Annonce
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddelte onsdag aften, at regeringen vil afslutte sygeplejerskekonflikten, der har varet i over to måneder. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Danmark

Dall: Ingen vindere efter regeringens indgreb i sygeplejekonflikten

Indgreb: Onsdag aften præsenterede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det indgreb, som definitivt stopper sygeplejekonflikten.

Men hvad kommer det til at betyde for sygeplejerskerne og partierne på Christiansborg? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, svarer på de fem vigtigste spørgsmål efter indgrebet.

1 Hvorfor kom indgrebet nu?

Selvom regeringen gennem hele konflikten har afvist at kommentere, har regeringen fulgt strejken og ikke mindst konsekvenserne i sundhedsvæsnet meget nøje. Efter næsten ti ugers konflikt blev det dog for meget for regeringen. Særligt fordi Sundhedsstyrelsen onsdag middag kunne offentliggøre en statusrapport, som viste, at ca. 35.500 operationer allerede var udskudt, og at antallet forventede at stige væsentligt i de kommende uger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det tage op mod to år at afvikle den pukkel. Regeringen kunne ganske enkelt ikke forsvare at lade konflikten fortsætte, og derfor greb beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ud efter den skuffe, hvor han længe har haft et udkast til lovindgreb liggende.

Samtidig lancerer regeringen på mandag sit finanslovsudspil for 2022, og her vil det være sværere at dele ud af milliarderne til nye initiativer, mens sygeplejerskerne står på slotspladsen foran Christiansborg og synger slagsange om ligeløn. Der skulle gribes ind - og det skulle gøres hurtigt, lød konklusionen i regeringstoppen i begyndelsen af denne uge.

2 Sygeplejerskerne strejkede for at få mere i løn. Hvor står de nu efter indgrebet?

Dansk Sygeplejeråd og dets medlemmer står som de helt store tabere. Den faglige organisation var allerede taberdømt, da strejken gik i gang, fordi toppen af fagforeningen to gange havde accepteret en aftale om en ny overenskomst, men begge gange afviste medlemmerne forslaget.

De strejkende sygeplejersker står nu med sorteper, fordi de ikke har fået noget som helst ekstra ud af ti ugers strejke. Sygeplejerskerne kan se frem til 5,02 procent mere i løn over de kommende tre år - ligesom andre offentlige faggrupper.

Helt forgæves har det dog ikke været. Debatten om ligeløn er kommet højere op på den politiske dagsorden, men omkostningen har været utrolig høj for både den enkelte sygeplejerske og fagforeningen.

3 Som en del af indgrebet vil regeringen nedsætte en "lønstrukturkomité". Hvad skal den?

Lønstrukturkomitéen kom på forhandlingsbordet, da sygeplejerskerne stemte nej til overenskomstaftalen første gang. Tanken er, at komitéen skal komme med en plan for, hvordan der kan rettes op på den ulighed, som sygeplejerskerne mener, der blev skabt af bl.a. Tjenestemandsreformen af 1969.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, kom under forhandlingerne med forslaget. Lønstrukturkomitéen ligner ved første øjekast den lønkommission, som blev nedsat efter strejken på det offentlige område i 2008. Lønkommissionen skulle kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor.

Nu skal rammerne for den kommende lønstrukturkomité først forhandles på plads, men det er forventningen i fagbevægelsen, at komiteen skal komme anbefalinger til, hvordan man - hvis man ønsker det - kan sikre højere grad af ligeløn. Om politikerne så vil lytte til anbefalingerne, må tiden vise.

4 Efter indgrebet bliver regeringen beskyldt for at kortslutte den danske model, fordi arbejdsmarkedets parter ikke blev presset nok til at finde en aftale. Passer det?

Den danske model på arbejdsmarkedet er, at de to parter - arbejdstagere og arbejdsgivere - finder sammen i forlig, som regulerer løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedets forskellige områder. I den model er også strejken, som er arbejdstagernes ultimative våben - og lockouten, som er arbejdsgivernes ditto.

