Med bæredygtig udvikling er det som med al anden forandring - skal der ske noget, og skal den være mere end blot en døgnflue, skal den gøres vedkommende og vigtig. De fleste i vores del af verden er efterhånden enige om, at grøn omstilling er en nødvendighed, men alligevel er det utroligt svært for alvor at få den sparket i gang i det tempo, som situationen kræver. Det skyldes, at langt de fleste menneskers handlemåde ikke drives af nødvendighed alene. Hvis noget for alvor skal rykkes, skal der mere til end blot oplysning: Passion, lidenskab, kærlighed. Det nytter ikke alene at tale til fornuften og forstanden, når de fleste af os først og fremmest drives af det, der ligger vores hjerte nært. Det er alene det, vi elsker, vi vil gå gennem ild og vand for.
Jeg har i årtier beklaget mig over, at naturen fylder alt for lidt i alt for manges liv. Men så kom ”Kong Corona” forbi, og pludselig kan man knap finde et roligt skovhjørne eller en øde strand, hvor man kan være i fred med sine egne tanker og naturens små og store vidundere. Folk spadserer, vandrer, overnatter i shelters, laver mad over ild, sanker, fisker, kigger fugle og meget andet - som aldrig før.
Selvom det kan være mere end en anelse forstyrrende efter i mange år at have haft den danske natur stort set for sig selv, så er det en kæmpeglæde endelig at kunne dele naturen med så mange, og potentialet er så stort, at det simpelthen ikke må stoppe her. Til alle jer, der har fundet eller genfundet glæden ved at færdes i naturen i denne tid, har jeg derfor en dybtfølt opfordring: Fortsæt! For jeres egen væredygtigheds, vores fælles bæredygtigheds og verdens fremtids skyld. Det her kan blive udgangspunktet for en helt ny bæredygtighedsdagsorden. Lad ikke jeres corona-flirt med naturen blot være en sommerforelskelse, der drukner i hverdag og vanetænkning. Lad din nye ild være den gnist, der antænder det bål, vi har så meget brug for at varme vores fælles fremtid ved. Dyrk den nyfundne glæde ved dine naturlige omgivelser i stort og småt og gør det til et dybt og inderligt kærlighedsforhold, som du kan udvikle på resten af dit liv.
For der er så uendeligt meget mere at opleve i og vide om naturen, og hver gang du løfter en flig af naturens vidundere, så slår den nye rødder i dit hjerte, der på én gang øger din egen væredygtighed og samtidig giver dig ny energi til bæredygtig udvikling. Meget hurtigt vil du opdage, at bæredygtig omstilling, hvor besværlig den end kan være, og som er drevet af lyst og kærlighed, er langt mere spiselig end den, der blot drives af nødvendighed og forstand. Fra at være en dårlig samvittighed vi kan slå hinanden i hovedet med, kan vi med coronakrisen som springbræt gøre vores trængte natur og ansvaret for den til en delt kærlighedshistorie.
Til alle jer, der har fundet eller genfundet glæden ved at færdes i naturen i denne tid, har jeg derfor en dybtfølt opfordring: Fortsæt! For jeres egen væredygtigheds, vores fælles bæredygtigheds og verdens fremtids skyld.
Nu lyder det måske, som om jeg vil romantisere naturen. Det er ikke mit ærinde. Lidt romantisk fortryllelse er ganske vist nødvendig for at drive enhver forelskelse - og i naturen findes masser af fortryllende øjeblikke - men den dybe kærlighed kræver mere end det – her er der brug for kendskab og delagtighed. Skal man udbygge sit kærlighedsforhold, skal man lære at kende og lære at dele. Lad dig derfor rive med af din iboende nysgerrighed. Det betyder ikke så meget, hvor du begynder, bare kom i gang. Nysgerrighed er også noget, der skal trænes. Læs lidt om blomsterne og bierne, find ud af hvilke fugle, der vækker dig klokken 4 om morgenen i din have, lær om de planter i din grøftekant, du med stor fornøjelse kan bruge i din salat og undersøg de uoverskuelige mængder af liv, der findes i en teskefuld jord.
Skridt for skridt vil din interesse, din omsorg og din fornemmelse af sammenhængen i hele dette enorme system fylde en vigtig plads i dit liv. Start et sted, og øv dig i at opleve naturen i dagligdagen og del så endelig dine oplevelser. Betydningen vokser og vokser, hver gang du deler dem med dine omgivelser. Det samme gør dit kendskab til det, du selv er en del af, og pludselig smelter nødvendighed og lidenskab sammen og sætter for alvor skub i vores daglige prioriteringer. For det er så uendeligt svært at skade det, du elsker.
Som Nordahl Grieg skrev i sit digt fra 30’erne: ”Kringsat av fiender”: ”Vi vil ta vare på skjønnheten, varmen - som om vi bar et barn varsomt på armen!”