Annonce
Danmark

Debat: Ikke overraskende fordeling af statslige arbejdspladser, men det er trist

Annonce

Debat: Det er egentligt ikke overraskende, men det er trist. I sidste uge dokumenterede Balance Danmark, at hovedstaden i år står med flere statslige arbejdspladser, end området gjorde i 2015 – altså før den store statslige udflytning.

Den automatiske centralisering bliver simpelthen ved med at skabe statslige arbejdspladser i hovedstaden. Og det på trods af at alle de store politiske partier for længst har erklæret, at nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt skal skabes uden for hovedstadsområdet. Det er egentligt ikke overraskende, men det er trist – og er det egentligt ikke også udemokratisk, at systemet går stik imod de politiske prioriteter og løfter?

De nye tal var forsidenyt i denne avis og et stort antal aviser i Jylland og på Fyn, hvor læserne fik en grundig og veldokumenteret journalistisk behandling af den nye viden. Men de såkaldte landsaviser og de to statsligt ejede tv-stationer havde ikke en artikel eller et indslag om væksten af statslige arbejdspladser i hovedstaden. Netop de medier, som havde meget travlt med at problematisere udflytningen af statslige arbejdspladser fra København. Det er ikke overraskende, men trist.

Det viser også, at de medier, der kalder sig landsmedier, i virkeligheden er lokalaviser for hovedstadsområdet. De såkaldte landsaviser er private virksomheder, så det er deres ret, men de bør så undlade at kalde sig landsmedier. For det er de ikke. Men det er helt uacceptabelt, at de to tv-stationer også fungerer som talerør for hovedstadsinteresserne. De er ejet af alle danskere og burde om nogen se en opgave i at informere alle danskere og rapportere rimeligt afbalanceret om ny viden om statens evne til at være stat for alle danskere. Det gør de ikke. Det er egentligt ikke overraskende, men det er trist.

Et helt nyt eksempel dukkede op i sidste weekend. I Danmark er der fire centre for behandling af børn med kræft: Universitetshospitalerne i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Alle fire fungerer både godt og lige godt. Og de sikrer, at børn kan blive indlagt et sted, hvor forældrene har mulighed for at være sammen med deres børn. En absolut nødvendighed for både børn, deres familie og ikke mindst for børnenes helbredelse.

Så beslutter Slotsholmens centraliseringsfikserede embedsmænd at bygge et nyt stort børnehospital i København. Og hov! Det blev alt for stort. Det sker kun i København. Men for stort i København? Det er der jo traditionelt en løsning for. Embedsmændene nedsætter sig selv som en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet, som straks – keine hexerei, nur behändigkeit – finder ud af, at så kan man jo bare flytte alle kræftramte børn til København – uden hensyn til behandlingsbehov, familie og rimelighed. Det er egentligt ikke overraskende, men det er trist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce