Annonce
Debat

Debat: Corona kan skubbe det amerikanske præsidentvalg

Alt flyder og er under evig forandring ("Panta rhei") lyder grundsætningen i den græske naturfilosof Heraklits metafysiske værker fra 500 f.v.t.

Heraklits tanker kan sagtens overføres til den foranderlighed, vi befinder os i lige nu under corona-virussens hærgen rundt omkring på kloden.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har idag meddelt, at "der på verdensplan er registreret knap 1.500.000 smittede og 82.000 dødsfald". Der er faktisk tale om en femdobling på 14 dage. Og de mega forandringer er da heller ikke udeblevet:

FNs klimakonference COP26 i Glasgow er udskudt til næste år. Ligeså OL i Tokyo og EM i fodbold. Wimbledon er for første gang (i fredstid) siden 1877 aflyst, og i disse dage ventes nu også Tour de France udsat.

I Danmark er fejringen af Dronning Margrethes 80 årsdag næste uge aflyst. Det samme gælder 100 års jubilæet for Genforeningen i juli. Folkemødet i Allinge er netop udsat til næste år. Og alle de store musikfestivals med Roskilde i spidsen har lidt samme skæbne. Storbritanniens Premierminister Boris Johnson er indlagt til intensiv behandling i London.

Ja - "Alt flyder" - i disse dage: Sågar datoen for afholdelsen af USAs præsidentvalg tirsdag den 3. november er nu kommet i spil. Flere seriøse medier med New York Times (NYT) og ansete britiske The Guardian i spidsen har beskæftiget sig med spekulationer om præsidentvalgets rettidige afholdelse dersom virussen fortsætter sin hærgen og måske dukker op i en ny bølge til efteråret, hvilket flere eksperter i dag rent faktisk ikke længere anser for usandsynligt? NYT konkluderer, at en ændring af valgdatoen kan lade sig gøre om end kun med betydelige vanskeligheder. Og i så fald ville denne situation naturligvis også på afgørende vis kunne påvirke udfaldet af valgresultatet. Disse spørgsmål vender vi tilbage til lige om lidt.

Lad os først kort se på den internationale økonomiske krise og udviklingen på aktiemarkederne, som ligeledes ventes at blive altafgørende for Trumps genvalgs chancer: I USA er Dow Jones-aktieindekset faldet med knap en tredjedel siden medio februar. Nogenlunde det samme er tilfældet med det danske C-25 indeks og verdens øvrige aktier, der jo nøje følger udviklingen i USA.

Med nedlukningen af samfundet i mange lande forventes også den globale økonomiske vækst nu at blive stærkt reduceret. De mest konservative skøn ligger alt andet lige på negative vækstrater på 5-10 procent i år. Dette modsvares af stigninger i arbejdsløsheden til et niveau på op til 10 procent. Alene i det sidste par uger har over 10 millioner amerikanere søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse og samme tendens præger den øvrige verden.

Alt i alt en katastrofal international økonomisk nedgangspiral, som kan få alvorlige konsekvenser for verdensøkonomien på længere sigt dersom genoplukningen trækker yderligere ud. IMF påpeger at viruskrisen i så fald kan udløse en langvarig international lavkonjunktur .

Og nu tilbage til det amerikanske præsidentvalg: Valgdagen for præsidentvalget er stipuleret i en føderal lov vedtaget af Kongressen i 1845: Denne lov bestemmer, at valget skal finde sted " på tirsdagen efter den første mandag i november". Det vil i år sige den 3. november eller om knap 7 måneder. En udskydelse af denne dato ville i givet fald forudsætte at Kongressen så vedtager en ny (nød)lov om udskydning af valget i lyset af en drastisk forværring viruskrisen.

Men i så fald ville denne lov let kunne komme i konflikt med USA's forfatning. En forfatningsændring - den såkaldte " Amendment XXV " - fra 1933 , bestemmer nemlig, at de nyvalgte kongresmedlemmer skal være "på plads" den 3. januar. Fremdeles at præsidenten tiltræder sin gerning den 20. januar - klokken 12 middag. Men sådanne forfatnings ændringer ville kræve 2/3 flertal i såvel Senatet som i Repræsentanternes Hus med efterfølgende ratifikation af 3/4 af de 50 forbundsstater.

Ifølge NYT - altså næppe ganske umuligt men usandsynligt og helt uden fortilfælde. Midt under den spanske syge blev der i 1918 afholdt midtvejs kongresvalg, selv om dødstallet dengang nåede op på godt 675.000 amerikanere. Den nuværende viruskrise forudses at ville kræve mere end 100.000 og i værste fald måske op til 200.000 dødsofre i USA. I går var der registreret knap 10.000 døde ud af i alt næsten 350.000 smittede personer.

