks. oliegiganterne med stor dygtighed gør tvivlen om klimaforandringerne til allemandseje for at forlænge indtjeningsperioden med mindst fem årtier.

Det er vildt, at det lader sig gøre helt uden skyggen af videnskabeligt grundlag at vildlede en halv verden. Men det er belejligt, for så er vi fri for at rejse os fra sofaen, og det er præcis derfor, vi lader os trække rundt i manegen som en flok dumme får - og her må jeg nok undskylde min sprogbrug overfor rabiate veganske sjæle.

For det er præcis et eksempel på den slags kykloper, der er så forblændede af sagen, at de ikke øjner nogen anden virkelighed end deres egen. Når repræsentanter fra det nyligt stiftede Veganerpartiet gør sig til talsmænd for, at vi skal afskaffe ordsprog, der kan virke stødende overfor dyr – enten fordi de fremstiller dem som mindreværdige eller som mad - så understreger de med denne, måske satiriske (?), udmelding en større folkelig fortælling om, at grøn omstilling og respekt for naturen er et virkelighedsfjernt, rabiat, vegansk cafelatte-projekt, som man ikke behøver at tage alvorligt.

Det bliver i bedste fald uvedkommende og i værste fald latterliggjort i en grad, så det kan være umuligt at fortsætte den konstruktive dialog for dem, der arbejder seriøst med bæredygtig udvikling. Havde jeg haft hang til konspirationer, ville jeg tro, at de var på oliegiganternes og den konservative kødindustris lønningslister. De maler i hvert fald med store penselstrøg med på billedet af en hysterisk klima- og miljøbevægelse, som man ikke behøver at tage alvorligt, og det smitter af på opfattelsen af enhver, der gør sig til talsmand for et afbalanceret forhold til naturen og planeten.

Jeg vil yderligere illustrere problematikken med et lille uddrag af et digt, jeg skrev for et par år siden om de naturforkæmpere, der har stirret sig blinde på sagen og glemt både medmennesket og naturen.

”Ve dig, som taler om jagt og pels og kød - eller påstår at det er naturligt med smerte, kamp og død - for de ved nok hvordan det hele hænger sammen - de har oplevet det hele – indenfor tv-rammen. Og mens der brygges videre på disney-retorikken - drukner alle vores virkelige natur-problemer i romantikken - for dyr bliver personer og hyæner danser rumba - når dit natursyn bygger på Timon og Pumba”.

Forstander på Brandbjerg Højskole, Simon Lægsgaard Madsen. Foto: Mette Mørk

”Kan I se ironien”, stod der på et billede, jeg for nylig faldt over på nettet. Fotoet var sakset fra min højskoles hjemmeside. Over billedet var klippet en tekst ind, også fra vores hjemmeside, med ordene: ”Brandbjergs køkken er frontløber blandt storkøkkener, når det gælder vegansk og vegetarisk mad”. Selve fotoet viste køkkenpersonalet, der var i færd med at lære en flok elever at omdanne økologiske frilandssvin til mad, for som en del af deres dannelse at give dem indsigt i vejen fra jord til bord.


Man kan grine lige så tosset, man vil af en rabiat veganer, der synes, vi skal sige: ”Sagen er selleribøf”, men vi skal være yderst opmærksomme på, om den slags fjollerier er med til at skubbe dagsordenen ud på et sidespor.


Det er en af mange måder, hvorpå vi inspirerer dem til at tage stilling til, hvad de vil putte i munden på et oplyst grundlag. Så nej. Jeg kan ikke se ironien. Tværtimod er det yderst seriøst. I min verden skal vi netop mødes på tværs af forskellighederne, hvis vi skal kunne præge hinandens verdensbilleder, og derfor er der brug for mødesteder, in casu en højskole, hvor der er plads til både kødspisere og dem, der har valgt det fra. Begge parter kan i øvrigt meget vel være dele af den samme kamp for en bæredygtig verden, og selv dem, der slet ikke mener, at verden er deres ansvar, er der plads til.

Opslaget derimod bygger videre på en snæversynet fortælling om, at bæredygtighed og grøn omstilling er et ekskluderende: enten- eller - enten går du all in, eller også er du en hykler. Det er et argument, jeg ofte hører fra begge sider af den optrukne miljø- og klimafront, og det er netop det faktum, der gør mig bekymret, for det tyder på, at denne eksklusivitet er blevet folkeeje i klimadebatten.

Man kan grine lige så tosset, man vil af en rabiat veganer, der synes, vi skal sige: ”Sagen er selleribøf”, men vi skal være yderst opmærksomme på, om den slags fjollerier er med til at skubbe dagsordenen ud på et sidespor. Fremmedfrygtsomme kræfter har siden 80’erne haft held med at gøre integrationsdebatten til et spørgsmål om for eller imod indvandring. Vi må ikke på samme måde lade udskammende, yderligtgående veganske kræfter sparke klimadagsordenen udenfor menigmands rækkevidde.

Spring over skrigeskinken og server noget overraskende lækkert vegansk mad for din nabo i stedet. Det er noget, der rykker på verdensopfattelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Danmark For abonnenter

'Historisk' kampagne skal tale direkte til vaccinemodstandere - men Maria er ikke til at overbevise

Indland

Hans evner gav ham øgenavnet Budgetbissen

Annonce