Annonce
Arkivfoto: Kim Rune
Danmark

Debat: Lad de danske landmænd og slagteriarbejdere få mulighed for at komme med på plantebølgen

Kære erhvervsminister Simon Kollerup (S), klimaminister Dan Jørgensen (S), miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S). Tak for et rigtigt godt debatindlæg om landbrugets grønne omstilling i Avisen Danmark 17. februar, hvor I lægger op til et ambitiøst nationalt kompromis, der både skal reducere landbrugets klimaaftryk og samtidig være både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt.

Debatindlægget italesætter meget fint, hvordan verden måske ser ud lige nu for hhv. den unge klima-ildsjæl, den konventionelle landmand og slagteriarbejderen. Men som I selv er inde på, er der tale om en beskrivelse af nogle arketyper, som også risikerer at forsimple billedet og gøre forskellene større, end de er.

Klima-ildsjælen er f.eks. ikke interesseret i, at der er nogen landmænd eller slagteriarbejdere, der skal gå fra hus og hjem. Hvis der er økonomi i det, er den konventionelle landmand slet ikke så bange for at prøve noget nyt. Og slagteriarbejderen kunne måske godt tænke sig et mindre opslidende arbejde, hvis lønnen ellers er god og kammeratskabet solidt.

Hvis I har mod til at tænke nyt, vil det derfor ikke være så svært at finde nogle gode og langsigtede løsninger, som både vil reducere udledningen af drivhusgasser, kvælstof og fosfor, øge biodiversiteten, forbedre vores sundhed, styrke eksporten og øge beskæftigelsen i alle dele af landet. Én af de vigtigste løsninger ligger lige for: Vi skal i gang med at omstille landbruget til at producere flere vegetabilske afgrøder til humant konsum.

Christian Bugge Henriksen

Det globale fødevaresystem gennemgår i disse år en transformation af hidtil usete dimensioner, og den kommer til at gå hurtigere, end vi er i stand til at forestille os. Rundt om i hele verden vokser bevidstheden om, hvor stor en betydning det, vi spiser, har for både klimaet, miljøet og vores egen sundhed. Flere og flere lande reviderer deres nationale kostråd, så de ligesom de danske indeholder anbefalinger om reduceret indtag af kød og andre animalske produkter.

Især de unge ser en mere plantebaseret kost som en vigtig og meget konkret måde, hvorpå vi alle sammen kan bidrage til en reduktion af de globale drivhusgasemissioner, og markedet for plantebaserede fødevarer vokser i disse år eksplosivt. Mens det årlige investeringsafkast for svinekød kun forventes at vokse med 4% frem mod 2027, forventes det tilsvarende investeringsafkast for plantebaserede fødevarer at vokse med 12% i samme periode. Udviklingen er i fuld gang, og en lang række nye og etablerede fødevarevirksomheder i Danmark er allerede godt med på plantebølgen.

Det er selvfølgelig meget positivt, men hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at dansk landbrug ikke får del i det plantebaserede væksteventyr. De danske fødevarevirksomheder er nemlig ikke 100% afhængige af skulle købe de vegetabilske afgrøder og ingredienser, som de skal bruge fra danske landmænd. Hvis de ikke kan få dem i Danmark, kan de bare købe havre fra Sverige, ærter fra Tyskland og sojabønner fra Italien.


Både offentlige og private investeringer bør øremærkes til udviklingen af den plantebaserede værdikæde, og landbrugsstøtten bør omlægges således, at det bliver lettere og mere attraktivt for den enkelte landmand at dyrke planter til humant konsum.


Men som det for nyligt er blevet dokumenteret, er der et meget stort ønske fra de danske fødevarevirksomheder om at anvende lokalt producerede danske planteproteiner. Det skal vi udnytte, for de reelle eksportindtægter for landbruget er nærmere mellem 90 og 100 milliarder end de 170 milliarder, der nævnes i et debatindlæg, og som i virkeligheden dækker hele fødevareklyngen. Hvis vi ikke formår at få danske landmænd med på plantebølgen, risikerer landbruget at blive yderligere afkoblet fra fødevareklyngen og dermed langsomt miste sin betydning for økonomien og beskæftigelsen i Danmark.

Der er derfor utroligt vigtigt at sætte alle sejl til for at udvikle den plantebaserede værdikæde og etablere en samarbejdsmodel, således at landmænd og fødevareproducenter kan finde hinanden, og vi kan få danskproducerede plantebaserede fødevarer baseret på danske vegetabilske råvarer ud på markedet. Her kan regeringen med fordel tage udgangspunkt i det forslag til en national strategi for plantebaserede fødevarer, som Landbrug & Fødevarer lancerede sidste år i fællesskab med Tænketanken Frej og Vegetarisk Forening.

Med en gennemsnitsgæld pr. fuldtidslandbrug på 27 millioner kroner, er landbrugets økonomi låst fast i et evigt kapløb med tiden for at kunne forrente allerede eksisterende investeringer. Det vil være afgørende, at den kommende klimaplan for landbruget etablerer nogle rammebetingelser og incitamentsstrukturer, der gør det muligt for landmanden og slagteriarbejderen at komme med på plantebølgen. Både offentlige og private investeringer bør øremærkes til udviklingen af den plantebaserede værdikæde, og landbrugsstøtten bør omlægges således, at det bliver lettere og mere attraktivt for den enkelte landmand at dyrke planter til humant konsum.