Mens politikerne skændes om løsningen: Virksomheder mangler akut hænder til 14.000 jobs

Arbejdskraft: Manglen på arbejdskraft er det helt store tema på Christiansborg i øjeblikket.

Og i Tønder følger administrerende direktør Tommy Seeberg med i, hvordan politikerne har tænkt sig at løse udfordringen her og nu. For det er i høj grad en udfordring, han mærker til.

Men indtil videre er han langt fra tilfreds med, hvordan Folketingets partier griber problemet an.

- Det er fuldstændig uforståeligt og uacceptabelt, at de ikke kan finde ud af at løse det. Set udefra virker det relativt simpelt, men de forslag, jeg har set indtil videre, kradser kun i overfladen af problemet. Det er slet ikke tilstrækkeligt, siger Tommy Seeberg.

Han er ansvarlig i industrivirksomheden Hydro Precision Tubing, der har fire fabrikker i Tønder Kommune, hvor godt 450 medarbejdere producerer rør og kabler til den europæiske bilindustri.

Og faktisk går det så godt i virksomheden, at Tommy Seeberg er på en vanskelig jagt efter 20 til 30 flere – primært industrioperatører men også elektrikere – der kan starte inden for de næste fire til otte uger.

Hvis ikke det kan lade sig gøre, kan han i yderste konsekvens blive nødt til at sige nej til nye ordrer i den nærmeste fremtid.

- Vi hænger kun i med det yderste af neglene. Der skal ikke ret meget mere coronasygdom til, før det bliver rigtigt udfordrende at følge med, siger Tommy Seeberg, der også er formand for Dansk Industris regionale afdeling i Sønderjylland.

Og det er langt fra kun i Tønder, at frustrationen over manglen på arbejdskraft - og ikke mindst manglen på løsninger - er til at føle på.

Tirsdag blev situationen så yderligere tilspidset, da de fire borgerlige partier Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige stillede sig frem foran rullende kameraer på den røde gang på Christiansborg med et klart budskab:

Regeringen har ikke flertal for deres politik, og den løser ikke problemerne.

Men de blå partier har heller ikke flertal for det forslag, de selv fremlagde tirsdag. Og det efterlader de danske virksomheder i en venteposition, hvilket frustrerer både Dansk Erhverv og Dansk Industri:

- Stort set hele Folketinget har identificeret, at Danmark står over for et alvorligt problem med arbejdskraft, vores statsminister påtaler det i sin nytårstale, og alle er enige om, at det skal løses. Så må vi tage udgangspunkt i, at Folketinget selv er i stand til at løse det problem med den store mængde af løsningsforslag, der ligger på bordet. Det forventer vi, at folkestyret og ansvarlige politikere er i stand til, og hvis de ikke er i stand til det, så skal vi nok sige det mere firkantet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Han bliver suppleret af arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Peter Halkjær, der også venter ivrigt på en politisk aftale.

- Det er en brandærgerlig situation, fordi der findes ikke særligt mange alternativer, der hurtigt kan sikre arbejdskraft her og nu. Jo længere tid der går jo flere danske jobs mister vi, siger arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Peter Halkjær.

Forslaget fra de fire borgerlige partier adskiller sig på en række områder i forhold til forslaget fra regeringen, der har  SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne i ryggen.

Hvor regeringen ønsker en midlertidig lempelse af beløbsordningen på to år, ønsker de fire borgerlige partier en permanent løsning, hvor beløbsgrænsen sænkes til 360.000 kroner om året i stedet for de 375.000 kroner, som regeringen har foreslået.

I dag er grænsen 448.000 kroner om året.

Samtidig ønsker de fire borgerlige partier at begrænse antallet af lande, som der kan rekrutteres fra, så det kun er de 59 lande med visum-frihed for besøgende i Schengen, virksomhederne kan få fat i det.

- Når vi får nye udlændinge hertil og ny international arbejdskraft, så skal det naturligvis ikke være mennesker fra lande, hvor vi ser, at vi får store problemer, som vi desværre har set som konsekvens af årtiers forfejlet asylpolitik, men vi i stedet siger, at det her er udlændinge, der kommer fra lande, som vi har gode erfaringer med, lød det fra Pernille Vermund på pressemødet.

Stod det til Dansk Erhverv og Dansk Industri, så valgte man de borgerliges partiers plan, selvom den ifølge de to store erhvervsorganisationer ikke er perfekt.

- Forslaget imødekommer virksomhedernes behov i betydeligt større udstrækning, end den aftale som regeringen har lagt frem. Det er klart et bedre forslag, fortæller arbejdsmarkedschef hos Dansk Erhverv Peter Halkjær.

Han glæder sig særligt over, at der ikke er de samme benspænd som i regeringens forslag, hvor en række kriterier skal opfyldes, før man kan søge en medarbejder fra udlandet, eksempelvis at stillingen har været slået op på jobnet i mindst to uger.

Også Kim Graugaard fra Dansk Industri ser flere positive elementer i det forslag, som de fire blå partier har præsenteret.

- Der er mange gode elementer i det udspil, der er blevet præsenteret, og vi sætter pris på, at partierne kaster sig ind i kampen for at skaffe flere medarbejdere til Danmark. Det er jo helt afgørende for erhvervslivet og for det øvrige samfund, at vi kan besætte de ledige stillinger, siger Kim Graugaard, viceadm. direktør i DI.

Hos Dansk Industri havde man dog gerne set, at man havde mulighed for at rekruttere fra hele verden.

- Det afgørende for os er, at det er den rigtige kvinde eller mand til det rigtige job, ikke hvor man kommer fra. Men udspillet er et godt udgangspunkt, siger Kim Graugaard.

Også hos Peter Halkjær kan det godt undre, at der er så stort et fokus på, hvor folk kommer fra.

- Det er tankevækkende hvor meget støj og diskussion det kan give anledning til, når vi taler i størrelsesordningen af måske 3500 medarbejdere fra lande uden for fra EU, når vi trods alt er 2,9 millioner lønmodtagere i arbejdsstyrken. Især når man tænker på, at virksomhederne må opgive at få besat 14.000 stillinger hver måned på grund af mangel på arbejdskraft, fortæller Peter Halkjær.

Tilbage i Tønder er administrerende direktør Tommy Seeberg begyndt at tænke i alternativer, fordi han ligesom mange andre danske virksomheder ikke har fået noget som helst ud af at slå stillinger op.

Derfor henvender han sig nu til de lokale vikarbureauer.

- Det er det, vi kan gøre på den korte bane. Vi har fået et par stykker ind, men jeg stiller spørgsmålstegn ved, om vi kan få alle dem, vi har behov for. Vi kan godt mærke, der er langt mellem dem, siger han.