I den forbindelse udtalte Trump i weekendens pressekonference: "Der vil være meget død ----men kuren må ikke være værre end problemet". Trump understregede samtidig at afbødningen fungerer men "USA kan ikke forblive lukket" Der planlægges nu med en forsigtig genoplukning - måske allerede i løbet af maj.

Under alle omstændigheder er Trumps håndtering af viruskrisen indtil dato tilsyneladende faldet i god jord: Præsidenten er faktisk populær som aldrig før: Trumps "approval rating" er på det seneste steget med en fjerdedel og til hans fordel tæller tillige at amerikanerne på tværs af partiskskel altid har samlet sig om deres præsident i krisetider. Eller den såkaldte " Rally around the flag effect" - som det hedder i USA. Trumps gigantiske økonomiske hjælpepakke på 2.000 mia dollars i forrige uge har nok også bidraget betragteligt til at styrke hans genvalgschancer i november.

Det har indtil coronakrisens ankomst været den almindelige vurdering at Donald Trump stod i en relativ komfortabel position til at blive genvalgt den 3. november i år med sit besnærende "America First" slogan. Og det gør han tilsyneladende alt andet lige fortsat med mindre der da pludseligt opstår nye forværringer i viruskrisen, som burde have været forudset eller afværget med rettidig omhu.

Valgkampen er stadig lang og meget kan ske endnu - “ Alt flyder”: Det demokratiske partikonvent i Milwaukee er udsat en måned til medio august og en lang række primærvalg er udskudt til juni. Der tales allerede nu om behov for flere valg per brevafstemning. Men dette ændrer i følge NYT ikke på at Joe Biden sikkert vil blive nomineret til demokraternes præsidentkandidat. Afgørende for hans chancer til at slå Trump kan meget vel blive valget af vicepræsidentkandidat. Biden har udtalt, at det bliver en kvinde og skulle det blive en Michelle Obama står han i følge NYT ualmindeligt stærkt.

Ja - alt flyder og forandrer sig evindeligt - som Heraklits visdomsord lyder tilbage fra Antikken.

Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

I SF har vi ikke glemt hverken landdistrikterne eller grænsen

Grænselukning: Folketingskandidat Henrik Boye forlod SF i sidste uge, fordi vi angiveligt skulle være et storbyparti, der ikke forstår grænselandets problemer i en corona-tid. Det er rigtigt, at SF henter en del vælgere i større byer, men på trods af det faktum, kæmper vi for et Danmark, der hænger sammen. Vi har netop – sammen med andre partier – landet en udligningsreform, hvor vi lykkedes med vores mål om at sende flere penge til de mest økonomisk udfordrede yderkommuner, fordi alle, uanset postnummer, skal have gode skoler, ældrepleje og hjælp til udsatte. Det sender blandt andet 66 millioner kroner i retning af Henrik Boyes hjemkommune Aabenraa, hvilket er en klar forbedring i forhold til regeringens udspil. Samtidig har SF vedholdende sat landdistriktspolitiske forslag på dagsordenen – faktisk er vi det eneste parti, som har fremsat folketingsforslag i landdistriktsudvalget i det forgange år: Et om at sikre lånemuligheder i landdistrikterne og et om at sikre billige muligheder for varmeforsyning for de i landdistrikterne, som er tvunget til at skifte deres oliefyr, men reelt ikke kan gøre det, fordi bankerne ikke vil låne ud. Det gør vi, fordi kampen mod ulighed ligger i SF’s DNA, og vi vil ikke acceptere, at man har ringere muligheder, fordi man bor det forkerte sted. I forhold til grænsen kan jeg godt forstå skuffelsen over, at den totale åbning udebliver, men mon ikke snart den kommer? Jeg vil stilfærdigt gøre opmærksom på, at det var regeringen, der lukkede grænsen - ikke SF! Men når vi i SF ikke bare siger, at vi skal åbne på vid gab med det samme, så handler det om, at vi er nødt til at lave en genåbning, der er kontrolleret og med størst mulig hensyntagen til sårbare grupper, som kan blive smittet. Hensynet til menneskers sundhed vejer altså tungest, ikke afvisningen af mindretallenes behov for at passere grænsen. Vi har oven i købet kæmpet ihærdigt for, at for eksempel kærestepar kan passere grænsen – noget som er blevet til virkelighed i denne uge. Samtidig har jeg flere gange personligt rejst spørgsmål om problemer med at få lov at krydse grænsen under covid-19 for politiet, ligesom jeg i Sydslesvig-udvalget har været med til at sikre penge til det danske mindretal, som også er ramt økonomisk at corona. Det korte af det lange er, at jeg ikke kan genkende billedet, som tegnes af SF. Vi har hverken glemt landdistrikterne eller grænsen.

Annonce