Annonce
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddelte onsdag aften, at regeringen vil afslutte sygeplejerskekonflikten, der har varet i over to måneder. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Danmark

Dall: Ingen vindere efter regeringens indgreb i sygeplejekonflikten

Indgreb: Onsdag aften præsenterede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det indgreb, som definitivt stopper sygeplejekonflikten.

Men hvad kommer det til at betyde for sygeplejerskerne og partierne på Christiansborg? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, svarer på de fem vigtigste spørgsmål efter indgrebet.

1 Hvorfor kom indgrebet nu?

Selvom regeringen gennem hele konflikten har afvist at kommentere, har regeringen fulgt strejken og ikke mindst konsekvenserne i sundhedsvæsnet meget nøje. Efter næsten ti ugers konflikt blev det dog for meget for regeringen. Særligt fordi Sundhedsstyrelsen onsdag middag kunne offentliggøre en statusrapport, som viste, at ca. 35.500 operationer allerede var udskudt, og at antallet forventede at stige væsentligt i de kommende uger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det tage op mod to år at afvikle den pukkel. Regeringen kunne ganske enkelt ikke forsvare at lade konflikten fortsætte, og derfor greb beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ud efter den skuffe, hvor han længe har haft et udkast til lovindgreb liggende.

Samtidig lancerer regeringen på mandag sit finanslovsudspil for 2022, og her vil det være sværere at dele ud af milliarderne til nye initiativer, mens sygeplejerskerne står på slotspladsen foran Christiansborg og synger slagsange om ligeløn. Der skulle gribes ind - og det skulle gøres hurtigt, lød konklusionen i regeringstoppen i begyndelsen af denne uge.

2 Sygeplejerskerne strejkede for at få mere i løn. Hvor står de nu efter indgrebet?

Dansk Sygeplejeråd og dets medlemmer står som de helt store tabere. Den faglige organisation var allerede taberdømt, da strejken gik i gang, fordi toppen af fagforeningen to gange havde accepteret en aftale om en ny overenskomst, men begge gange afviste medlemmerne forslaget.

De strejkende sygeplejersker står nu med sorteper, fordi de ikke har fået noget som helst ekstra ud af ti ugers strejke. Sygeplejerskerne kan se frem til 5,02 procent mere i løn over de kommende tre år - ligesom andre offentlige faggrupper.

Helt forgæves har det dog ikke været. Debatten om ligeløn er kommet højere op på den politiske dagsorden, men omkostningen har været utrolig høj for både den enkelte sygeplejerske og fagforeningen.

3 Som en del af indgrebet vil regeringen nedsætte en "lønstrukturkomité". Hvad skal den?

Lønstrukturkomitéen kom på forhandlingsbordet, da sygeplejerskerne stemte nej til overenskomstaftalen første gang. Tanken er, at komitéen skal komme med en plan for, hvordan der kan rettes op på den ulighed, som sygeplejerskerne mener, der blev skabt af bl.a. Tjenestemandsreformen af 1969.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, kom under forhandlingerne med forslaget. Lønstrukturkomitéen ligner ved første øjekast den lønkommission, som blev nedsat efter strejken på det offentlige område i 2008. Lønkommissionen skulle kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor.

Nu skal rammerne for den kommende lønstrukturkomité først forhandles på plads, men det er forventningen i fagbevægelsen, at komiteen skal komme anbefalinger til, hvordan man - hvis man ønsker det - kan sikre højere grad af ligeløn. Om politikerne så vil lytte til anbefalingerne, må tiden vise.

4 Efter indgrebet bliver regeringen beskyldt for at kortslutte den danske model, fordi arbejdsmarkedets parter ikke blev presset nok til at finde en aftale. Passer det?

Den danske model på arbejdsmarkedet er, at de to parter - arbejdstagere og arbejdsgivere - finder sammen i forlig, som regulerer løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedets forskellige områder. I den model er også strejken, som er arbejdstagernes ultimative våben - og lockouten, som er arbejdsgivernes ditto.

Men modellen har også en stop-knap: Lovindgrebet. Og det er den stop-knap, regeringen har valgt at aktivere, fordi den vurderer, at omkostningerne nu er blevet for voldsomme for hele samfundet. Regeringen kortslutter ikke den danske model - regeringen udfører sin rolle i modellen.

5 SF og Enhedslisten er blandt partierne, som har afvist at stemme for lovindgrebet. Hvad betyder det for regeringens samarbejde med sine støttepartier?

Gennem hele forløbet har det været tydeligt, at SF og Enhedslisten har forsøgt at tale sygeplejerskernes sag på Christiansborg. Begge partier er kommet med forslag, hvor sygeplejerskerne skulle have mere i løn. Derfor har det været velkendt for regeringen, at begge partier næppe kunne holde til at støtte et lovindgreb.

De to partier har traditionelt rigtig mange vælgere blandt offentligt ansatte, og især SF har været mærket efter deres medvirken til lovindgrebet i lærerkonflikten i 2013. SF vil ikke igen stå i en situation, hvor deres kernevælgere kan være sure på partiet over et indgreb, der alligevel er flertal for.

Men det er yderst ubelejligt for regeringen, at begge partier bruger anledning til at bringe ligeløn så højt op på den politiske dagsorden. Regeringen er på nuværende tidspunkt ikke interesseret i yderligere diskussion om lønvilkårene i den offentlige sektor, men SF og Enhedslisten vil nu bruge enhver anledning til at fremhæve behovet for politisk indgriben i lønuligheden i den offentlige sektor.

SF og Enhedslisten glæder sig mere til at høre fra den nye lønstrukturkomité, end regeringen gør, for spørgsmålet om ligeløn vil hjemsøge regeringen i de næste år. Det kan nemlig kun blive dyrt for statskassen, hvis sygeplejerskerne skal have et reelt lønløft.

Forsiden netop nu
Erhverv

Kildent spørgsmål: Løser overenskomster den akutte mangel på arbejdskraft?

Danmark

Ændring af dagpengesatsen på vej - nogle ledige får mere i posen, andre får mindre

Danmark For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Podcasts

Lyt: Mads og Lena vil vise Udkantsdanmark gennem "Årgang 2020"

Indland

Flere danskere lever videre efter at have fået kræft

Udland

Baltiske lande vil sende våben til trængt Ukraine

Udland

Den amerikanske rocksanger Meat Loaf er død, 74 år

Den amerikanske rocksanger og skuespiller Michael Lee Aday, kendt som Meat Loaf, er død, 74 år.

Danmark For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Hedensted: Halvanden måneds kamp mod DSB slutter nu med en lykkelig udgang for 16-årige Phillip Rytter Jensen fra Hedensted.

Podcasts

Lyt: Stædig og sej men uden overblik - Årsager til Kristian Thulesen Dahls nedtur findes i barndommens Nørre Snede

Han kan tale solen sort, han er fantastisk til tal, og så er han sej, lyder de positive bedømmelser af Kristian Thulesen Dahl fra to politiske reportere i podcasten "Ugens vigtigste".

Danmark

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Kultur For abonnenter

Mads og Lena fra 'Årgang 20': Hvis et af børnene ikke vil på tv længere, så stopper vi

Danmark

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Indland

Regeringen skruer ned for kapaciteten for hurtigtest

Danmark

Politifolk uenige om hvordan minkplan endte på regeringsmøde

Erhverv

Færre vejrskader med til at give Topdanmark rekordoverskud

Kultur For abonnenter

Ralph Fiennes imponerer i 'The King's Man': Overvældende, overrumplende og næsten perfekt

Debat

Justitsministeren i debatindlæg: Vi skal holde hånden under fængselsbetjentene