Men modellen har også en stop-knap: Lovindgrebet. Og det er den stop-knap, regeringen har valgt at aktivere, fordi den vurderer, at omkostningerne nu er blevet for voldsomme for hele samfundet. Regeringen kortslutter ikke den danske model - regeringen udfører sin rolle i modellen.

5 SF og Enhedslisten er blandt partierne, som har afvist at stemme for lovindgrebet. Hvad betyder det for regeringens samarbejde med sine støttepartier?

Gennem hele forløbet har det været tydeligt, at SF og Enhedslisten har forsøgt at tale sygeplejerskernes sag på Christiansborg. Begge partier er kommet med forslag, hvor sygeplejerskerne skulle have mere i løn. Derfor har det været velkendt for regeringen, at begge partier næppe kunne holde til at støtte et lovindgreb.

De to partier har traditionelt rigtig mange vælgere blandt offentligt ansatte, og især SF har været mærket efter deres medvirken til lovindgrebet i lærerkonflikten i 2013. SF vil ikke igen stå i en situation, hvor deres kernevælgere kan være sure på partiet over et indgreb, der alligevel er flertal for.

Men det er yderst ubelejligt for regeringen, at begge partier bruger anledning til at bringe ligeløn så højt op på den politiske dagsorden. Regeringen er på nuværende tidspunkt ikke interesseret i yderligere diskussion om lønvilkårene i den offentlige sektor, men SF og Enhedslisten vil nu bruge enhver anledning til at fremhæve behovet for politisk indgriben i lønuligheden i den offentlige sektor.

SF og Enhedslisten glæder sig mere til at høre fra den nye lønstrukturkomité, end regeringen gør, for spørgsmålet om ligeløn vil hjemsøge regeringen i de næste år. Det kan nemlig kun blive dyrt for statskassen, hvis sygeplejerskerne skal have et reelt lønløft.

Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Kristendemokrater søger succes via Rohdes erfaring og tricks

Danmark

Vanopslagh: Jeg går ikke op i, at jeg SKAL have prædikatet liberal

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Podcasts

Fire perfekte podcasts til din efterårsferie

Erhverv For abonnenter

Minister vil GPS-overvåge ulvebestanden

Udland

Efter drab på politiker i England øges sikkerhed

Kultur

Boganmeldelse: Grønne forventninger i 'Vi ville så meget'

Bøger: I romanens ekspositionsdel møder læseren den ene af bogens to hovedpersoner, Jonas Marker, en mand i 40’erne, ansat i den London-baserede investeringsbank Powell & Partners som ansvarlig for at skaffe kapital til bankens investeringsprojekter. Nu i 2017 skal han specifikt finde midler til opførelsen af en stor dæmning i den bolivianske regnskov.

Erhverv

Flere sætter udbudsprisen ned for at få boligen solgt

Boligmarkedet: I et forsøg på at få lejligheden solgt vælger næsten hver tredje sælger nu at sætte udbudsprisen ned.

Kultur For abonnenter

Boganmeldelse: Et mystisk maleri

Bøger: Holger Dahl, der er en stor Kina-kender med allerede et par bøger om landet i bagagen, har med ”Ming Selskabet” begået endnu et værk om det gådefulde rige.

Danmark

Jobansøgere med flygtningebaggrund straffes på det danske arbejdsmarked

Danmark

Rigsrevisionen skal opgøre prisen for redning af bankerne

Danmark For abonnenter

Engfugle er udfordrede og rovfugle i bedring

Indland

Chancen for at overleve hjertestop er ens i land og by: - Danskerne er fantastisk gode til at træde til 

Danmark For abonnenter

Dansker bag blodigt angreb var ikke til at have en normal samtale med

Erhverv

Bitcoin når højeste værdi siden april i håb om blåstempling

Kultur For abonnenter

I kulturhusene mødes slægtsforskere og skateboardere og dem midt imellem

Debat

Kronik: Retten til fri kærlighed gælder alle