Annonce
Debat

Debat: DF bør lægge afstand til Stram Kurs

Kopier finder nu engang sin berettigelse når, at originalen har svigtet. Derfor er den vigtigste enkeltfaktor for Dansk Folkeparti i tilgangen til Nye Borgerlige at finde modet til igen at sætte vore egne dagsordner - på egne præmisser.
Tilkomsten af Nye Borgerlige og Stram Kurs har tydeligvis sat Dansk Folkeparti i en ny politisk situation, som partiet har haft svært ved at håndtere.
Annonce

Dele af Dansk Folkeparti har ønsket, at man skulle ”omfavne” partierne for ikke at skubbe de vælgere, der overvejer at stemme på dem væk - eller ligefrem at gå i konkurrence med dem om, hvem der kunne have den hårdeste retorik på udlændingespørgsmålet.

Andre har advokeret for, at man skulle være påpasselig med at orientere for meget af sit fokus mod de nytilkommende. At al den energi, man bruger på dem, fjerner fokus fra egen politikudvikling og ofte medfører enten politisk lammelse eller overkorrektioner.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tilhører den sidste gruppe.

Nye Borgerlige er én ting. Et parti, der lukrerede på de strategiske fejltagelser og den metaltræthed, som herskede hos særligt Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i sidste valgperiode. Men kopier finder nu engang sin berettigelse, når originalen har svigtet. Derfor er den vigtigste enkeltfaktor for Dansk Folkeparti i tilgangen til Nye Borgerlige at finde modet til igen at sætte vore egne dagsordner - på egne præmisser.

Det er nu engang ikke halen, der logrer med hunden. Og tør vi det, er det min overbevisning, at vælgerne med tiden indser, at nationalkonservatismens sag kun svækkes ved rivalisering og fragmentering.

Langt mere fundamental er udfordringen med Stram Kurs. Her har Dansk Folkeparti haft et underligt besvær med at finde ud af, hvilket ben vi ville stå på.

Det bygger givetvis på de erfaringer, som partiet høstede i 1990’erne, hvor de etablerede partier kom for skade at udskamme Dansk Folkeparti i almindelighed og Pia Kjærsgaard i særdeleshed. Det virker til, at den erfaring sidder så dybt i partiets DNA, at hovedprioriteten for partiet har været ikke at gentage samme fejl i tilgangen til Stram Kurs.

Men denne historiske parallel er fejlbehæftet og giver ikke nogen brugbare pejlemærker. For det første var 1990’erne en anden tid, hvor svenske tilstande hærgede og al udlændinge- og islamkritik var underlagt de facto berufsverbot. Endvidere er Rasmus Paludan mildest talt ikke nogen Pia Kjærsgaard.

Alene det, at Pia Kjærsgaard byggede Dansk Folkeparti på en klar præmis om, at der ikke var plads til racisme, højreekstremisme eller antisemitisme, at man skulle tale pænt, formulere og opføre sig ordentligt, men vigtigst af alt at Dansk Folkeparti står på grundlovens og frihedsrettighedernes grund, udgør helt fundamentale forskelle på de to partier.

Og netop de fundamentale forskelle er det nødvendigt at trække klart op. Her bør Dansk Folkeparti lære af Socialdemokratiets historiske tilgang til kommunismen. Socialdemokratiet anlagde under Den kolde krig en klar og uforsonlig afvisningslinje overfor de Moskva-tro antidemokrater i DKP. Man nægtede at legitimere de yderliggående og skadelige kræfter, blot fordi man delte en vis fællesmængde gennem den socialistiske ideologi.

Hele denne nationalkonservative dagsorden bliver i disse år holdt gidsel af cirkusklovnen med den præpubertære tankegang og formidlingsevne, Rasmus Paludan. En mand, hvis eneste tak til det samfund og de betjente, der ofrer millioner af kroner og utallige polititimer på hans beskyttelse, er chikane. En partileder, der altid tyer til skolegårdens mobbeadfærd, men selv er mere krænkelsesparat end den mest ømskindede minoritetsgruppe. Et individ, der hævder kulturel overlegenhed, men tilsyneladende ikke kender andre virkemidler end fordummende pøbeladfærd.

Et sådant individ føler jeg personligt ikke andet for end foragt. De skadeindvirkninger, som hans handlinger har gjort på debatten om den berettigede kritik af masseindvandring, islamisme og kulturradikalisme, kan ikke overvurderes og vil tage år at genoprette.

Dansk Folkepartis genrejsning må derfor begynde med en klar afstandtagen til Stram Kurs. Stram Kurs´ grove fornedrelser, grænsesøgende adfærd og afvisning af centrale elementer af retsstaten har intet med Dansk Folkeparti at gøre. Vi står på Grundlovens vold – Rasmus Paludan og hans medløbere har for længst udstillet, at det gør de ikke.

Anders Vistisen. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Feriehusudlejere i opråb til regeringen: Ny nedlukning vil koste 1,3 millioner tyske overnatninger

Annonce
Danmark For abonnenter

3000 kør-selv-ferier i fare: Sønderjysk rejsebureau kalder mulig tysk nedlukning en katastrofe

Annonce